SPORT LIVE transmitterer den første semifinalekamp mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits.
Mandag aften begynder semifinaleserierne. Begge med tip-off kl. 19:00.
SPORT LIVE er på plads i Arena Næstved til kampen mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. En matchup der tegner til at blive meget tæt.
De seneste tre indbyrdes kampe er endt inden for max. tre points margin. Dog er fire ud af de fem indbyrdes kampe denne sæson faldt ud til Næstveds fordel, og derfor må sydsjællænderne betegnes som minimale favoritter i denne serie.
Svendborgs ene sejr over Næstved denne sæson var en episk julekamp, der er en kraftig kandidat til sæsonens bedste kamp. En kamp hvor Svendborg lavede et stort comeback i de sidste minutter, og hvor Svendborgs Jalen Lake i sidste sekund lavede en afgørende treer til slutresultatet 97–96.
Vi kan højst sandsynligt vente os nogle flotte kulisser i de kommende mulige fem semifinalekampe i denne serie. Næstved og Svendborg er de to klubber med de klart højeste tilskuergennemsnit i Basketligaen denne sæson med langt over 1000 i snit pr. kamp.
Fire hold er tilbage i kampen om det danske mesterskab. Mandag aften starter semifinaleserierne.
Et langt grundspil og mellemspil er overstået. 32 runder på otte måneder. Nu er der kun én måned tilbage af sæson. En måned hvor der skal findes en dansk mester anno 2026.
De fire hold tilbage er Bakken Bears, Team FOG Næstved, Svendborg Rabbits og Horsens IC. Fire hold der har slået hinanden på kryds og tværs hele sæsonen, og derfor virker det det danske mesterskab også mere åbent end det har været i mange år.
Efter 32 kampe kampe endte de fire hold inden for fire sejres afstand i tabellen.
Mesterskabsspillet: 1. Bakken Bears 26–6 2. Team FOG Næstved 25–7 3. Svendborg Rabbits 23–9 4. Horsens IC 22–10
Med følgende stilling står er semifinalerne mellem Bakken Bears og Horsens IC i den ene semifinale, mens Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits mødes i den anden.
Semifinaleserierne spilles bedst af fem kampe. Det vil sige dét hold, der først vinder tre kampe avancerer til finalen.
Bakken Bears – Horsens IC
Foto: Martrick Media
Der venter en vaskeægte klassiker mellem Bakken Bears og Horsens IC. To af Danmarks største klubber i nyere tid med samlet 29 danske mesterskaber.
Bakken sluttede som 1’er efter mellemspillet, og derfor har de hjemmebanefordel i denne semifinaleserie. Det kan vise sig at blive afgørende for Bakken, da Horsens har været en meget drilsk modstander for de danske mestre denne sæson.
Horsens har vundet de seneste to kampe mod Bakken – senest i Djurslands Bank Arena for to uger siden foran 2.750 tilskuere.
Horsens – 3P% 1. Anton Harbo 39.6% 2. Trejon Jacob 36.7% 3. Isaiah Johnson 36.3%
Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits
Foto: Casper Theilgaard Christiansen
I den anden semifinaleserie mødes nr. 2 og 3 i form af Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. På papiret den mest spændende serie, da det er to meget lige hold på nuværende tidspunkt.
De seneste tre indbyrdes kampe er endt inden for max. tre points margin. Dog er fire ud af de fem indbyrdes kampe denne sæson faldt ud til Næstveds fordel, og derfor må sydsjællænderne betegnes som minimale favoritter i denne serie.
Svendborgs ene sejr over Næstved denne sæson var en episk julekamp, der er en kraftig kandidat til sæsonens bedste kamp. En kamp hvor Svendborg lavede et stort comeback i de sidste minutter, og hvor Svendborgs Jalen Lake i sidste sekund lavede en afgørende treer til slutresultatet 97–96.
Vi kan højst sandsynligt vente os nogle flotte kulisser i de kommende mulige fem semifinalekampe i denne serie. Næstved og Svendborg er de to klubber med de klart højeste tilskuergennemsnit i Basketligaen denne sæson med langt over 1000 i snit pr. kamp.
Svendborg – 3P% 1. John Nagle III 40.7% 2. Akuel Kot 40.2% 3. Jalen Lake 38.8%
Hvor kan kampene ses?
Hvis du er forhindret i at se kampene live i arenaerne, så har du selvfølgelig muligvis for at se dem direkte i dit TV eller på din tablet. Semifinalerne udspiller sig over de kommende tre mandage og to torsdage, hvor den ene kamp vises på SPORT LIVE, mens den anden kan streames på Ekstra Bladet+.
