Kvartfinaleserien Bakken Bears – Bears Academy

Det ligger nu allerede klart hvem der skal spille mod hvem i kvartfinalerne i BL, vi kan nu kigge fremad mod de 4 serier som spilles bedst á 5 kampe.

Vi lægger ud med at kigge på serien mellem Bakken Bears og Bears Academy.

Bakken Bears nr. 1 i PRO A med 23 sejre og 3 nederlag
Bears Academy nr. 3 i PRO B med 7 sejre og 5 nederlag

Bakken Bears har som vanen tro været med i toppen af PRO A gennem hele sæsonen og længe før afslutningen på grundserien lå det fast at holdet ville vinde PRO A. Bears Academy har med deres nye coach Thomas Hemmingsen i spidsen været en farlig modstander for de fleste hold i BL og har helt klart været et af de positive oplevelser i PRO B i denne sæson.

Men nu venter storebror i kvartfinalen og her kan holdet spille helt frit. Ingen regner med at lillebror kan overraske så meget at de kan vinde minimum 3 kampe over Bakken Bears. Tillige må holdet undvære 3 af de helt store profiler i serien. Der er nemlig sådan at 5 spillere har haft dobbeltlicens for både Bakken Bears og Bears Academy, men i slutspillet kan man kun deltage på ét af holdene. Og der er nu blevet beslutter at Anton Harbo, Magnus Møllgaard og Mads Bro Hansen skal spille slutspil for Bakken Bears mens Gustav Rønneholt Johansen og Jermaine Ballisager Webb skal spille for Bears Academy.

Kampprogrammet for serien:
Kamp 1: 6. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy
Kamp 2: 9. april kl. 18:00 Bears Academy – Bakken Bears
Kamp 3: 3. april kl.18:30 Bakken Bears – Bears Academy
Kamp 4: 16. april kl. 18:00 Bears Academy – Bakken Bears (evt.)
Kamp 5: 19. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy (evt.)

Sådan ender det nok: 3-0 til Bakken Bears

Hvem skal man holde øje med?: Bakken Bears har så mange profiler at man næsten kan nævne dem alle sammen, men jeg tror at en spiller Q. J. Peterson kommer til at brænde nettet af selvom Bakken Bears nok vil rotere den del i serien. Ryan Evans har i sin 5 kampe i marts måned snittet 17,8 point pr. kamp og er ud til at have ramt formen på det hele rigtige tidspunkt. For Bears Academy bliver det spændende om assistskongen i BL Marius Kirkholt Sørensen kan blive ved med at fodre sine holdkammerater med aflevering der kan omsættes til point.

Flest point i en kamp af samme spiller

Mange spillere har været tæt på men ingen har endnu brudt 50-points grænsen for flest point af en spiller i samme kamp.

Rekorden lyder på 49 point og blev sat af Brandon Omar Thomas fra Team FOG Næstved i en kamp den 23. januar 2008 mod Aabyhøj IF. På lige over 38 minutters spilletid scorede Brandon på 17 af 18 2-point skud, 3 ud af 6 fra 3-pointsland og 6 ud ag 8 fra straffekastlinjen. Du kan se boxscoren fra kampen her.

Brandon nåede kun at være hos Team FOG Næstved i denne ene sæson inden at karrieren gik videre til Østrig. Brandon der nu er blevet 36 år er stadig aktiv og spiller lige nu for Jobstairs 46 Giessen i den tyske bundesliga. Siden opholdet i Østrig har Brandon næsten kun spillet i Tyskland, undervejs har der kun være nogle få og korte afstikkere til Puerto Rico, , Italien, Frankrig, Libanon og Argentina. Du kan se her hvad wikipedia skriver om rekordholderen i BL.

Flere andre spiller har været tæt på at slå rekorden. Både Joshua Alexander, Bakken Bears og Antonio Porta Pernigotti, Svendborg Rabbits har begge scoret 48 point. Joshua Alexander gjorde det i en kamp mod Horsens IC den 2. april 2012 (se boxscore her) og Antonio Porta den 17. april 2015 også i en kamp mod Horsens IC (se boxscore her). Udover at skyde 7/9 fra 3-pointsland var Antonio Porta også 100% på straffekast i kampen da alle 17 forsøg gik rent i kurven.

