SPORT LIVE runder 650,000 hustande

Basketligaens TV-partner SPORT LIVE har indgået og forlænget aftaler med landets største tv-udbydere, hvilket betyder, at kanalen fra den 1. april kan ses af over 650,000 hustande.

Foto: SPORT LIVE

Fra 2019 til nu er SPORT LIVE gået fra at have 5,000 abonnenter til at have 650,000, hvilket svarer til over 500 nye kunder hver evig eneste dag.

Kanalen har oplevet en stor udvikling, siden den så dagens lys i august 2019, og den udvikling kan Basketligaen nu nyde godt af.

SPORT LIVE har landet en aftale med Stofa, der betyder, at Stofa-kunder fra den 1. april får adgang til SPORT LIVE i samtlige TV-pakker, og aftalen glæder Flemming Kjellerup, direktør i F3 Media Group, der står bag SPORT LIVE:

“Det er positivt, at tv-udbyderne ser potentialet i SPORT LIVE, og at de hjælper os med at løfte dansk idræt ved at tilbyde kanalen til så mange af deres kunder som muligt. Jo flere, der kan se kanalen, desto mere lokal idræt kan vi producere til glæde for udøvere, klubber og ikke mindst sportsglade danskere. Ved lanceringen af SPORT LIVE i 2019 havde vi et mål om at nå 100.000 husstande inden for det første år. At vi nu runder 650.000, viser med tydelighed, at der er plads til en tv-kanal med dansk idræt,” fortæller Flemming Kjellerup i en pressemeddelelse.

Udover Basketligaen har SPORT LIVE de sidste par år intensiveret sit fokus på dansk basketball med at vise Bakken Bears i FIBA Europe Cup i sidste sæson, landskampe, blandt andet i denne uge, og finalen i landspokalturneringen. Derudover laver de det ugentlige basket-magasinprogram ´Overtime´.

SPORT LIVE har rettighederne til Basketligaen frem til sommeren 2025 per den seneste aftale, der blev indgået i august 2022.

Se Basketligaen på Jysk Fynske Medier

Basketligaen har indgået et samarbejde med Jysk Fynske Medier, hvilket betyder, at samtlige kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider de kommende tre år.

For at kunne se kampene hos Jysk Fynske Medier, skal man have tegnet et abonnement. Som abonnent får man adgang til Basketligaens kampe – og andet livesport såsom fodbold, boksning m.m. Desuden vil alle kampe være tilgængelige på deres hjemmesider efterfølgende, så de kan ses, hvis man misser dem live.

Derudover vil der være kommentering på samtlige kampe fra Basketligaen. SPORT LIVE og F3 sørger for kommentering til kampene fra landets bedste række.

Jysk Fynske Medier består af 15 lokale medier. Læs mere om disse længere nede i denne artikel.

Basketligaen – Way Above Ordinary

Her er en lille forsmag på Basketligaen

Jysk Fynske Medier tilbyder forskellige typer af abonnementer. Herunder kan man læse mere om de forskellige abonnementer, der giver adgang til livesport.

Digitale abonnementer

1. Et rent digitalt abonnement (også kaldet ´Plus-artikler´)

Et rent digitalt abonnement giver adgang til alt indhold på et medies nyhedssite, inklusiv livesport såsom kampe fra Basketligaen.

Pris: 69 kroner per måned eller 690,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 138 kr.

2. E-avis og Plus-artikler

E-avis og Plus-artikler-abonnementet er en udvidelse af det rent digitale abonnement. Det er her også muligt at se livesport, men du får derudover til E-avisen samt E-avisens arkiv. Jysk Fynske Mediers E-avis er en avis, som du kender den, men i en digital udgave.

Pris: 319,00 kr./md eller 2,999,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 829 kr.

Print-abonnementer

1. Weekend

Dette abonnement giver adgang til livesport, alle artikler (og arkiv) på hjemmesiden, adgang til E-avis og avisen leveret fredag-søndag.

Pris: 539,00 kr./md eller 5,499,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 969 kr.

2. Hele ugen

Det mest populære abonnement.

Dette abonnement er ligesom weekend-abonnement med den undtagelse, at avisen vil blive leveret hele ugen fremfor udelukkende i weekenden.

´Hele ugen´-abonnementet tilbyder således:

  • Avisen leveret hele ugen
  • Adgang til E-avisen hele ugen
  • Adgang til arkiv
  • Adgang til alle artikler på hjemmesiden
  • Adgang til livesport

Pris: 669,00 kr./md eller 7,499,00 kr./år – gennem sidstnævnte abonnement sparer man 529 kr.

Hvordan køber man et abonnement?

Mulighed 1: Tryk på ´KØB ABONNEMENT´ øverst på en af Jysk Fynske Mediers hjemmesider.

