22. september går det løs

Med få undtagelser er turneringsplanen for BL 2021/22 på plads og sæsonen skydes i gang den 22. september 2021 kl. 19:00 hvor Svendborg Rabbits hjemme i HK Midt Arena får besøg af Bears Academy.

De øvrige kampe i 1 runde er:

23. september kl. 19:15 Bakken Bears – Horsens IC
23. september kl. 19:15 Team FOG Næstved – Randers Cimbria
24. september kl. 19:30 Værløse Blue Hawks – theView Copenhagen
25. september kl. 14:30 BK Amager – BMS Herlev


De 10 hold møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De 6 bedst placeret hold efter grundserien kvalificerer sig til Play-OFF 1-6 og de 4 nederste hold efter grundserien kvalificerer sig til Play-OFF 7-10. Du kan læse her hvordan slutspillet afvikles.

Runde 18 som er sidste runde i grundserien spilles lørdag den 19. februar 2022. Her afvikles alle 5 kampe samtidigt. Du kan se den fuldstændige turneringsplan her.

Mikkel Plannthin stopper karrieren

Svendborg Rabbits oplyser i en pressemeddelelse søndag formiddag at Mikkel Plannthin har valgt at indstille sin karriere efter 10 sæsoner i Rabbits trøjen, én enkelt sæson hos Bakken Bears og 2 sæsoner i henholdsvis Slovakiet og Sverige. Samlet er det blevet til 332 kampe i Basketligaen, siden Mikkel fik debut den 4. oktober 2008 hvor det blev til 10 point i en kamp mod Roskilde BBC.

Du kan læse hele pressemeddelelsen fra Svendborg Rabbits ved at klikke her.

Årets spiller i Basketligaen kåret

Da stemmerne var talt op var der ingen tvivl at QJ Peterson fra Bakken Bears er året spiller i Basketligaen 2020/21.

Den 26-årige amerikanske guard som er i gang med sin første sæson hos Bakken Bears har gennem hele sæson været en stor profil både i Basketligaen men så sandelig også i Bakken Bears europæiske eventyr.

QJ er topscorer i Basketligaen hvor han snitter 22,4 point pr. kamp. Dertil skal lægges 6,2 rebound og 4,3 assist. Og så han skyder han gerne en 3`er længere ude end nogen anden og med en fantastisk springkraft er han en spiller at meget høj kaliber.

Udover æren modtog QJ  også et ur sponseret af Festina som blev overrakt af forretningsfører for Basketligaen, Geof Kotila.

Nr. 2 i afstemningen om årets spiller blev holdkammeraten fra Bakken Bears Deshawn Stephens og nr. 3 blev David Efianayi fra Horsens IC.

Du kan se alle kåringer fra BL gennem tiderne her.

(Foto: Per Bille)

Basketligaen flytter ind på SPORT LIVE

Pressemeddelelse, torsdag d. 20. maj 2021

En ny tv-aftale mellem dansk basketballs bedste række Basketligaen og SPORT LIVE betyder, at kanalen fremover skal dække den bedste danske række.

Basketligaen kan se frem til en væsentlig øget dækning i de to kommende sæsoner. Det vækker derfor stor glæde, at Basketligaen har kunne indgå en tv-aftale med SPORT LIVE.

Aftalen omfatter tv-transmission af i alt ca. 50 kampe om året fra grundspillet samt kvartfinaler, semifinaler og finaler. Derudover vil SPORT LIVE producere og sende et ugentligt magasin med analyser, interviews, højdepunkter og nyheder fra Basketligaen.

SPORT LIVE og Basketligaen satser også på at udvikle en stærk måde at formidle indhold uden om kampene i form af f.eks. optakt, interviews, highlights på de sociale medier for at skabe en øget kommerciel interesse omkring kampene. Basketligaen ser stærke perspektiver i dette tiltag.

Ved siden af tv-kampene på SPORT LIVE vil Basketligaen også have egen streamingkanal, hvor der vises kampe med 1 kamera produktion for de virkelig dedikerede fans.

“Vi er sikre på, at vi med aftalen med SPORT LIVE har sikret Basketligaen en virkelig god dækning. Vi har haft behov for at en stærk dækning af Basketligaen og vi har jo tidligere set hvor meget det faktisk betyder for interessen og det kommercielle produkt at have en god TV partner. Vores mangeårige samarbejde med DK4 og senere TV2 var til stor glæde og gavn for Basketligaen. Vi glæder os over at have et godt TV produkt tilbage til på banen for sponsorer og fans.” siger Geof Kotila, Forretningsfører for Basketligaen.

“Basketball er en af de helt store sportsgrene i Danmark, og vi glæder os til at lave en flot dækning af ligaen til glæde for vores seere, og for dansk basketball. Landsholdets seneste flotte resultater vidner om det stærke arbejde, der bliver gjort i Dansk Basketball, og for os er det stort at en så markant sportsgren vælger at flytte til SPORT LIVE,” siger Flemming Kjellerup, direktør i F3 Media Group, som står bag SPORT LIVE.

