I denne uge kommer du ikke til at beklage dig over manglende mulighed for at se basket.
Denne uge byder nemlig på hele syv kampe fra Basketligaen, hvoraf to tilmed er tv-kampe på SPORT LIVE. De øvrige fem kampe kan ses på Jysk Fynske Mediers (JFM) hjemmesider. Alle Basketligaens 11 hold skal i aktion, og der er vigtige point på spil, for vi er over halvvejs i grundspillet.
En tætpakket basketuge indledes mandag aften i Horsens, hvor HIC tager imod Svendborg Rabbits. Opgøret er ugens første tv-kamp, og du kan blive klædt på til braget lige her.
Torsdag er der to kampe programmet, når Svendborg Rabbits kl. 19.00 får besøg af BC Copenhagen. Et kvarter senere er der tipoff i Arena Randers, hvor Horsens IC igen tager del i en tv-kamp på SPORT LIVE. Denne gang står De Gule overfor Randers Cimbria i endnu en topkamp i Basketligaen.
Lørdag spilles der en enkelt kamp mellem BK Amager og BMS Herlev i Amagerhallen. Begge mandskaber er sultne efter en sejr, men en sejr er mest tiltrængt for hjemmeholdet, der endnu har sin først sejr til gode.
En fed basket-uge rundes af søndag med ikke bare én, ikke to, men tre kampe. Første kamp er i Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor Bakken Bears får besøg af Holbæk-Stenhus kl. 14:00. To timer senere sættes de sidste to kampe i gang i henholdsvis Valbyhallen og Arena Næstved.
I Valbyhallen står BC Copenhagen overfor Værløse Blue Hawks.
I Arena Næstved mødes Team FOG Næstved og Bears Academy.
Foto: Matthias Storgaard (Stuntdouble Media) & Tom Andreasen – Fotografi
I sidste måned fik det purunge mandskab Holbæk-Stenhus hul på bylden med en sejr mod BK Amager. Holbæk-drengene sejrede snævert med 83-84, men lige knap en måned senere var de på den igen. I sidste spillerunde hentede Holbæk endnu en sejr – denne gang i Aarhus.
Der var dog ikke tale om de forsvarende danske mestre fra Aarhus, Bakken Bears, men klubbens udviklingshold Bears Academy. Holbæk trak en 63-65-sejr i land og står nu med to sejre i dette års grundspil.
Holbæk-Stenhus gik gennem sidste sæsons grundspil med blot en enkelt sejr i 20 forsøg, så det er bestemt lovende for de unge gutter fra Holbæk.
Tre dage efter sejr nummer to i Basketligaen stod sjællenderne igen overfor Bears Academy, denne gang i pokalturneringen. Holbæk havde imidlertid ikke den samme succes som i kampen forinden og tabte med 59-42.
Torsdag aften skal Holbæk igen i aktion, hvor Værløse Blue Hawks kommer forbi Holbæk Sportsby. Mødet mellem de to trupper er ugens tv-kamp på SPORT LIVE og kan derudover også ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, såsom Stiften.dk.
Kampen har tipoff kl. 19:15, men allerede 18:45 er der basketball på sendefladen på SPORT LIVE. Fra 18:45-19:00 kan man nemlig se det ugentlige basketball magasinprogram Overtime, der stiller skarp på landets bedste basketrække. Fra kl. 19:00 og det næste kvarter frem er der optakt.
Kampens kommentatorer er Mads Knudsen og Pascal Colman.
Holbæk har fået hul på bylden
Holbæk-Stenhus står altså med to sejre i otte kampe. Kigger man på tabellen er det allerede bedre end i sidste sæson, men torsdag har Holbæk muligheden for at begynde en sejrsstime. Værløse Blue Hawks har modsat Holbæk haft noget at glæde sig over efter 40 minutters intens basketball fire gange.
Værløse Blue Hawks har hidtil sejret mod BMS Herlev, Bears Academy, BK Amager og BC Copenhagen, og dermed mangler de blot at nedlægge Holbæk-Stenhus fra den nederste halvdel af tabellen.
