19. september går det løs

Kampprogrammet for 2024/25 sæsonen er næsten på plads og forventes endelig klar inden for 14 dagen. Dog kan vi allerede nu løste sløret for at sæsonen starter den 19. september hvor BK Amager møder BC Copenhagen og Bakken Bears får besøg af Horsens IC. 

Igen i år er der 11 hold med og der skal afvikles 110 kampe i grundspillet før vi ved hvem der har kvalificeret sig til henholdsvis Playoff A og Playoff B som er indledningen på slutspillet.

Kampene i 1. spillerunde hvor Holbæk-Stenhus er oversidder afvikles således:

  • 19. september kl. 19:00 Bakken Bears – Horsens IC
  • 19. september kl. 19:00 BK Amager – BC Copenhagen
  • 21. september kl. 14:00 BMS Herlev – Svendborg Rabbits
  • 21. september kl. 14:00 Bears AcademyTeam FOG Næstved
  • 21. september kl. 15:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks

22. og sidste runde i grundspillet afvikles torsdag den 13. februar 2025.

Når et fulde turneringsprogrammet for hele grundserien er på plads kan du se det her.

Sådan spilles BL 2024/25

Sæsonen 2024/25 afvikles med de samme 11 hold som i sidste sæson og der spilles efter følgende plan.

Grundserien
Alle 11 hold møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De 6 bedst placeret hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff A (1-6) og de 5 nederste hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff (7-11).

Playoff A
De 6 bedst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over.
De 4 bedst placeret hold i Playoff A kvalificerer sig efterfølgende til semifinalerne.

Playoff B
De 5 dårligst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over.
De 2 bedst placeret hold i Playoff B kvalificerer sig til Playoff B finalen.

Semifinaler
Nr. 1 i Playoff A møder Nr. 4 i Playoff A
Nr. 2 i Playoff A møder Nr. 3 i Playoff A
Semifinaler spilles bedst á 5 kampe og det er stillingen i Playoff A der afgør rækkefølgen af hjemme-/udebane kampe. Nr. 1 og 2 i Playoff A har hjemmebane i semifinale 1, 3 og 5 og udebane i semifinale 2 og 4.
De 2 vindere af semifinaleserierne kvalificerer sig til DM-finalerne. De 2 taber af semifinaleserierne kvalificerer sig til kampen om bronzemedaljer.

DM-finaler
De 2 vindere af semifinaleserierne mødes i bedst á 5 kampe. Bedst placeret hold i Playoff A 1-6 har hjemmebane i kamp 1, 3, og 5 og udebane i kamp 2, 4.

Playoff B 7-11 Finale
De 2 bedst placeret hold fra Playoff B 7-11 spiller finale som spilles bedst á 1 kamp. Bedst placeret hold efter Playoff B 7-11 har hjemmebane.