Om SPORT LIVE

Kanalen SPORT LIVE blev etableret i 2019 og sender fra en lang række danske idrætsbegivenheder, som normalt ikke bliver dækket på tv. Kanalen byder bl.a. på dansk tennis, bordtennis, floorball, kvindefodbold, cykling, futsal, kajakpolo, motorsport, hestevæddeløb og meget andet.

SPORT LIVE er tilgængelig hos YouSee, Allente, Stofa og Waoo. Derudover distribueres kanalen via en række af landets største antenneforeninger og som streamingkanal via YouTv. Kanalen når pt. ud til over 250.000 husstande.

Læs mere om bl.a. tilgængelighed og sendetider på www.sport-live.dk.

For yderligere information:

Geof Kotila
Forretningsfører Basketligaen
Mail: [email protected]
Mobil: 53830083

Flemming Kjellerup
Direktør, F3 Media Group
[email protected]
Telefon 40 29 49 77

Straffekastrekord slået

Da Bakken Bears her til aften slog Horsens IC i DM-finale 3 med 115-112 var QJ Peterson 100% fra straffekastlinjen og slog derved rekorden for flest scoret straffekast af samme spiller i én og samme kamp.

22 gange var QJ på linjen og 22 gange blev straffekastet eksekveret sikkert.

Den tidligere rekord på 20 scoringer i samme kamp deltes af Gregory Lacasse fra Horsens IC der den 9. december 2006 i kampen Team FOG Næstved – Horsens IC og Alan Madsen fra Aabyhøj IF i kampen den 20. december 2003 hvor Aabyhøj IF spillede mod Randers Cimbria begge nåede de magiske 20 scoringer. Gregory måtte dog bruge 22 forsøg og Alan 24 forsøg.

Stort tillykke til QJ Peterson med en rekord der nok kommer til at stå i lang tid.

(Foto: Per Bille)

Årets forsvarsspiller i Basketligaen kåret

Spillerne i Basketligaen har peget på Bakken Bears’ Tyler Ongwae som årets forsvarsspiller i Basketligaen 2020/21.

Den 201cm høje kenyaner cm er et solidt defensivt anker for bjørnene og har haft en væsentlig rolle i holdets store succes i de europæiske kampe og kampene i ligaen, hvor Tyler hiver 5,1 rebounds ned og præsterer minimum 12,3 point pr. kamp.

 Det er 1. gang, Tyler Ongway kan lade sig hylde som årets forsvarsspiller i Basketligaen men 4 . gang i træk at titlen går til en spiller fra Bakken Bears. De seneste 3 år titlen gået til Michel Diouf.

I årets afstemning fik Tyler klar flest stemmer foran Jonathan Jeanne fra Randers Cimbria. Herefter fulgte holdkammeraterne Deshawn Stevens og Michel Diouf. Sidste mand i top-5 blev Koch Bar fra Værløse Blue Hawks.

Prisen blev overrakt inden aftens 3. DM-finalen mellem Bakken Bears og Horsens IC af Basketligaens Forretningsfører Geof Kotila. Udover æren fulgte et ur sponseret af Festina.

(Foto: Per Bille)

Årets dommer i Basketligaen er kåret

For 3. gang i træk er Andrada Csender kåret som året dommer i Basketligaen.

Dette er blevet en kendsgerning efter at ligaens klubber har stemt. Og her blev det altså igen 36-årige Andrada Csender der fik flest stemmer.

Andrada er i gang med sin 3. sæson i Danmark og udover at dømme i både Basketligaen og Dameligaen dømmer Andrada også rigtig mange kampe for FIBA. Indtil videre er højdepunktet Final-4 i Euroleague Women i denne sæson og senere på sommeren er der både EM for senior damer og VM for U19 herrer på i kalenderen. For et par uge siden blev Andrada også kåret som årets dommer i Dameligaen.

Prisen som årets dommer blev overrakt af forretningsfører for Basketligaen Geof Kotila  forud for den 2. DM-finale i Forum Horsens mellem Horsens IC og Bakken Bears, hvor Andrada var en af kampens 3 dommere. Udover æren fulgte også et ur med sponseret af Festina.

Andradas nærmeste kollegaer i årets afstemning var Carsten Kristensen på 2. pladen. Herefter fulgte Anja Press, Jakob Hors og Rune Larsen.

Du kan se tidligere kåringer i Basketligaen her.

Assist rekord i Basketligaen

Marius Kirkholt Sørensen som gik på sommerferie efter kvartfinaleserien mod storebror fra Bakken Bears, kan se tilbage på en stor 2020/21 sæson i Basketligaen.

