Fullcourt.dk har kåret sin Player of the Month i Basketligaen for januar, og her er valget faldet på Team FOG Næstved Rodney Chatman, der tager prisen for første gang i denne sæson.
Tidligere er prisen gået til Chatman´s kollega Mike McGuirl to gange og Horsens ICs Chris Lykes en enkelt gang.
Chatman snittede 33 point, 5 rebounds, 5 assists og 1,3 steals over Næstveds tre kampe i januar. Måneden bød på én sejr og to nederlag for holdet fra Sydsjælland.
Chatman´s bedste kamp i måneden var i sejren mod Horsens IC, hvor han scorede 38 point. Den eneste spiller, der har scoret flere point i en kamp i denne sæson, er holdkammeraten Mike McGuirl, som tilbage i oktober scorede 40 point mod Svendborg Rabbits. I samme kamp scorede Kaninernes Devin Whitfield, hvilket er den tredjehøjeste pointpræstation i denne sæson.
Læs mere om valget af Chatman hos Fullcourt.dk her.
I sidste uge blev 19-årige Ismail Latif hyldet af Ballerup Kommune. Latif blev i sidste sæson en del af BMS Herlevs hold i Basketligaen, men Herlev-talentet blev i denne omgang ikke hyldet for sine basketegenskaber. I stedet var det hans kæmpe indsats som frivillig, der var i fokus.
Foto: Bo Helsted – Ballerup Kommune
Efter at have spillet sig ind på BMS Herlevs Basketligaen-hold og gjort debut i landets bedste række, modtog 19-årige Ismail Latif i sidste sæson en hård melding. Latif havde pådraget sig en slem skade i begge hofter, der krævede, at han skulle under kniven og holde en længere pause fra basketball.
I juni sidste år gennemgik han en hofteoperation efterfulgt af en ny operation i oktober-måned.
For nogle vil sådan en hård dom slå en spiller ud, men Ismail Latif ville det anderledes. Latif holdt modet oppe og besluttede, at han ville vende noget negativt til noget positivt.
Frivillig ildsjæl
Det mundede ud i, han påtog sig et hav af frivillige opgaver i klubben med det formål at give tilbage til klubben og samtidig ikke miste for meget af klublivet under skaden.
Ismail Latif, der i forvejen havde hjulpet til som ungdomstræner tidligere, begyndte at være træner for hele U15-årgangen med fokus på både elite-afdelingen samt bredde, hvilket alt andet lige er en stor opgave for et 19-årigt talent, der samtidig går og kæmper med en slem skade i begge hofter.
Ismail Latif har sidenhen fortsat med at levere et stort stykke arbejde som frivillig i BMS Herlev, og hans indsats er ikke gået ubemærket hen.
Flot hæder
Derfor kunne han stolt modtage prisen som ´Årets unge frivillige i Ballerup Kommune 2023´ af borgmester, Jesper Würtzen (A), i forbindelse med kommunens årlige uddeling af kultur- og fritidspriser til kommunens ildsjæle, talenter og frivillige ledere.
På scenen holdte borgmesteren en tale, hvor han beskrev Latif som en ihærdig frivillig, der går forrest og som er en sublim repræsentant for BMS Herlev.
Jesper Würtzen (A) fortalte, at Latif udover de førnævnte opgaver med glæde tager rundt på skolebesøg i kommunen i forbindelse med skolestævner og temadage, hvor der står basketball på programmet.
Ismail Latif blev således fuldt fortjent anerkendt for sin imponerende indsats som frivillig hos BMS Herlev og er i sandhed en af mange gode rollemodeller i dansk basket.
Seneste spillerunde i Baskeligaen bestod af fem kampe.
Første kamp var mellem oprykkerne fra Holbæk-Stenhus og Randers Cimbria, og holdet fra Kronjylland hentede en komfortabel sejr på 62-82. Holbæk, der for nyligt fik sæsonens første sejr, spillede til tider rigtig flot og bed fra sig, men i sidste ende kunne Randers tage endnu en sejr i Basketligaen. Kampens topscorer var Randers Cimbrias Josh Fortune med 24 point. Topscorer for Holbæk-Stenhus var Gustav Winther med 17 point.
