Fullcourt.dk har kåret sin Player of the Month i Basketligaen for januar, og her er valget faldet på Team FOG Næstved Rodney Chatman, der tager prisen for første gang i denne sæson.
Tidligere er prisen gået til Chatman´s kollega Mike McGuirl to gange og Horsens ICs Chris Lykes en enkelt gang.
Chatman snittede 33 point, 5 rebounds, 5 assists og 1,3 steals over Næstveds tre kampe i januar. Måneden bød på én sejr og to nederlag for holdet fra Sydsjælland.
Chatman´s bedste kamp i måneden var i sejren mod Horsens IC, hvor han scorede 38 point. Den eneste spiller, der har scoret flere point i en kamp i denne sæson, er holdkammeraten Mike McGuirl, som tilbage i oktober scorede 40 point mod Svendborg Rabbits. I samme kamp scorede Kaninernes Devin Whitfield, hvilket er den tredjehøjeste pointpræstation i denne sæson.
Læs mere om valget af Chatman hos Fullcourt.dk her.