Om Værløse får sejr nummer fem i denne sæson må tiden vise, men Blue Hawks-mandskabet, der tæller flere store profiler som Adam Heede-Andersen, Mikkel Hauge og Karl Boje-Formann, begynder så småt at hungre efter sejr. Holdet fra Nordsjælland har nemlig tabt deres seneste fem kampe, hvoraf den ene var i pokalturneringen i den forgangne weekend.
Seneste sejr fik de mod BMS Herlev den 14. oktober, men de seneste fire kampe i Basketligaen har ikke just været lette for Værløse. Kampprogrammet har nemlig været stramt med kampe mod Randers Cimbria, Bakken Bears, Horsens IC og Svendborg Rabbits.
De fire kampe i Basketligaen er udmøntet sig i nul point til pointkontoen, men kigger man på spillet kan Værløse være rigtig fint tilfredse, når de særligt kigger tilbage på kampene mod henholdsvis Randers Cimbria og Svendborg Rabbits.
Førstnævnte var deres seneste kamp, hvor Værløse kunne gå til pause i front og med under fem minutter tilbage af kampen stadig var i live. Tredje periode, der blev tabt 17-31, skulle dog vise sig at blive dyr for Værløse, men de lagde sig aldrig ned.
Det samme kan siges om deres præstation mod Svendborg Rabbits, hvor de fremmødte i Søndersøhallen var lige ved at være vidne til, at deres lokale helte tog fusen på de sydfynske kaniner. Svendborg slap dog med en 89-93-sejr.
Torsdag aften er dog en oplagt mulighed for en ny sejr til favoritterne fra Værløse, der skal op imod Holbæk-Stenhus.
Torsdag aften er der for tredje dag i streg basketball på SPORT LIVE.
De foregående to dage har stået på europæisk basketball med Svendborg Rabbits og Bakken Bears i aktion, men torsdag er der Basketligaen på plakaten.
Holbæk-Stenhus tager hjemme i Holbæk Sportsby imod BMS Herlev, og der er lagt op til en spændende kamp mellem to unge mandskaber, der begge har været udfordret i sæsonens indledning.
Således har begge hold blot vundet en enkelt kamp. Holbæk har dertil tabt fem kampe, mens BMS Herlev har tabt syv. I skrivende stund befinder Holbæk-Stenhus sig på 10. pladsen, mens BMS Herlev er nummer ni.
Der er derfor vigtige point på spil til bundstriden.
Kampen kan ses på SPORT LIVE med tipoff kl. 19:15. Fra 18:45 kan man se SPORT LIVE´s ugentlige basketball magasinprogram ´Overtime´, hvor Jonas Kvist Jepsen og gæster i studiet stiller skarpt på rundens kampe og stillingen i Basketligaen med aktuelle historier, analyser m.m. Optakten til Holbæk-Herlev starter kl. 19:00.
Kampen kan desuden ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, såsom Stiften.dk.
Unge mandskaber
BMS Herlev var sidste sæsons store oplevelse, da de leverede flere overraskelser og samtidig spillede sig i Playoff A-slutspillet. Herlev var en del af det sjove selskab, men i slutspillet fik de som forventet ørene i maskinen.
Sommeren over mistede Herlev deres tre største stjerner i form af Marqus Marion, August Haas og Eamonn Joyce, og disse har selvsagt været svære – næsten umulige – at erstatte.
Marion, Haas og Joyce var holdets fundament, og derfor har holdet skullet tilpasse sig en ny virkelighed uden de tre markante skikkelser.
Hidtil har det været Igor Bakic, der i sommer blev hentet i BC Copenhagen, Carlo Taylor Urne og lederfigurerne Mile Nedic og Danijel Marsenic, der har trukket det tunge læs for det unge Herlev-hold, som har en gennemsnitsalder på bare 20 år. Man kan her også fremhæve det lovende stortalent Silas Braikia, der snitter 9,3 point og 1,8 rebounds over fire kampe.