Bears Academy sejrede smalt mod Amager
To dage senere var der basket i Vejlby Risskov Hallen i Aarhus, hvor Bears Academy fik besøg af BK Amager. Det aarhusianske mandskab havde brug for en sejr for at holde liv i håbet og drømmen om en plads i top seks og dermed i Playoff A, og efter 40 minutters spil er håbet stadig i live.
Bears Academy besejrede Amager med 85-74, så sejren var ikke helt komfortabel. Kampens topscorer var hjemmeholdets Keane Thomann med 20 point. Mest scorende for Amager var deres nye amerikaner Mitch Pelissier.
Herlev tog to point mod Copenhagen
Rundens tredje kamp stod mellem BMS Herlev og BC Copenhagen, og begge hold gik ind til kampen vel vidende, at deres skæbne i forhold til hvilken slutspils-gruppe, de skal spille med i, allerede er afgjort. Men to point var der stadig på spil, og dem fik BMS Herlev med en sejr på 97-86.
Topscorer var Herlevs August Haas med 22 point. Copenhagen havde hele syv spillere med ti point eller flere i kampen.
Bakken Bears udspillede Kaninerne
Fjerde og næstsidste kamp i 19. spillerunde var en gentagelse af sidste års finaleserie i Basketligaen, Bakken Bears mod Svendborg Rabbits, og opgøret endte med samme udfald som sidste års fire finalekampe. Bakken Bears var i fuld kontrol og leverede en opvisning foran det hvidklædte hjemmepublikum.
Bakken Bears udspillede Svendborg Rabbits med cifrene 112-83. Topscorer var Darko Jukic med 23 point. Svendsborgs var Devin Whitfield med 17 point.
Horsens IC sejrede også komfortabelt
19. spillerunde blevet rundet af i Horsens, hvor De Gule tog imod Værløse Blue Hawks, og ligesom rundens forrige kamp blev det til en overbevisende sejr til hjemmeholdet. Horsens IC fik skovlen under Blue Hawks og vandt med 90-63.
Horsens ICs Gustav Suhr-Jessen og Leonardo Carlino scorede hver 15 point. Mikkel Hauge var kampens topscorer med 18 point.
Det danske herrelandsholds landstræner Allan Fossa har fredag sat navn på de 17 spillere, der udgør bruttotruppen til Danmarks kommende kampe i EM præ-kvalifikationskampene mod Slovakiet og Norge, og landstræneren har fundet plads til intet mindre end syv spillere, der har sin daglige gang i Basketligaen.
Basketligaen har følgende syv spillere repræsenteret i den danske bruttotrup:
Noah Churchill (Bakken Bears), Darko Jukic (Bakken Bears), Leonardo Carlino (Horsens IC), Marqus Marion (BMS Herlev), Jonathan Klussmann (Randers Cimbria), Sharif Barfi (BC Copenhagen) og Bakir Serdarevic (BC Copenhagen).
Bakken Bears og BC Copenhagen er bedst repræsenteret med to spillere hver især.
Bruttotruppen består af 17 spillere, og inden danskerne skal i aktion for første gang den 23. februar mod Norge vil tre spillere blive cuttet fra den endelige trup.
Danmark møder Norge den 23. februar og Slovakiet den 26. februar hjemme i Arena Næstved.
Onsdag er der for anden dag i streg basketball fra Basketligaen i dit TV. SPORT LIVE viser onsdag aften kampen mellem BK Amager og BMS Herlev med start kl. 19.00. Der er kampstart kl. 19:15.
BMS Herlev går ind til aftenens kamp i Amagerhallen som storfavoritter og med muligheden for at sikre en plads i top 6. En sejr betyder, at Herlev slutter grundspillet i top 6. Skulle BK Amager tage sejren, kan Herlev alligevel ende med at være sikre på top 6, når dagen er omme, i tilfælde af, at Svendborg Rabbits andetsteds slår Bears Academy.
Holdet fra Herlev har været sæsonens helt store overraskelse i Basketligaen og ligger efter 17 spillerunder på femtepladsen, hvilket er over al forventning. Det unge mandskab har taget ligaen med storm og imponeret stort. Derfor ser det også ud til at blive en svær opgave for BK Amager, hvis de skal forsvare hjemmebanen og besejre BMS Herlev.