Mandag d. 27. april SPORT LIVE: Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits (kl. 19:00) EB+: Bakken Bears – Horsens IC (kl. 19:00)
Torsdag d. 30. april SPORT LIVE: Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved (kl. 19:00) EB+: Horsens IC – Bakken Bears (kl. 19:00)
Mandag d. 4. maj SPORT LIVE: Afventer EB+: Afventer
Torsdag d. 7. maj SPORT LIVE: Afventer EB+: Afventer
Mandag d. 11. maj SPORT LIVE: Afventer EB+: Afventer
Efter en nervepirrende afslutning på mellemspillet mandag aften fik vi fundet den sidste semifinalist.
Der var stor spænding om den fjerde og sidste semifinaleplads da sidste runde i mellemspillet blev afviklet mandag aften. Blev det enten Horsens IC eller Randers Cimbria, der nappede den sidste plads?
Horsens kunne selv afgøre det ved at slå Team FOG Næstved hjemme i BGI Akademiet, og det var lige præcis hvad de gjorde. En overbevisende sejr på hele 103–82 – blot anden gang i sæsonen Horsens scorer 100+ point. Derfor blev Randers’ egen storsejr over BC Copenhagen ligegyldig, og dermed er det kronjyderne, der trækker sorteper og må gå tidligt på sommerferie.
Samtidig vandt Svendborg Rabbits hjemme mod Bakken Bears, og det betyder, at fynboerne forsvarer deres 3. plads og dermed ikke skal møde Bakken i semifinalen, men i stedet er det Næstved der venter.
Semifinaleserierne begynder mandag den 27. april og spilles bedst af fem kampe.
Overblik over semifinalerne
Mandag d. 27. april kl. 19:00: Bakken Bears – Horsens IC Torsdag d. 30. april kl. 19:00: Horsens IC – Bakken Bears Mandag d. 4. maj kl. 19:00: Bakken Bears – Horsens IC Torsdag d. 7. maj kl. 19:00: Horsens IC – Bakken Bears (evt.) Mandag d. 11. maj kl. 19:00: Bakken Bears – Horsens IC (evt.)
Mandag d. 27. april kl. 19:00: Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits Torsdag d. 30. april kl. 19:00: Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved Mandag d. 4. maj kl. 19:00: Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits Torsdag d. 7. maj kl. 19:00: Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved (evt.) Mandag d. 11. maj kl. 19:00: Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits (evt.)
Med ti dage tilbage af mellemspillet er tre hold sikret en semifinaleplads. To hold kæmper om den fjerde og sidste plads.
Semifinalerne nærmer sig med hastige skridt. Og her med tre runder tilbage (to for Svendborg og Copenhagen) kan vi konstatere, at tre hold allerede er kvalificeret.
Med Svendborg Rabbits’ sejr over BC Copenhagen torsdag aften er nu de, Bakken Bears og Team FOG Næstved sikret en plads i top-4. Dermed er der kun én semifinalebillet tilbage – en duel der står mellem Randers Cimbria og Horsens IC.
Mesterskabsspillet (pr. 9. april) 1. Bakken Bears 25–4 2. Team FOG Næstved 24–5 3. Svendborg Rabbits 22–8 4. Randers Cimbria 19–10 5. Horsens IC 19–10 6. BC Copenhagen 14–16
Netop denne fredag aften mødes Randers og Horsens i en skæbnekamp om 4. pladsen. Begge hold ligger side om side med en record på 19–10. Randers har dog fordelen i den indbyrdes tiebreaker, da Randers har vundet alle tre indbyrdes opgør denne sæson.
Derfor bliver aftenens kamp meget definerende for, hvem der napper den sidste semifinaleplads. Du kan se kampen direkte på SPORT LIVE i aften (fredag) fra kl. 18:30.
Mellemspillet afsluttes mandag den 20. april. Ugen efter, den 27. april, starter semifinalerne.
Randers Cimbria kunne skærtorsdag fejre 75 års jubilæum for basketball i Randers, og det blev fejret med manér. Hjemmeholdet smadrede Team FOG Næstved med hele 122–94.
Du kan se højdepunkter fra kampen her.
Højdepunkterne er præsenteret i samarbejde med SPORT LIVE.
SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for marts i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
Randers Cimbria jagter en semifinaleplads, og skærtorsdag får de muligheden for at hoppe op i top-4, hvis de kan besejre Team FOG Næstved i denne rundes TV-kamp på SPORT LIVE.
Der resterer blot fire kampe af Mesterskabsspillet inden vi tager hul på semifinalerne. Bakken Bears og Team FOG Næstved er allerede sikre på en plads. Men hvem napper de sidste to pladser?
Svendborg Rabbits ligger lunt i svinget på 3. pladsen, men de har dog Horsens IC og Randers Cimbria lige i nakken. Umiddelbart ligner det, at Horsens og Randers skal kæmpe om den fjerde og sidste plads.