Gennemsnitsalderen hos Herlevs modstander i ugens tv-kamp er imidlertid endnu lavere. 19 år er gennemsnitsalderen hos Holbæk-Stenhus, der fik sæsonens første sejr, da de i sidste måned slog BK Amager med et enkelt point. BMS Herlevs eneste sejr i denne sæson var ligeledes mod BK Amager, så det har de to hold også til fælles.
Hvor pointene er meget spredt ud hos BMS, er det særligt to spillere, der sender bolden i kurven for Holbæk-Stenhus. Her er der tale om holdets stjerne Zidane Moore, der snitter 22 point per kamp, og Magnus Donsrud, der snitter 11 point. Derudover råder cheftræner over en spiller som Peter Beier-Christiansen, der snitter 8,7 point og 7,7 rebounds per kamp.
Ugens tv-kamp er altså imellem to af ligaens yngste mandskaber. Følg med på SPORT LIVE fra kl. 18:45.
Torsdag spilles ugens første kamp i Basketligaen. Kl. 19:15 tager Randers Cimbria på hjemmebane imod Team FOG Næstved. Braget mellem sidste sæsons bronze- og sølvvinder kan følges på SPORT LIVE, da det er ugens tv-kamp. Læs optakt til kampen her.
Lørdag er der en double-header i Aarhus på programmet, da Bakken Bears kl. 14 møder BK Amager i Sparekassen Danmark Basketball Center. Kl. 16:30 er der mere topbasket i hallen, da Bakken Bears i samarbejde med Kvindebasketligaen har arrangeret, at Aabyhøj IF´s kamp mod BK Amager spilles kort efter Bakkens kamp. De aarhusianske fans forkæles altså med to kampe lørdag eftermiddag.
Søndag er der tre kampe i Basketligaen. Kl. 15:30 er der tipoff i Nordic Basketball Arena Skovlunde, hvor BMS Herlev tager imod Bears Academy.
Kl. 16:00 er der tipoff til ugens sidste to kampe. Den ene er i Søndersøhallen, hvor Værløse Blue Hawks og Svendborg Rabbits tørner sammen. Den anden kamp er i Holbæk Sportsby, hvor Holbæk-Stenhus møder BC Copenhagen.
Alle kampe kan følges på Jysk Fynske Mediers hjemmesider.
Her er et overblik over denne uge i Basketligaen, der byder på fem kampe, hvoraf den ene er en tv-kamp på SPORT LIVE.
Alle kampe kan som altid følges på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, eksempelvis Stiften.dk.
Ugen er startet på fremragende vis med en europæisk nyhed. Svendborg Rabbits følger nemlig i fodsporene på Bakken Bears og begiver sig ud på et europæisk eventyr. I denne sæson træder sydfynboerne ind i European North Basketball League (ENBL), der er en europæisk liga bestående af 16 hold. Læs mere om den nyhed her.
Den første kamp i Basketligaen i denne uge er torsdag, og den samtidig er ugens tv-kamp. Her skal BC Copenhagen en tur til Østjylland og møde Horsens IC. Opgøret har tipoff kl. 19:15 og kan ses på SPORT LIVE.
Fredag er der hele tre kampe på programmet, når Bears Academy kl. 18:30 tager imod Randers Cimbria, der har brug for en sejr, så der kan tankes lidt selvtillid efter en skuffende start på sæsonen.
En halv time senere er der tipoff til to kampe. Den ene er på Sydfyn, hvor Svendborg Rabbits og Bakken Bears brager sammen. Begge mandskaber har endnu ikke tabt en kamp i Basketligaen i denne sæson, så udover at kampen er en stor styrkeprøve for begge hold, er muligheden for at fortsætte den ubesejrede stime også på spil.
Det andet opgør er i Amagerhallen, hvor BK Amager og Holbæk-Stenhus, og deres situation står i stærk kontrast til ovenstående kamp. Hverken BK Amager eller Holbæk-Stenhus har nemlig smagt sejrens sødme i denne sæson og har således den første sejr til gode.