De næste på listen er:
47 point
Joshua King, Svendborg Rabbits
Monta McGhee, Team Sjælland

46 point
Darryl Partin, SISU

45 point
Blair Slattery, SISU
Gregory William Lacasse, Horsens IC
Kristian Norsgaard Rieper-Holm, BK Amager
Chris Marius Nielsen, Randers Cimbria

Slutspillet nærmer sig

Grundserien er gået ind i sig afgørende fase og her hvor der kun mangler at blive spillet 6 kampe af årets grundserie, er der ved at tegne sig et billede af hvem der skal spille mod hinanden i kvartfinalerne.

De 5 hold fra PRO og de 3 bedste hold fra PRO B kvalificerer sig til slutspillet hvor #1 fra PRO A møder #3 fra PRO B, #2 fra PRO mod # 2 fra PRO B, #3 fra PRO A mod #1 fra PRO B og #4 fra PRO A mod #5 fra PRO A. De 4 kvartfinaleserier spilles bedst á 5 kampe.

Det ligger allerede fast nu at Bakken Bears skal spille mod Bears Academy og at Horsens IC møder BMS Herlev Wolfpack. Hvem der skal spille mod hinanden i de 2 sidste serier er ikke afgjort endnu. Dog ligger det fast at Randers Cimbria og Svendborg Rabbits begge starter på hjemmebane i kamp 1 og skal spille mod enten Team FOG Næstved og Værløse Blue Hawks.

Cimbria og Rabbits er i hård kamp om 3. pladsen der betyder kampe mod Værløse Blue Hawks i kvartfinalerne. Cimbria har de bedste kort på hånden og skal blot vinde over Copenhagen Basketball eller BMS Herlev Wolfpack hvis ikke Svendborg Rabbits besejrer Bakken Bears i holdets sidste kamp.

Det endelige kampprogram for alle 4 kvartfinaleserier afventer naturligvis duellen mellem Cimbria og Rabbits men det ligger allerede fast at kampene i runde 1 spilles således:

5. april kl. 15:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks/Team FOG Næstved
5. april kl. 19:00 Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved/Værløse Blue Hawks
6. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy
6. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack


Alle kampene kan naturligvis følges på Fanseat.

I løbet af denne næste uge vil du løbende her på siden kunne læse mere om de 4 kvartfinaleserier.

Flest point i en kamp af samme hold

Siden den første sæson i Basketligaen så dagens lys tilbage i 2002/03 er der indtil i dag blevet spillet 2632 kampe som hver især har budt op store oplevelser, sejre, nederlag og fantastiske præstationer samt men ikke mindst – et hav af point er scoret.

Hele 423378 point er der røget igennem netmaskerne siden de første kampe blev spillet den 22. september 2002, heraf hjemmeholdene tegner sig for 213641 point og udeholdene for 209738 point.

Hvilket hold har så scoret flest point i en og samme kamp?

Det gjorde Team Sjælland, som var en eliteoverbygning af Holbæk Basketball Klub, i en kamp den 22. februar 2004 hvor holdet på hjemmebane i Bjergmarkshallen havde besøg af Skjold Stevnsgade. Kampen endte 147-119 (36-30, 42-23, 34-29 og 35-37). Den store profil for Team Sjælland var Benjamin David Dewar der også blev topscorer med 39 point. Holdet havde også andre profiler ikke mindst i Thomas Rud Petersen, Peter Johansen, Dean Thibodeau, Jesper Krone, Kristian Norsgaard og Kasper Pedersen.

Skjold Copenhagen hvis profiler var Jeff Markray, Alex Jensen og todd Anthony måtte erkende at det er sjældent man ikke vinder en basketkamp når man scorer 119 point. Også Carsten Kristensen der i dag dømmer i BL var med for Copenhagen.

Du kan se hele boxscoren fra kampen her.

Flere andre hold har også være i nærheden af de magiske 147 point, men det kan være en rekord der kan stå mange år endnu. Dem der har været tættest på er:

Svendborg Rabbits 135 point den 10. januar 2004 mod AaB Basket
Aabyhøj IF 132 point den 15. januar 2003 mod Randers Cimbria
Randers Cimbria 131 point den 14. december 2019 mod BK Amager
Bears Academy 129 point den 27. februar 2021 mod Copenhagen Basketball


Der er ingen hemmelig at der ikke er i alle kampe at nettene brænder varme. De oplevede Hørsholm 79ers i en kamp mod Bakken Beas den 2. oktober 2011 hvor holdet tabte med 69-36 (20-12, 11-2, 24-2, 14-20). Du kan se boxscoren fra kampen her.

3 hold deler næstsidste pladsen med 41 point i en kamp. BK Amager (nederlag på 41-98 mod Aalborg Basket 30. januar 2011), Svendborg Rabbits (nederlag på 41-75 mod Bakken Bears den 8. december 2016) og Aabyhøj IF (nederlag mod Bakken Bears den 10. marts 2011).

