BK Vejen har fundet Steve Hansons afløser på head coach-posten den kommende sæson.
BK Vejen kan mandag eftermiddag præsentere ny head coach for den kommende sæson. Der er tale om græsk-canadiske Dimitris Sarikas, der har haft trænerjobs i både Østrig, Cypern og USA.
Dermed afløser han landsmanden Steve Hanson på head coach-posten.
– Vi er meget glade for at kunne præsentere Dimitris som ny head coach. Han kommer med stor energi, stærke værdier og en klar vision for, hvordan vi ønsker at udvikle vores Liga-hold. Vi er overbeviste om, at han er den rette profil til at føre holdet videre og skabe et miljø, hvor spillerne kan præstere og udvikle sig, udtaler sportschef, John Klausen, i klubbens pressemeddelelse.
– Jeg er meget begejstret for muligheden for at blive en del af BK Vejen. Klubben har en stærk kultur, engagerede mennesker og en klar ambition om at udvikle basketballen. Jeg glæder mig til at arbejde med spillerne, skabe en stærk identitet på banen og være med til at løfte holdet i den kommende sæson, udtaler Dimitris Sarikas.
SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for april i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for marts i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
Fem ud af ti runder af Kvalifikationsspillet er nu afviklet, og her tager vi en midtvejsstatus i den nederste halvdel af Basketligaen.
For første gang nogensinde er der seks hold i bund-6 slutspillet, der nu har den officielle titel Kvalifikationsspillet, da en mulig nedrykning er i spil, og derfor skal holdene kvalificere sig til næste sæson i Basketligaen ved at undgå sidstepladsen.
Kigger vi på kampene isoleret for Kvalifikationsspillet, har Vejen og Værløse været de helt store vindere, mens BMS Herlev fortsat er uden sejr.
Kampe isoleret fra Kvalifikationsspillet (pr. 29. marts) 7. BK Vejen 4–1 8. Værløse Blue Hawks 4–1 9. Bears Academy 3–2 10. BK Amager 3–2 11. Holbæk-Stenhus 2–3 12. BMS Herlev 0–5
I den samlede stilling er Værløse fortsat suverænt i føring. De er sikre en finale i Kvalifikationsspillet med hjemmebanefordel.
Til gengæld kæmpes der ihærdigt om den anden finaleplads, via 8. pladsen, mellem de fem øvrige hold.
Kvalifikationsspillet (pr. 29. marts) 7. Værløse Blue Hawks 15–12 8. Bears Academy 8–19 9. BK Vejen 7–20 10. BMS Herlev 6–21 11. BK Amager 5–22 12. Holbæk-Stenhus 5–22
BK Vejen har haft en opadgående formkurve i 2026, bl.a. med fem sejre de seneste fem kampe. Og holdet har ikke peaket endnu, mener head coach Steve Hanson.
To sejre og hele 19 nederlag. Det var facit efter de første 21 kampe som Basketliga-hold for BK Vejen. Men efter tilføjelserne af den nye head coach Steve Hanson og den tidligere NBA-profil Tony Wroten er der kommet helt andre boller på suppen.
Man har vundet de seneste fem kampe i træk, hvilket har rykket klubben fra en sidsteplads helt op til en 8. plads, og dermed ligger man til en finale i Kvalifikationsspillet mod Værløse Blue Hawks.
Men hvad skyldes denne vilde turnaround den seneste måned? Spørger man holdets kaptajn, Andrew Orr, var der i efteråret for meget egoisme på holdet, hvilket man er blevet fri for nu.
– Vi stoler på hinanden som holdkammerater. Der var meget egoisme i begyndelsen af sæsonen, hele vejen rundt, og jeg er glad for at se, at vi er blevet fri for det og sætter holdet først, siger Andrew Orr.
Inden sæsonstart var målet en top-11 placering og dermed undgå nedrykning. Lige nu er man tre sejre foran ligaens aktuelle sidsteplads, BK Amager, med blot seks kampe tilbage, og derfor skal meget gå galt, hvis man ender på sidstepladsen denne sæson.
Kvalifikationsspillet (pr. 26. marts) 7. Værløse Blue Hawks 14–12 8. BK Vejen 7–19 9. Bears Academy 7–19 10. BMS Herlev 6–20 11. Holbæk-Stenhus 5–21 12. BK Amager 4–22
Dog skulle man vente længe på arbejdstilladelserne kom på plads. Steve Hanson havde første officielle kamp i januar, mens Tony Wroten først debuterede 7. februar. Det viste sig dog at være ventetiden værd, for siden tilføjelsen af Tony Wroten har man vundet fem kampe ud af syv.