Ugen – og femte spillerunde i Basketligaen – rundes af med BMS Herlev mod Værløse Blue Hawks på lørdag kl. 15:30.
Alle kampe kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, eksempelvis: Stiften.dk – amtsavisen.dk – hsfo.dk
Her er et overblik over den kommende uge i Basketligaen, der byder på seks kampe, hvoraf den ene er en tv-kamp på SPORT LIVE.
Onsdag aften tørner de forventede tophold Randers Cimbria og Bakken Bears sammen i Arena Randers. Onsdagens hjemmehold har fået en sløv start på sæsonen med to nederlag i tre kampe, så en sejr mod de forsvarende danske mestre kan sætte dem på rette kurs.
Torsdag er Basketligaen igen i dit tv, når Team FOG Næstved tager imod BC Copenhagen. Kampen vises på SPORT LIVE med optakt fra kl. 19:00. Martin Poulsen og Mathias Bak Christensen, der forud for indeværende sæson forlod Team FOG Næstved til fordel for BC Copenhagen, er tilbage i Sydsjælland og vil forsøge at gøre det onde ved deres tidligere klub.
Lørdag er der hele tre kampe på programmet. Kl. 15:00 er der tipoff i to opgør. Den ene er i Nordic Basketball Arena Herlev, hvor Bakken Bears skal i aktion for anden gang i denne uge. Her møder de BMS Herlev.
I Søndersøhallen i Værløse skal Bakkens søsterklub Bears Academy op imod Værløse Blue Hawks.
Kl. 16:00 skal Randers Cimbria spille deres anden hjemmekamp i denne uge, når et sejrshungrende BK Amager-mandskab skal en tur til Kronjylland.
En fed basket-uge uge rundes af søndag med en eftermiddagskamp i Horsens, hvor det unge mandskab Holbæk-Stenhus kommer forbi Forum Horsens.
Torsdag rullede bolden i Basketligaen igen, da Svendborg Rabbits tog imod Horsens IC til den nye sæsons første TV-kamp. Svendborg Rabbits kom godt fra land i den nye sæson med en snæver sejr på tre point. Læs mere om kampen her.
Opgøret på Sydfyn var dog ikke den eneste kamp torsdag aften.
I Næstved var der nemlig også bold fra Basketligaen, da Værløse Blue Hawks kom på besøg. Her blev det til en sejr til Næstved på 100-82. Læs om den kamp her.
Med de to kampe torsdag aften er der således blevet taget hul på sæson 2023/24 i Basketligaen, og weekenden over er der tre kampe på programmet.
Fredag aften kl. 18:30 åbner de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, deres sæson, når BC Copenhagen tager turen over Storebælt og kommer til Sparekassen Danmark Basketball Center i det nordlige Aarhus.
Lørdag kl. 14:30 mødes BK Amager og Bears Academy i Amagerhallen.
Søndag kl. 15:00 er der tipoff i Randers, hvor Randers Cimbria krydser klinger med det unge Holbæk-Stenhus-mandskab.
Som altid kan alle kampe fra Basketligaen ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, såsom Stiften.dk og hsfo.dk.
Kampprogrammet for den nye sæson er nu klar og sæsonen 2023/24 starter torsdag den 14. september 2023 med 2 kampe.
Igen i år er der 11 hold med og der skal afvikles 110 kampe i grundspillet før vi ved hvem der har kvalificeret sig til henholdsvis Playoff A og Playoff B som er indledningen på slutspillet.
1. spillerunde med termin 14-17. september afvikles således:
14. september kl. 19:15 Svendborg Rabbits – Horsens IC
14. september kl. 19:15 Team FOG Næstved – Værløse Blue Hawks
15. september kl. 18:30 Bakken Bears – BC Copenhagen
16. september kl. 14:30 BK Amager – Bears Academy
16. september kl. 15:00 Randers Cimbria – Holbæk-Stenhus
BMS Herlev er oversidder i 1. runde.
