Første finale og bronzekamp

Første finale og bronzekamp i bogen

Her til aften tog Bakken Bears første stik i finaleserien imellem dem og Svendborg Rabbits. En kamp hvor hjemmeholdets friske ben kom dem til gode, og gav en storsejr.

I Forum Horsens var der bronzekamp imellem Horsens IC og Randers Cimbria. Det blev til en tæt affære og hjemmeholdet endte til sidst med at få medaljer om halsen.

Du kan se alle finalerne på enten www.basketligaen.live, eller hele Danmarks basket kanal SPORT LIVE.

Årets Forsvarsspiller

Tylor Ongwae
Foto: FIBA

Tylor Ongwae er Årets Forsvarsspiller!

For andet år i træk er Tylor Ongwae kåret som Årets Forsvarspiller i Basketligaen. Det er også femte år i træk at det er en Bakken Bears spiller der får netop denne kåring, Michel Diouf 17/18 – 19/20.

Den Kenyanske forward har ikke de mest iøjefaldende statistikker når det kommer til forsvaret, 1.3 steals og 0.4 blocks per kamp. Det er dog langt fra altid at statistikkerne kan bruges når det kommer til forsvaret, og her er det Tylor Ongwae fortjener sine roser.

Tylor Ongwae påtager sig oftest opgaven af at dække den mest scorende spiller på modstanderholdet, og kan klare sig selvom han bliver byttet over på en større, eller mindre spiller.

 På andenpladsen til Årets Forsvarsspiller er Reginald Kissoonlal fra Randers Cimbria, og på tredjepladsen var det Travis Taylor fra Bakken Bears.

Lad finalerne begynde

Finalerne 21/22

Så er det i morgen der bliver taget hul på finaleserien imellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits, Basketligaens første og andenplads igennem hele sæsonen.

Sidste gang de var oppe imod hinanden var det Svendborg Rabbits der efter en tæt kamp kunne kalde sig denne sæsons pokalmestre, dog har Bakken Bears vundet fire ud af fem kampe imod Kaninerne fra Sydfyn. Med undtagelse af den første kamp imellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits, så har de tre af kampene været afgjort indenfor 3 point, og en af kampene indenfor 7 point. Der er ingen tvivl om at de to hold ligger tæt på hinanden i niveau, og at det skal give en rigtig god afslutning på en rigtig spændende sæson.

Den første kamp i serien bedst af syv spilles i Vejlby-Risskov Hallen, mandag d. 9. maj kl. 19:15. Har du ikke mulighed for at se kampen i hallen, kan du se den direkte på www.basketligaen.live, eller hele Danmarks basket kanal SPORT LIVE.

Årets Dommer

Carsten Kristensen i #16
Foto: Robert Piil

Carsten Kristensen er Årets Dommer!

Efter en kort pause kom Carsten Kristensen tilbage til Basketligaen, hvilket er faldet i god jord hos både spillere og trænere. Siden han startede med at dømme kampe i Basketligaen i 2014, har han fået 190 kampe under bæltet og 1 DM finale. Carsten Kristensen er også iblandt de dommere der skal dømme dette års finaler.

Før sin tid som dommer spillede Carsten selv elite basket. Han fik debut 1992 i det der dengang hed Jordan Ligaen som 17 årig i Stevnsgade, og lidt senere blev det til et college ophold i USA. Da Carsten vendte tilbage til Danmark, blev det til en sæson mere i Stevnsgade, før han skiftede til BK Amager. I hans bedste sæson havde han over 18 kampe et gennemsnit på 15.3 point, 6.1 rebounds og 1.9 assists.

På andenpladsen i stemmer til Årets Dommer findes vinderen fra de sidste tre sæsoner Andrada Csender, og tredjepladsen blev Anja Bach Press.

Årets unge spiller

Foto: Per Bille

Årets unge spiller 

Denne sæson er de fleste af stemmerne faldet på Mads Bro Hansen, der fortsat er i gang med en flot sæson hos Bakken Bears. Mads har tørnet ud for to hold denne sæson, både Bears Academy og Bakken Bears. Bedst er hans stats i de 14 kampe han spillede for Bears Academy, hvor han snitter 13.8 point, 2.6 rebounds og 2.5 assists. Sidste år var hans gennemsnit 9.2 point, 1.7 rebounds og 1.1 assists. 

På andenpladsen i stemmer var det BMS Herlevs Marqus Marion, efterfulgt af holdkammeraten Andreas Edholm Mortensen. 

Foto: Per Bille

Semifinale kamp 2

Kamp 2 af 5

I aften spilles anden semifinale af 5 mulige. Begge kampe starter kl. 19:15.

 Kampen imellem Randers Cimbria og Bakken Bears, kan både ses på hele Danmarks basketkanal SPORT LIVE, eller streames på www.basketligaen.live. Bakken Bears fører serien 1-0, efter deres sejr på hjemmebane i sidste uge.

Kampen imellem Horsens IC og Svendborg Rabbits starter kl 19:15, og kan streames på www.basketligaen.live. Horsens IC har lagt sig foran, da de tog første sejr på udebane.