– Klubben har haft det svært på point guard-positionen hele sæsonen. Isaiah Wright blev skadet i september, mens Caleb Vijber forlod klubben i november, så det har ikke været noget let job for Kasper (Serritzlew, red.). Med tilføjelsen af Christopher Tsamas i januar og Tony Wroten i februar, har vi fået et mere solidt spil og ledere på point guard-positionen. Siden da har vi bare bygget på. Og så er Tony Wrotens overblik og uselviske spil en nøgle til vores store succes, siger cheftræner Steve Hanson.
‘Stor kredit til spillerne. Det er ikke nemt at gå igennem så mange kampe, hvor man bare taber og taber.’
Steve Hanson, cheftræner, BK Vejen
Hvad har du forsøgt at gøre med holdet efter din ankomst?
– Det tager tid at lære sine spillere at kende. Efter jeg har set dem an, har jeg prøvet at udnytte spillernes styrker og svagheder. Og når man tænker på, at jeg kom til midt i sæsonen, så synes jeg virkelig, at vi har udviklet os meget, rigtig hurtigt. Stor kredit til spillerne. Det er ikke nemt at gå igennem så mange kampe, hvor man bare taber og taber. Men de har fokuseret og arbejdet hårdt hver eneste dag.
Kaptajn Andrew Orr har været med på hele rejsen siden sæsonstart, og han er svært begejstret over Steve Hanson som ny cheftræner.
– Siden coach Steve kom til er vi blevet mere organiseret som hold. Han har været træner for os i nogle måneder nu, og jeg kan virkelig se forbedringer i vores spil, både offensivt og defensivt. Før havde vi svært ved få stop i spillet, og vi havde det generelt svært defensivt. Offensivt stoler vi virkelig på hinanden, og det er hovedårsagen til vores store succes lige nu, siger Andrew Orr.
Foto: Mølsted Fotos
Hvor længe kan stimen fortsætte?
Med fem sejre på stribe og en aktuel 8. plads, så er det store spørgsmål… hvor længe kan det blive ved for BK Vejen?
Spørger man både Andrew Orr og Steve Hanson, har holdet langt fra peaket endnu.
– Der er helt bestemt mere at hente i det her hold. Vi peaker først når vi begrænser vores turnovers og skyder bedst muligt på alle possessions. Planen er at vinde resten af sæsonen. Vi har momentum, og det skal udnyttes, siger Andrew Orr.
– Vi har ikke peaket endnu. Vi kører stadig ikke på alle cylindere. Vi tager fortsat én kamp ad gangen, og så skal vi vinde så mange kampe som muligt og slutte så højt oppe i tabellen som muligt, siger Steve Hanson.
– Potentialet er rigtig stort i den her klub. Og det starter helt oppe fra toppen. Vores formand, Morten Jensen, er passioneret ligesom vores sportschef, John Klausen, der forsøger at skubbe klubben i den rigtige retning hver uge. Klubben har haft sine udfordinger denne sæson, men vores fans er passionerede og loyale. Vi må ikke skuffe dem, afslutter cheftræneren.
BK Vejen spiller deres næste kamp søndag den 29. marts på hjemmebane mod Basketligaens bundprop BK Amager, hvor man har god mulighed for at udvide sejrsstimen til seks sejre i træk.
Første runde i dette års slutspil i Basketligaen bød på flere opsigtsvækkende resultater.
Slutspillet er i gang – og hvilken start!
De seks kampe i både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet bød på flere store sejre og opsigtsvækkende resultater. Her får du en lille gennemgang af de første seks kampe i slutspillet.
Det hele blev skudt i gang torsdag aften i Næstved, hvor det lignede en ligeværdig topkamp mellem Team FOG Næstved og Horsens IC. Men det endte som en ren magtdemonstration af Næstved, der efter en vild 1. periode smadrede Horsens med 23 point.
I Mesterskabsspillet er der traditionen tro de fem øverste hold som titelkandidater, og så et sjette hold, der skal forsøge at få det maksimale ud af slutspillet mod de fem bedste hold i landet. Men BC Copenhagen har tænkt sig at gøre mere end bare at være med. For de fik nemlig en perfekt start på slutspillet, da de slog Randers Cimbria for anden gang i sæsonen – denne gang med overbevisende 107–91. En sejr der i dén grad blev grundlagt i en stærk 3. periode. Men det var ikke de eneste vilde resultater denne lørdag.
Lørdagen stod nemlig i overraskelsernes tegn, da de to tophold i Kvalifikationsspillet tabte deres respektive kampe. Værløse Blue Hawks var ikke langt fra at nå top-6. Til gengæld har man en suveræn føring i Kvalifikationsspillet. Alligevel tabte man i egen hule med 79–92 til rækkens nr. 11 fra BK Vejen.
Og samtidig tog Holbæk-Stenhus en overraskende sejr mod nr. 8 fra BMS Herlev. Et Holbæk-hold der har haft det svært denne sæson, men dog har haft et godt tag på BMS Herlev.