Foran rigtig mange store danske og udenlandske profiler lykkes det nemlig Marius at sætte BL-rekord for gennemsnitlig flest assist i løbet af en sæson. Marius var med i 24 af de 25 kampe som Bears Academy spillede i løbet af sæsonen. I de 24 kampe blev det til 204 af slagsen hvilket giver et gennemsnit på 8,50 pr. kamp. I en og samme kamp mod Horsens IC som Bears Academy vandt efter omkamp med 122-116, præsterede Marius 25 assist som samtidig også er rekord for antal assist af en og samme spiller i én kamp.

Tættest på Marius i denne sæson var August Haas fra BMS Herlev Wolfpack der snittede 7,00 pr. kamp og Chris Nielsen fra Randers Cimbria med 5,89.

Hvordan gives en assist (på engelsk)?

An assist is a pass that leads directly to a team-mate scoring.
• A pass to a player inside the paint, who scores from inside the paint is always considered an assist.
• A pass to a player outside the paint, who scores without dribbling is always an assist.
• A pass to a player outside the paint, who scores after one or more dribbles, is considered an assist if the shooter does not need to beat his defender. We don’t award an assist if the shooter beats his defender in a 1-on-1 situation who is facing him and is located directly in front of him, between him and the basket. Helpside defenders are not relevant in this sense. An assist is still given in situations when the offensive player is driving by his defender in a 1-on-1 situation if
o He drives to the basket immediately after receiving the pass AND
o His defender is caught off-balance

The same principle applies in fast-break situations, with a pass to a player at half-court

Scoring includes free-throws. If the player who receives the pass is fouled in the act of shooting and makes at least one free-throw, an assist is awarded in the same way as for a FGM

Siden Basketligaen startede i 2002 har der været ført stats i kampene. Herunder kan du se hvem der er blevet assists konge i de forrige sæsoner.

2019/20 Javion Blake, BMS Herlev Wolfpack 5,71
2018/19 Oliver William Strøh, BMS Herlev Wolfpack 5,71
2017/18 Frederik Hougaard Nielsen, Hørsholm 79ers 6,04
2016/17 Frederik Hougaard Nielsen, Hørsholm 79ers 6,50
2015/16 Brandon Rozzell, Svendborg Rabbits 5,756
2014/15 Antonio Porta Pernigotti, Svend Borg Rabbits 7,09
2013/14 Johnell Smith, Svendborg Rabbits 5,74
2012/13 Miguel Ortega, Randers Cimbria 6,82
2011/12 Davor Sattler, Horsens IC 5,41
2010/11 David Smedley, Team FOG Næstved 6,43
2009/10 David Smedley, Randers Cimbria 6,50
2008/09 David Smedley, Randers Cimbria 5,22
2007/08 Jarret Howell, Svendborg Rabbits 4,69
2006/07 Tanoris Shepard, Svendborg Rabbits 6,47
2005/06 Martin Mariegaard, Svendborg Rabbits 5,70
2004/05 Eric Bell, Horsens IC 6,40
2003/04 Wayne Coopland, Horsens IC 5,46
2002/03 Eric Bell, Bakken Bears 4,38

Dommerne i semifinalerne

DBBF`s Dommerudvalg (DU) som har det overordnet ansvar for dommerne i DK har i samråd med BL udtaget en gruppe på 10 dommere som skal dele sol og vind lige i de 2 semifinaleserier der starter torsdag aften i Vejlby Risskov Idrætscenter og Forum Horsens.

Gruppen som indbefatter nogle af de mest rutineret dommere i DK har dømt næsten 2000 kampe tilsammen i Basketligaen og 6 af disse dømmer aktiv for FIBA eller har gjort det tidligere i deres dommerkarriere.

De 10 dommere i tilfældig rækkefølge er:

  • Carsten Kristensen
  • Jonas Bille
  • Rune Larsen
  • Edon Morina
  • Anja Press
  • Andrada Csender
  • Christian Hansen
  • Bo Bundgaard
  • Jakob Hors
  • Tom Jakobsen

Du kan se listen over samtlige dommere i Basketligaen ved at klikke her.

Så er det tid til kamp 2

Favoritterne (de 4 øverste hold fra PRO A) lagde alle ud med sejre. Bakken Bears og Horsens IC havde ingen problemer m0d henholdsvis Bears Academy og BMS Herlev Wolfpack mens Randers Cimbria måtte have arbejdshandskerne på for at besejre Værløse Blue Hawks. I den sidste kvartfinaleserie mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved var det tæt – så tæt at kampen først have fundet sin vinder efter overtid. Her trak Rabbits det længste står og vandt kampen med 80-79.

Torsdag, fredag og lørdag spilles kamp 2 i de 4 kvartfinaleserier og specielt kampene i Værløse hvor Randers Cimbria kommer på besøg og kampen i mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits ser på papiret ud til at kunne blive tætte opgør.

De 4 kampe i runde 2 spilles således:

8. april kl. 19:00 Værløse Blue Hawks – Randers Cimbria (0-1)
8. april kl. 19:15 Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits (0-1)
9. april kl. 18:00 Bears Academy – Bakken Bears (0-1)
10. april kl. 17:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC (0-1)

Alle kampene kan naturligvis følges live på Fanseat.