Skip to content

TV KAMP: Rivalopgør i Randers

Facebook

Onsdag aften er der endnu engang basketball fra Basketligaen på SPORT LIVE, når der blændes op for et rivalopgør mellem topholdet Randers Cimbria og dagens gæster fra Svendborg Rabbits.

Randers Cimbria kæmper for at erobre førstepladsen fra Team FOG Næstved, mens Svendborg Rabbits kæmper for at indhente de andre tophold, hvis finalepladsen fra seneste sæson skal gentages.

Randers har inden kampen en stime af ubesejrede kampe på seks i streg. Svendborg har vundet sin seneste kamp.

Der er kampstart klokken 18:15, men allerede klokken 18:00 kan du tænde op for SPORT LIVE.

Fremragende offensiv bringer Randers i top

Offensivt har det har kørt som smurt for Randers i denne sæson.

Efter at have spillet 11 kampe i denne sæson, hvoraf de ni af dem er vundet, er Randers placeret på en delt andenplads med Horsens IC.

Det er lykkedes Randers at score minimum 90 point i syv af de 11 kampe, så det vidner om, at de har været effektive i den offensive ende.

Særligt trepointsskuddet har været forskellen for Randers i denne sæson, og de har ligaens højste scoringsprocent fra trepointsland. 35,6 % for at være helt præcis.

Randers´ stærke offensiv kan også ses ved, at de har hele fem spillere, der snitter over ti points per kamp.

Det drejer sig om Josh Fortune, Jonathan Klussmann, Mikel Beyers, Brandon Norfleet og Bakary Carmara.

Derudover er Randers indehavere af ligaens bedste defensiv, hvilket kan ses ved, at Randers har holdt modstanderholdet under 80 point i otte af de 11 spillede kampe.

Svendborgs svære start

De regerende vicemestre fra Sydfyn har ikke fået den sæsonstart, de havde håbet på, oven på en succesfuld sæson med både sølvmedaljer og en pokaltitel.

Svendborg har – ligesom Randers – spillet 11 kampe, hvoraf de fem af dem er vundet.

Det er nok til en nuværende syvendeplads i Basketligaen, og der er i skrivende stund seks point op til den semifinalegivende fjerdeplads.

Efter en svær start på sæsonen, der blev indledt med et chokerende nederlag til BK Amager, er der dog kommet et par flotte kampe fra Svendborg på det seneste.

Senest slog de selv samme BK Amager med hele 110-65, så man kan sige, at der blev taget revanche.

I denne sæson har Devin Whitfield været den store oplevelse for Rabbits.

I sæsonens første 11 kampe snitter han 20,4 point, 5,6 rebounds og 1,9 steals per kamp. Derudover snitter Jaylen Fornes og Kentwan Smith begge lige godt 15 point per kamp. De snitter henholdsvis 14,9 og 15,7 point per kamp.

Sæsonens første møde

Sæsonens første møde mellem de to storklubber i dansk basketball endte overraskende med en Svendborg Rabbits- sejr på 69-66 på hjemmebanen på det fynske landskab.

På daværende tidspunkt manglede Svendborg flere spillere af forkellige årsager, så derfor var Randers regnet som storfavoritter. Rander viste svaghedstegn, men siden har kronjyderne spillet som et hold, der er en muligt kandidat til en finaleplads.

Randers jagter revanchen i dagens kamp, og vi kan med et historisk perspektiv forvente os en tæt og spændende kamp i Basketligaen.

Der er kampstart klokken 18:15, og kampen kan ses på SPORT LIVE.

Flere artikler