Værløse Blue Hawks vinder playoff B finalen

Værløse Blue Hawks vandt her til aften Playoff B finalen efter en sejr over theView Copenhagen med 96-86 (25-29, 26-21, 20-20, 25-16) foran 250 tilskuer i Søndersøhallen.

De 2 hold havde mødt hinanden 4 gange forinden i løbet af sæsonen hvor gæsterne fra Nørrebro var samlet bedst da de havde 3 sejre og 1 nederlag.

Men hjemmeholdet ville det anderledes i dagens kamp og kan nu lukke sæsonen ned som vinder af Playoff B. Topscorer i dagens kamp blev for Blue Hawks, Asbjørn Nerlov med 29 point. For gæsterne fra theView blev topscorer Andy Ramírez med 25 point.

Begge hold går nu på en velfortjent sommerferie for at lade batterierne op til næste sæson.

Semifinalerne er på plads

Stream semifinalerne og finalerne

Nu er der ikke længe til at der bliver taget hul på semifinalerne. Bakken Bears og Svendborg Rabbits var de to første hold til at sikre deres placering og hjemmebanefordelen i semifinalerne. Horsens IC fik med en sejr i torsdagens kamp imod Bears Academy sikret sig tredjepladsen i slutspillet. Efter et spændende opgør imellem Team Fog Næstved og Randers Cimbria, gik Team Fog Næstved ind til kampen imod Bakken Bears med skæbnen i egen hånd. Det blev dog til et nederlag og dermed gik den sidste semifinaleplads til Randers Cimbria

For kun 100kr kan du se alle semifinalerne som spilles bedst af 5 kampe, og finalerne som spilles bedst af 7 kampe. Gå ikke glip af afslutningen på den historisk tætte sæson, tilmeld dig og se kampene live på www.basketligaen.live.

Hvis du allerede har købt adgang til sæson og slutspil for 150kr, eller måneds abonnement til 60kr vil dette stadigvæk være aktivt.

Bakken Bears vs Randers Cimbria:
Kamp 1 fredag d. 22. april kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Idrætscenter
Kamp 2 mandag d. 25. april kl. 19:15 i Arena Randers – Kan ses på SPORT LIVE
Kamp 3 lørdag d. 30. april kl. 14:00 i Vejlby-Risskov Idrætscenter
Evt. kamp 4 mandag d. 2. maj kl. 18:30 i Arena Randers
Evt. kamp 5 torsdag d. 5. maj kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Idrætscenter

Svendborg Rabbits vs Horsens IC:
Kamp 1 fredag d. 22. april kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter – Kan ses på SPORT LIVE
Kamp 2 mandag d. 25. april kl. 19:15 i Forum Horsens
Kamp 3 torsdag d. 28. april kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter
Evt. kamp 4 mandag d. 2. maj kl. 19:15 i Forum Horsens
Evt. kamp 5 torsdag d. 5. maj kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter

Sidste semifinaleplads går til?

Bakken Bears Mads Olesen giver en lille optakt til aftenens kamp og de kommende semifinaler.

Bakken Bears med semifinaleskæbner i hånden mod Næstved 

Bakken Bears er tirsdag aften med til at afgøre semifinaleskæbnerne for Næstved og Randers. En Bears-sejr i Næstved sender Randers i semifinalen, mens en sejr til Team FOG Næstved udløser en semifinaleplads til hjemmeholdet.  

De lokale fans i Næstved ventes at møde op i stort antal for at forsøge at drive hjemmeholdet til sejr, mod et Bears-hold, der har vist sprækker i rustningen over den seneste måned. Bjørnene har tabt til Næstveds to konkurrenter til semifinalepladsen, Horsens og Randers, og i søndagens pokalfinale løb Svendborg med titlen efter overtid. Samtidig er Bears’ stjerneforward Ryan Evans ude resten af sæsonen med en skade, han pådrog sig i søndagens pokalfinale. 

I de to holds seneste kamp, i marts i Aarhus, var Næstved tæt på at løbe med sejren, efter at have været foran meget af kampen. Afslutningen blev først fundet i sidste minut, da Næstvedtræner Andy Hipsher ved stillingen 88-86 ad flere omgange luftede sin utilfredshed med dommertrioen så meget, at han pænt blev bedt om at forlade hallen, hvilket udløste to straffekast og bolden tilbage til Bakken, som endte med at vinde 94-86. 

Kampen spilles i Arena Næstved tirsdag 19. april kl. 19:15 og kan ses på basketligaen.live 

Semifinalerne skydes i gang fredag, med Bakken Bears på hjemmebane og med følgende program: 
Semifinale 1 (hjemmebane) – fredag den 22. april kl. 18:30
Semifinale 2 (udebane) – mandag den 25. april kl. 19:15
Semifinale 3 (hjemmebane) – lørdag den 30. april kl. 14:00
Evt. semifinale 4 (udebane) – mandag den 2. maj kl. 19:15
Evt. semifinale 5 (hjemmebane) – torsdag den 5. maj kl. 18:30