BK Amager indledte indeværende sæson på fineste vis med en overraskende sejr over Svendborg Rabbits, men de næste fem spillerunder bød på lutter nederlag for BK Amager, indtil de slog Holbæk-Stenhus i overtid. Derefter gik der igen fem runder, inden Amager igen kunne tilføje to point til regnskabet, men nu, forud for aftenens kamp, står holdet med fire sejre og med to i de seneste fire kampe, så de er på rette kurs.
Imidlertid skuffede de stort i deres seneste kamp, hvor Holbæk-Stenhus sejrede med cifrene 71-65. Sejren var Holbæk-Stenhus´ første i denne sæson, så mon ikke cheftræner Lars Klussmann har givet sine spillere en ordentlig opsang ovenpå det bitre og skuffende nederlag mod oprykkerne.
Herlev-stjerne fraværende – Amager med nye forstærkninger
BMS Herlev er ifølge bookmakerne store favoritter til at trække sig sejrrigt ud af aftenens kamp, men Herlevitternes favoritværdighed lider et knæk, idet de til mødet mod Amager er tvunget til at stille op uden deres guldfugl og topscorer Marqus Marion, der i disse dage befinder sig på den anden side af Atlanten.
Det danske stortalent er gået fra at blive betragtet som et lovende talent til ikke bare at være en profil, men en stjerne for BMS Herlev, og Marion´s tårnhøje niveau er ikke gået ubemærket hen. Derfor er danskeren i denne uge i USA for at besøge de to college-hold, Xavier Musketeers og Wake Forest Demon Deacons.
For at BMS Herlev skal trække sejren i land, er det derfor en nødvendighed, at spillere som August Haas og Eamonn Joyce træder i karakter, mens også Danijel Marsenic og Mile Nedic vil få en stor rolle.
BK Amager har i sidste uge forstærket truppen med to gamle kendinge i form af de to amerikanere Mitch Pelissier og Jordan Naughton, og det er muligt, at de begge to er til rådighed for første gang i år til dagens kamp mod BMS.
Kampen skydes igang kl. 19:15 med optakt fra kl. 19:00.
Basketligaen har indgået et samarbejde med Jysk Fynske Medier, hvilket betyder, at samtlige kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider de kommende tre år.
For at kunne se kampene hos Jysk Fynske Medier, skal man have tegnet et abonnement. Som abonnent får man adgang til Basketligaens kampe – og andet livesport såsom fodbold, boksning m.m. Desuden vil alle kampe være tilgængelige på deres hjemmesider efterfølgende, så de kan ses, hvis man misser dem live.
Derudover vil der være kommentering på samtlige kampe fra Basketligaen. SPORT LIVE og F3 sørger for kommentering til kampene fra landets bedste række.
Jysk Fynske Medier består af 15 lokale medier. Læs mere om disse længere nede i denne artikel.
Basketligaen – Way Above Ordinary
Her er en lille forsmag på Basketligaen
Jysk Fynske Medier tilbyder forskellige typer af abonnementer. Herunder kan man læse mere om de forskellige abonnementer, der giver adgang til livesport.
Digitale abonnementer
1.Et rent digitalt abonnement (også kaldet ´Plus-artikler´)
Et rent digitalt abonnement giver adgang til alt indhold på et medies nyhedssite, inklusiv livesport såsom kampe fra Basketligaen.
Pris: 69 kroner per måned eller 690,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 138 kr.
2. E-avis og Plus-artikler
E-avis og Plus-artikler-abonnementet er en udvidelse af det rent digitale abonnement. Det er her også muligt at se livesport, men du får derudover til E-avisen samt E-avisens arkiv. Jysk Fynske Mediers E-avis er en avis, som du kender den, men i en digital udgave.
Pris: 319,00 kr./md eller 2,999,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 829 kr.
Print-abonnementer
1. Weekend
Dette abonnement giver adgang til livesport, alle artikler (og arkiv) på hjemmesiden, adgang til E-avis og avisen leveret fredag-søndag.
Pris: 539,00 kr./md eller 5,499,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 969 kr.
2. Hele ugen
Det mest populære abonnement.
Dette abonnement er ligesom weekend-abonnement med den undtagelse, at avisen vil blive leveret hele ugen fremfor udelukkende i weekenden.