Mulighed 2: Åben en låst artikel eller en basketballkamp på en af Jysk Fynske Mediers hjemmesider. Derved støder du på betalingsmuren. Er du klikket ind på basketballkamp, befinder der sig et gult felt i midten, hvor der står “Ja tak, giv mig livesport”. Tryk her og udfyld de nødvendige oplysninger for at tegne et livesports-abonnement. Straks derefter er det muligt at se kampe fra Basketligaen – og andet sport – samt at læse artikler bag betalingsmur.

Direkte links til Jysk Fynske Mediers hjemmesiders livesport

Dagbladet Holstebro:

dagbladet-holstebro-struer.dk/live-sport

Ringkøbing Skjern Dagbladet:

dbrs.dk/live-sport
Lemvig Folkebladet:

folkebladetlemvig.dk/live-sport
Fredericia Dagblad:

frdb.dk/live-sport
Fyens Stiftstidende:

fyens.dk/live-sport
Fyns Amts Avis:

faa.dk/live-sport
Horsens Folkeblad:

hsfo.dk/live-sport
Helsingør Dagblad:

helsingordagblad.dk/live-sport
JydskeVestkysten:

jv.dk/live-sport
København Liv:

kobenhavnliv.dk/live-sport
Randers Amtsavis:

amtsavisen.dk/live-sport
Vejle Amts Folkeblad:

vafo.dk/live-sport
Viborg Stifts Folkeblad:

viborg-folkeblad.dk/live-sport
Århus Stiftstidende:

stiften.dk/live-sport

TV-kamp: Topbrag i Arena Næstved

Foto: MJ Horsens

Torsdag aften byder SPORT LIVE velkommen til et vaskeægte topopgør i Basketligaen.

Ligaens førehold, Team FOG Næstved, tager imod Horsens IC, der i skrivende stund er på en delt andenplads med Randers Cimbria og Bakken Bears – fire point bag Næstved-mandskabet.

Der er altså værdifulde point på spil i aftenens TV-kamp på SPORT LIVE.

Kampen skydes i gang i Arena Næstved klokken 19:15, men du kan allerede se med på SPORT LIVE fra 19:00.

Kampen kan også ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider.

Stærk offensiv mod stærk defensiv

Team FOG Næstved har i denne sæson spillet sprudlende offensiv basketball og har ligaens bedste offensiv, hvor de i gennemsnit sætter 99 point på scoringstavlen per kamp.

Team FOG Næstved har inden aftenens kamp spillet 15 kampe, hvoraf det er lykkedes dem at score over 100 point i otte af dem, hvilket vidner om en succesfuld offensiv.

Næstveds gode offensiv kan især tilskrives de tre amerikanere Mike McGuirl, Rodney Chatman og Ian Rogers Dubose.

Husk at alle kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider

Alle tre spillere er at finde på Basketligaens top ti over mest scorende spillere. Mike McGuirl er på andenpladsen med et snit på 23,3 point per kamp, Rodney Chatman er på tredjepladsen med et snit på 20,6, og Ian Rogers Dubose snitter 17,6 point per kamp, hvilket er nok til at placere ham på niendepladsen.

Ligaens topscorer skal dog findes i Horsens, hvor Chris Lykes er at finde. Over de 14 kampe den amerikanske guard har spillet i igangværende sæson, scorer han i snit 23,7 point per kamp. Han er derfor stærkt medvirkende til, at Horsens IC er at finde i toppen af ligaen.

Det er dog Horsens’ defensive arbejde, der har gjort forskellen indtil nu. Horsens’ forsvar er ligaens anden bedste defensiv, hvor de kun tillader 77,5 point per kamp – kun de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, har en bedre defensiv.

Samtidig medm at defensiven holder et jerngreb om modstanderholdets offensiv, scorer offensiven lige godt 87 point per kamp.

Koch Bar har været vigtig for De Gule, og det kunne senest ses i kampen mod BMS Herlev i sidste spillerunde, hvor han scorede 19 point og tog 16 rebounds, og det er netop reboundsspillet, hvor Koch Bar har været en af ligaens bedste indtil nu.

Han ligger på tredjepladsen over rebounds per kamp, hvor han snitter 9,2 rebounds, hvoraf 2,9 af dem er offensive.

Tæt kamp i toppen

Basketligaen er tættere end længe, og derfor tæller hvert point.

Hvis Team FOG Næstved formår at sende Horsens IC hjem til Jylland med et nederlag i bagagen, vil det samtidig betyde, at de vil komme seks point foran HIC i tabellen. Hvis Horsens derimod tager sejren, vil der pludselig blot være to point, der adskiller de to tophold, og ligaen vil derfor helt åben.

Husk at alle kampe fra Basketligaen kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider

Det åbner ydermere døren for Randers Cimbria og Bakken Bears, der begge lurer i baggrunden, så der er mere end blot sejren på spil i aftenens opgør.

Senest de to klubber mødtes var den 27. oktober, hvor Horsens på hjemmebane gjorde det onde ved Næstved-mandskabet og tog en sejr på 83-75 i en kamp, hvor Chris Lykes scorede 32 point.

Kampen skydes i gang klokken 19:15, men se med på SPORT LIVE fra 19:00.