Kampprogrammet for 23/24 sæsonen er klar

Kampprogrammet for den nye sæson er nu klar og sæsonen 2023/24 starter torsdag den 14. september 2023 med 2 kampe. 

Igen i år er der 11 hold med og der skal afvikles 110 kampe i grundspillet før vi ved hvem der har kvalificeret sig til henholdsvis Playoff A og Playoff B som er indledningen på slutspillet.

1. spillerunde med termin 14-17. september afvikles således:

  • 14. september kl. 19:15 Svendborg Rabbits – Horsens IC
  • 14. september kl. 19:15 Team FOG Næstved – Værløse Blue Hawks
  • 15. september kl. 18:30 Bakken Bears – BC Copenhagen
  • 16. september kl. 14:30 BK Amager – Bears Academy
  • 16. september kl. 15:00 Randers Cimbria – Holbæk-Stenhus

BMS Herlev er oversidder i 1. runde.

22. og sidste runde i grundspillet afvikles torsdag den 15. februar 2024. Vil du se det fulde turneringsprogrammet for hele grundserien kan du klikke her.

Langt de flest af klubberne er så småt ved at komme i omdrejninger og rigtige mange spiller er allerede på plads. Herunder finder du links til hvordan den enkeltes klubs roster ser ud i skrivende stund og kampprogrammet for den enkelte klub.

Ny forretningsfører fundet

Det er med stor fornøjelse at Basketligaen nu kan præsentere alle for vores nye Forretningsfører.

Efter sund interesse og gode kandidater til stillingen har bestyrelsen valgt at ansætte, Claus Holm Christensen, en basketmand i hjertet.

Claus har fulgt ligaen udefra tæt gennem årene, men har dog ikke været tæt på selve spillet i mange år. Claus har, skal det siges, selv tidligere været spiller, træner, dommer og bestyrelsesmedlem,  og besidder derved et meget sundt og bredt kendskab til sporten.

Det er derfor et helt naturligt valg for os at pege på Claus og vi føler os meget trygge ved at det fremadrettet er Claus som er Forretningsfører for Basketligaen.

Basketball i Danmark står et godt sted og Danmarks Basketball Forbund (DBBF) har haft medlemsfremgang som forbund gennem de sidste 8 år. Den øgede interesse for sporten mærker vi også i Basketligaen som i dag omfatter 11 klubber fra Amager, Herlev, Værløse, København, Holbæk, Næstved, Aarhus, Horsens, Randers og Svendborg.

Endvidere mærker vi interesse fra øvrige byer / klubber som potentielt ønsker at deltage i Basketligaen i de kommende år hvilket naturligvis er glædeligt.

Claus udtaler selv om samarbejdet: “Dette er en fantastisk mulighed for mig til at komme tilbage til basketball – til min hjertesport. 

Jeg har altid fulgt ligaen tæt og været til mange kampe i hele landet. Jeg er sikker på, at vi i Basketligaen har et fantastisk produkt, som vil være interessant for mange sponsorer – tempoet i spillet og den danske ligas niveau er højere end nogensinde; det skal vi udnytte”. Claus fortsætter: “I Basketligaen er vi på samme tid afhængige af ,at vi er en del af et fællesskab, hvor klubberne er konkurrenter på banen og på samme tid samarbejdspartnere på bænken; Det skal vi bygge videre på – sammen”.

Stort velkommen til Claus skal lyde fra hele Basketligaen.

På bestyrelsens vegne,
Troels Fjellø Mortensen