22. og sidste runde i grundspillet afvikles torsdag den 15. februar 2024. Vil du se det fulde turneringsprogrammet for hele grundserien kan du klikke her.
Langt de flest af klubberne er så småt ved at komme i omdrejninger og rigtige mange spiller er allerede på plads. Herunder finder du links til hvordan den enkeltes klubs roster ser ud i skrivende stund og kampprogrammet for den enkelte klub.
Mandag aften sluttede sæsonen i Basketligaen, da Bakken Bears på overbevisende vis sikrede sig det danske mesterskab med en samlet finalesejr på 4-0. Årets Finals MVP-pris gik til Bakken-profilen Ryan Evans.
Bakken Bears kunne således fejre klubbens 21. danske mesterskab – og syvende i træk. Team FOG Næstved måtte nøjes med sølvmedaljerne, men dette er uden tvivl en bedrift, der vækker stolthed på de sydsjællandske kanter. Det var første gang nogensinde, at Team FOG Næstved sluttede med sølvmedaljer, så selvom det ikke blev til guld i denne omgang var sæsonen en stor succes for alle i og omkring Næstved.
Sidst men ikke mindst gik bronzemedaljerne til Randers Cimbria, der i bronzekampen slog Horsens IC. Årets Playoff B-titel gik til BC Copenhagen, der slog Værløse Blue Hawks i finalekampen.
En historisk sæson
Sæsonen i den bedste danske basketballrække er altså slut, og hvilken sæson det var.
Bakken Bears viste klassen i slutspillet, men det var ikke gnidningsfrit gennem hele sæsonen for de dominerende Aarhus-bjørne. Undervejs led de flere overraskende nederlag og måtte samtidig tage afsked med flere spillere, der ikke så ud til at være et korrekt match.
I stedet viste sølvvinderne Team FOG Næstved og bronzevinderne Randers Cimbria markant styrke. Sidstnævnte sluttede grundspillet på førstepladsen for første gang nogensinde. Længe sad Næstved solidt på førstepladsen i ligaen og kunne eksempelvis gå til julepause og ind i det nye år på førstepladsen – hvilket også var en første gangs-oplevelse.
Bakken Bears havde desuden formået at kvalificere sig til den prestigefyldte turnering Basketball Champions League og var derigennem repræsentant for dansk basket.
BMS Herlev gik fra i sæson 2021/22 at være et tophold i den nedre halvdel af ligaen til pludseligt at blande sig i topkampen i Basketligaen. Både Bakken Bears og Svendborg Rabbits af de vanlige top seks-hold måtte se sig slået af det purunge BMS Herlev-hold, der havde en gennemsnitsalder på blot 20 år, så BMS Herlev kan i den grad se tilbage på en stor sæson, hvor en spiller som stortalentet Marqus Marion gang på gang stjal overskrifterne med flotte præstationer.
Og så kunne Basketligaen i sæson 2022/23 byde velkommen til Holbæk-Stenhus, der efter stærke præstationer i 1. division var klar til at prøve kræfter med toppen af dansk basket. Akademiholdet fra Holbæk var – ligesom forventet – til tider stærkt udfordret, men Holbæk-drengene kunne gå på sommerferie med to sejre og en masse erfaring rigere.
Denne sæson var på mange måder helt, helt særlig, og ovenstående et blot en kort opsummering på alt det, den forgangne sæson bød på.
De næste syv dage byder på syv kampe fra Basketligaen, og hele to af de syv kampe vises på Danmarks basketball kanal SPORT LIVE.
Første TV-kamp er i dag, mandag d. 6. marts, hvor Svendborg Rabbits får besøg af Horsens IC. Ugens anden TV-kamp er på torsdag, hvor Bakken Bears hjemme i Sparekassen Danmark Basketball Center tager imod Randers Cimbria.
Se det fulde overblik over ugens kampe i toppen af artiklen.
Desuden kan alle kampe ses hos Jysk Fynske Mediers (JFM) hjemmesider, eksempelvis Stiften.dk.