Straffekast – hvem er bedst?

Straffekast er uden tvivl det mest frie skud man kan få i løbet af en kamp, men hvem er egentlig eksperterne i dette års BL?

Når man skal skydestraffekast er der bare 4,22 meter ind til kurven, der er ingen forsvarsspillere i vejen og i disse Covin19 tider er der heller ingen påvirkning fra tilskuer men alligevel kan det være svært. Randers Cimbria er bedst i BL lige nu, hvor holdet snitter som det eneste hold over 80%, nemlig 80,8% tæt fulgt af Svendborg Rabbits og Horsens IC der snitter henholdsvis 78,2% og 74,9%. I den modsatte ende af statistikken finder vi Copenhagen Basketball med 62,3% og BMS Herlev Wolfpack med 62,8%.

I kampen i torsdag mellem Team FOG Næstved og Copenhagen Basketball gik det helt galt for begge hold. I en kamp med lav score som TFN vandt med 74-52 kunne begge hold godt have ønsket sig højere procenter. TFN var på linjen 26 gange i løbet af kampen men formåede kun at score på 12 af forsøgene (46%). Lidt bedre gik det for gæsterne der scorede på 13 af 23 forsøg (56%).

Men hvilke spillere skal man så helst undgå at få på straffekastlinjen. Når man kigger i statistikkerne (skudt flere end 10 straffekast i løbet af sæsonen) så er Q. J. Peterson fra Bakken Bears en spiller som næsten scorer hver gang og brænder kun 10% af sine forsøg.

Top 6 ser således ud:
#1 Oliver Strøh, Svendborg Rabbits 11 ud af 11 (100%)
#2 Adama Darboe, Bakken Bears 24 ud af 25 (96%)
#3 Wiliam Asplund, BMS Herlev Wolfpack 17 ud af 18 (94,4%)
#4 Q. J. Petersen, Bakken Bears 72 ud af 80 (90%)
#5 Brandon Tabb, Svendborg Rabbits 79 ud af 89 (88,8)
#6 Oscar Teglgaard Jørgensen, Svendborg Rabbits 14 ud af 16 (87,5%)

Rekorden for flest straffekast i en og samme kamp indehaves af Allan Madsen, Aabyhøj IF der i kampen den 20. december 2003 mod Randers Cimbria var på straffekastlinjen 24 gange i løbet af kampen. 20 af disse forsøg blev omsat til point. Lige efter denne rekord følger Iffe Lundberg der fik tilkendt 23 straffekast og scorede på 18 af disse i kampen mellem Wolfpack og Team FOG Næstved den 30. marts 2015.

Rekorden for flest straffekast gennem tiderne i BL indehaves af “Borgmesteren” fra Randers Cimbria, Chris Nielsen der har været på linjen hele 2284 gange. Med en all-time straffekast % på 80,2 svarer det til at Chris har scoret 1846 point på straffekast.

Basketligaen stiler mod nye højder

Basketligaen returnerer til et ét-ligasystem fra kommende sæson.

Det nuværende Pro A/B format bliver erstattet med 10 planlagte hold, der hver især vil spille 18 ligakampe og et play-off format om det danske mesterskab med sæsonens Top 6 klubber.

Ydermere vil de fire resterende klubber konkurrere i et udviklende tiltag, skabt af ligaen, som vil føre til pengepræmier for to af klubberne.

Ligakommissær Geof Kotila udtaler: ”Over de sidste tre sæsoner med Pro A/B formatet, har vi professionaliseret vores produkt. Dette har tilladt klubberne at udvikle sig organisatorisk, hvilket nu igen åbner op for at afvikle et ét-ligasystem. Vi er enormt spændt på det nye format, samt de muligheder det medfølger for fans og sponsorer. Basketligaen ser frem til at åbne dørene igen til alle, der elsker basketball på højeste underholdningsplan.”  
 
Ændringer til ligasystemet inkluderer:

  • Hjemme/ude-kampe for alle ligaens klubber, i alt 18 kampe.
  • Top 6 klubber avancerer sig til slutspillet om det danske mesterskab.
  • Top 6 klubber kommer til at spille et spændende turneringsformat, hvor de fire bedste avancerer sig til semifinalerne.
  • De resterende fire klubber vil konkurrere i et turneringsformat om pengepræmier til udvikling indenfor Basketligaen. 
  • Point fra grundspillet overføres til de to slutspilsgupper.
  • Formatet er gældende for de kommende tre sæsoner.