´Hele ugen´-abonnementet tilbyder således:
Avisen leveret hele ugen
Adgang til E-avisen hele ugen
Adgang til arkiv
Adgang til alle artikler på hjemmesiden
Adgang til livesport
Pris: 669,00 kr./md eller 7,499,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 529 kr.
Hvordan køber man et abonnement?
Mulighed 1: Tryk på ´KØB ABONNEMENT´ øverst på en af Jysk Fynske Mediers hjemmesider.
Mulighed 2: Åben en låst artikel eller en basketballkamp på en af Jysk Fynske Mediers hjemmesider. Derved støder du på betalingsmuren. Er du klikket ind på basketballkamp, befinder der sig et gult felt i midten, hvor der står “Ja tak, giv mig livesport”. Tryk her og udfyld de nødvendige oplysninger for at tegne et livesports-abonnement. Straks derefter er det muligt at se kampe fra Basketligaen – og andet sport – samt at læse artikler bag betalingsmur.
Direkte links til Jysk Fynske Mediers hjemmesiders livesport
2023 er tre dage gammel, og i aften indledes kalenderårets første spillerunde – og sæsonens 17. – med to kampe. De basketelskende danskere bliver forkælet med hele syv kampe i løbet af 17. spillerunde.
Første kamp er mellem storebror og lillebror, Bakken Bears og Bears Academy, på deres fælles hjemmebane i det nordlige Aarhus. Bakken Bears står som hjemmeholdet. Bjørneopgøret skydes igang kl. 18:30.
Kl. 19:00 er der tipoff i Nørrebrohallen, hvor BC Copenhagen får besøg af et sejrshungrende Holbæk-Stenhus-mandskab.
Husk at alle kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider
Torsdag den 5. januar kl. 19:15 er det tid til årets første TV-kamp på SPORT LIVE, hvor der er topopgør i Basketligaen. Hjemme i Arena Næstved møder Team FOG Næstved DeGule fra Horsens IC.
Den 6. januar kl. 16:30 er der igen basketball i Aarhus, hvor Bears Academy tager imod Randers Cimbria.
Den 7. januar kl. 14:00 er der ligeledes basketball i Nørrebrohallen igen. Denne gang får hovedstadsholdet besøg af Svendborg Rabbits.
Samme tid er der tipoff i Smilets By, hvor det denne gang er Bakken Bears, der åbner op for hjemmebanen. BMS Herlev kommer til Aarhus for at drille de forsvarende danske mestre.
Rundens sidste kamp spilles den 8. januar kl. 16:00 mellem Holbæk-Stenhus og BK Amager
Husk at alle kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmeside
Kalenderåret 2022 er slut, og det samme er 16. spillerunde i Basketligaen.
Årets sidste runde startede i Horsens, hvor der stod Jysk Derby på menuen. Horsens IC tog imod deres evige rivaler Bakken Bears, og fansene på lægterne og seerne hjemme i stuerne, der fulgte med på Danmarks basketball kanal, SPORT LIVE, var vidne til en sand lækkerbisken.
Kampen var en jævnbyrdig affære og blev vundet af gæsterne fra Bakken Bears med 87-89.
Samtidig var det Skyler Bowlin´s første kamp tilbage i Forum Horsens – og ikke mindst hans første kamp i Forum, hvor han ikke havde den gule fanbase i ryggen. Bowlin, der i sommer skrev under med Bakken Bears, modtog buhråb hver gang, han havde i bolden i hænderne, så modtagelsen var ikke ligefrem varm.
Kampens topscorer var Horsens ICs Chris Lykes med 25 point. Topscorer for Bjørnene var Ryan Evans med 20 point. Skyler Bowlin leverede 14 point mod sit gamle hold.
Det var anden gang, Bakken Bears slog Horsens IC i denne sæson.
Det jyske derby var forresten ikke de to holds sidste kamp i kalenderåret 2022, idet Horsens IC tre dage senere skulle forbi BMS Herlev, mens Bakken Bears to dage senere fik besøg af Randers Cimbria.
Næste kamp blev spillet på Sydfyn, hvor Svendborg Rabbits stod overfor Værløse Blue Hawks.
Svendborg Rabbits, der har haft en svær sæson hidtil, sluttede 2022 godt af med en sejr over Blue Hawks på 82-76.