Søndag skulle Bears Academy ride videre for den flotte stime de befinder sig i. Og det var netop det de gjorde, da bundproppen BK Amager kom så besøg. Det udmøntede sig i en sejr på 75–67, og dermed hopper de øjne bjørne fra Aarhus op på en 8. plads. Det var samtidig Academys sjette sejr i de seneste ti kampe.
Som rosinen i pølseenden var der mandag dømt topbrag i Aarhus mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits. En rematch af sidste års DM-finale. Svendborg havde revanche til gode efter sidste indbyrdes opgør i januar, hvor det hele sluttede dramatisk og Svendborg følte sig snydt. Denne aften fik de taget revanche i en bølgedal af en kamp. Bakken førte solidt med 43–33 ved pausen, men på få minutter fik Svendborg vendt bøtten. Kaninerne vandt 3. periode med hele 25–7. Det lagde fundamentet for sejren, der blev kørt sikkert i hus af Svendborg.
Der var samtidig også dømt comeback for Balsa Veljic, der netop er skiftet tilbage til Svendborg efter et halvt år i udlandet. Først i Montenegro, og senest Tyskland. Han lavede 11 point i sin comeback-kamp, og havde en stor aktie i sejren i de afgørende minutter.
Mesterskabsspillet Team FOG Næstved – Horsens IC 100–77 BC Copenhagen – Randers Cimbria 107–91 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 78–84
1. Team FOG Næstved 20–3 2. Bakken Bears 20–3 3. Svendborg Rabbits 19–4 4. Randers Cimbria 16–7 5. Horsens IC 16–7 6. BC Copenhagen 13–10
Kvalifikationsspillet Værløse Blue Hawks – BK Vejen 79–92 Holbæk-Stenhus – BMS Herlev 100–85 Bears Academy – BK Amager 75–67
7. Værløse Blue Hawks 11–12 8. Bears Academy 7–16 9. BMS Herlev 6–17 10. Holbæk-Stenhus 4–19 11. BK Vejen 4–19 12. BK Amager 2–21
Grundspillet i Basketligaen 2025/26 er slut, og derfor tager vi et kig på tilskuertallene for den første del af sæsonen.
70.340 tilskuere. 132 kampe. Et gennemsnit på 533 pr. kamp.
Det er de tørre facts for grundspillet anno 2025/26 i Basketligaen. Det højeste antal tilskuere totalt siden 2016/17. Dog falder gennemsnittet en smule ift. sidste sæson, da man er gået fra 11 til 12 hold og dermed havde 22 ekstra kampe. Sidste sæson lød gennemsnittet på 543 pr. kamp, mens det for indeværende sæson lyder på 533. Så stort set ingen ændring.
Kigger vi på de enkelte klubbers tilskuertal, så fordeler de sig således:
Basketligaen har siden sæsonen 2000/01 målt tilskuertal, og her får du den komplette oversigt over tilskuertallene i grundspillet siden 2000/01.
SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for januar i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
Team FOG Næstved tager imod BK Vejen i årets første TV-kamp på SPORT LIVE.
Det blev en bitter afslutning på 2025 for Team FOG Næstved, der for en uge siden tabte med ét enkelt point til Svendborg Rabbits på en scoring i de døende sekunder. Dermed mistede sydsjællænderne 1. pladsen i Basketligaen og indkasserede sæsonens blot andet nederlag.
Nu gælder så en helt anden type opgave til at åbne 2026. I sidste uge var det en 50:50-kamp mod en konkurrent i toppen – nu venter så rækkens bundprop i form af BK Vejen, der gæster Arena Næstved søndag eftermiddag.
Oprykkerne fra BK Vejen har fået en svær start på deres første sæson i Basketligaen. Det hele så ellers lovende ud i starten, hvor de spillede flere jævnbyrdige kampe og fik en tidlig sejr mod en direkte konkurrent i bunden. Men siden har man haft 11 nederlag på stribe inklusiv pokal-exitet til Bears Academy, mens man lige nu indtager sidstepladsen i Basketligaen.
Derudover har man fortsat ikke fået arbejdstilladelse endnu på den tidligere NBA-profil Tony Wroten, der blev hentet til klubben i november. Det samme gør sig gældende for den nye træner Steve Hanson.
På trods af modgangen, kan Vejen så alligevel skabe en kæmpe overraskelse ved, at tage til Næstved og vinde? Næstved vandt det omvendte opgør ganske suverænt med hele 45 point tilbage i september.
Du kan se Team FOG Næstved mod BK Vejen søndag direkte på SPORT LIVE. Der er tip-off kl. 16.15, mens SPORT LIVE sender optakt allerede fra kl. 15.45.