16. spillerundes andet opgør var ligesom braget i Horsens en tæt affære, hvor de to hold fulgtes ad. I pausen var der blot to point mellem de to hold, så de to holds udgangspunkt inden anden halvleg var helt lige.
Værløse Blue Hawks, der inden kampen var inde i en stime på seks nederlag i streg, fem nederlag i Basketligaen og et enkelt i pokalturneringen, spillede en flot tredje periode og var inden fjerde periode foran med tre point, så der var for alvor tro på tingene i Værløse-lejren, der er inde i en skidt periode.
Desværre for Værløse gik fjerde periode ikke som håbet. Svendborg Rabbits sluttede fjerde periode med stil og sejrede med 82-76. Svendborg fik således en tiltrængt sejr.
Devin Whitfield blev topscorer med 21 point. Kentwan Smith bidrog med 20 point, ni rebounds og to assists.
Den 29. december var Bakken Bears i aktion for anden gang i 16. spillerunde.
De forsvarende danske mestre tog hjemme i Sparekassen Danmark Basketball Center imod lokalrivalerne fra Randers Cimbria, og kronjyderne var mødt op med alle spillere til rådighed, hvorimod Bakken manglede Darko Jukic og Gustav Knudsen grundet henholdsvis sygdom og skade.
I forbindelse med opgøret fik Randers Cimbrias nyeste skud på stammen, Nathan Scott, debut i Randers-uniformen.
Randers Cimbria kom til det nordlige Aarhus med håbet om at tage revanche mod den danske gigant, men Randrusianerne formåede ikke forlade Smilets By med en sejr.
Bakken Bears, der i store dele af kampen var i kontrol, slog Randers Cimbria med 96-85. Bears har tildelt nogle af denne sæsons allerstørste nederlag til deres modstandere, men Randers fik ad flere omgange stoppet blødningen og afværget katastrofen. Alligevel blev det til et ærgerligt nederlag på 11 point.
Ryan Evans, der i sæson 2018/19 blev kåret som Basketligaens Most Valuable Player, spillede sin klart bedste kamp i denne sæson og noterede sig for 24 point, 11 rebounds og ni assists.
Årets næstsidste kamp stod mellem BMS Herlev og Horsens IC.
Gæsterne fra Horsens gik ind til kampen opsatte på at komme op på hesten igen efter nederlaget til Bakken Bears få dage tidligere, og sejren fik Horsens IC også.
BMS Herlev-mandskabet, der var uden de bærende kræfter Mile Nedic og Danijel Marsenic, leverede en hæderlig indsats, men måtte se sig besejret med 81-92 hjemme i Nordic Basketball Arena Herlev.
Hjemmeholdet var længe med i kampen, og var kun bagud med to point i pausen, men i tredje periode stak Horsens IC af fra BMS Herlev. DeGule indledte anden halvleg med at gå på 14-0 run, og derfra så de sig ikke tilbage. BMS Herlev prøvede at komme tilbage i kampen, men gæsterne holdt stand.
Kampens mest scorende spiller var udeholdets Koch Bar med 19 point. Bar havde dertil 16 rebounds.
Topscorer for BMS var Andreas Mortensen med 18 point.
Årets sidste kamp stod Bears Academy og Team FOG Næstved for.
Aarhusianerne tog hjemme i Vejlby-Risskov Hallen imod topholdet fra Sydsjælland, og begge mandskaber havde selvsagt forhåbninger om at slutte 2022 med en sejr.
Men et hold måtte forlade hallen skuffet, og det var hjemmeholdet Bears Academy. Team FOG Næstved besejrede holdet fra Smilets By med 70-91.
Sidst de to hold krydsede klinger var den 1. december, hvor Bears Academy, på Sjælland, overraskede og slog Næstved med 102-104, så Team FOG Næstved havde en revanche at hente. Bjørnenes sejr over Næstved var ligaens førerholds blot andet nederlag i denne sæson, så Academy kunne ind til kampen velvidende, at de tidligere fandt opskriften på sejr over Næstved.
Årets sidste kamp bød imidlertid ikke på nogen overraskelse.
Derfor kunne Team FOG Næstved gå ind til 2023 på førstepladsen i Basketligaen med fire point ned til Randers Cimbria på andenpladsen.
Kampens topscorer var Næstveds Mike McGuirl med 33 point. Gustav Rønneholt scorede 13 point for Bears Academy.