Mesterskabsspillet (pr. 1. april) 1. Bakken Bears 24–4 2. Team FOG Næstved 24–4 3. Svendborg Rabbits 20–8 4. Horsens IC 19–9 5. Randers Cimbria 18–10 6. BC Copenhagen 14–14
Randers er derfor sorteper i øjeblikket på 5. pladsen, men det er kun en enkelt sejr, der skal til i skrivende stund, da man er bedre indbyrdes mod Horsens.
Derudover jagter Næstved også en vigtig 1. plads, der i sidste endte giver hjemmebanefordel i en semifinale samt en evt. finale.
Rematch af pokalfinalen
Dette påskebrag bliver samtidig også en gentagelse af pokalfinalen fra januar, hvor Randers og Næstved udkæmpede en episk finale, der gik i overtid, og hvor Randers endte med pokalen mellem hænderne.
Med sine vanvittige 39 point blev kampens helt store og altoverskyggende profil Adama Darboe, der fylder 40 år senere denne måned.
Skærtorsdag mødes Randers og Næstved igen, og du kan se kampen direkte på SPORT LIVE. Der er tip-off i Arena Randers kl. 15:00, og SPORT LIVE er klar med optakt fra kl. 14:30.
Svendborg Rabbits på 3. pladsen jagter Bakken og Næstved helt i toppen. Mandag aften er de på besøg i Næstved til rundens TV-kamp på SPORT LIVE.
Vi har nået midtvejsmærket i Mesterskabsspillet, og derfor begynder det at spidse til i kampen om de fire semifinalepladser.
Bakken Bears og Team FOG Næstved er sikre på en plads i semifinalerne. Derefter følger Svendborg Rabbits på 3. pladsen, hvor meget skal gå galt, hvis en semifinaleplads ikke bliver en realitet.
Mesterskabsspillet (pr. 29. marts) 1. Bakken Bears 23–4 2. Team FOG Næstved 23–4 3. Svendborg Rabbits 20–7 4. Horsens IC 19–9 5. Randers Cimbria 18–9 6. BC Copenhagen 14–14
Men arbejdet skal trods alt gøres færdigt for Mads Andersens tropper, og mandag aften møder de Mesterskabsspillets mest formstærke hold i form af Team FOG Næstved, der har vundet fire ud af fem kampe.
Svendborg har til gengæld haft det halvsvært i Mesterskabsspillet med tre nederlag de seneste fire kampe. Det er på trods af, at man ellers fik en drømmestart ved at slå Bakken Bears på udebane, men derefter har man ikke kunne følge op på den fremragende start.
Hjemmeholdet plejer at vinde
Kigger vi isoleret på opgøret i Arena Næstved mandag aften, så er der en interessant tendens når Næstved og Svendborg mødes: Hjemmeholdet vinder som regel.
I de seneste 15 indbyrdes møder har hjemmeholdet vundet de 13. De var en tendens som Næstved faktisk brød tidligere på måneden, men inden da var de altså blevet til syv hjemmesejre på stribe i denne matchup.
Får vi endnu en hjemmesejr at se mandag aften? Du kan få svaret når SPORT LIVE sender denne rundes TV-kamp mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. Der er tip-off i Arena Næstved kl. 19:00, og SPORT LIVE er klar med optakt allerede fra kl. 18:30.
Fem ud af de ti runder i Mesterskabsspillet er nu afviklet, og her tager vi en midtvejsstatus i kampen om det danske mesterskab.
Dette års slutspil har vist sig at være et af de mest uforudsigelige nogensinde. Her midtvejs i Mesterskabsspillet kan vi konstatere én ting: Alle kan slå alle.
Kigger vi isoleret på kampene for Mesterskabsspillet har alle hold formået at vinde minimum to kampe, men også tabte minimum én. Faktisk er de seks hold records stort set ens. Horsens, Randers, Copenhagen og Svendborg er alle 2–3, mens Næstved og Bakken har været en my bedre.
Kampe isoleret fra Mesterskabsspillet 1. Team FOG Næstved 4–1 2. Bakken Bears 3–2 3. Horsens IC 2–3 (+11) 4. Randers Cimbria 2–3 (0) 5. BC Copenhagen 2–3 (–2) 6. Svendborg Rabbits 2–3 (–9) *Parentes fra 3 til 6 er indbyrdes score blandt de fire hold.
Derfor er stort set intet ændret i den endegyldige stilling ift. da Mesterskabsspillet startede for en måned. Med fem runder tilbage er Bakken, Næstved og Svendborg forholdsvis komfortable ift. en semifinaleplads, mens det unægteligt ligner at Randers og Horsens skal kæmpe om den fjerde og sidste semifinaleplads, samt at Copenhagen er uden chance for at nå en semifinale.
Mesterskabsspillet (pr. 28. marts) 1. Bakken Bears 23–4 2. Team FOG Næstved 23–4 3. Svendborg Rabbits 20–7 4. Randers Cimbria 18–9 5. Horsens IC 18–9 6. BC Copenhagen 14–13
Mesterskabsspillet afsluttes mandag den 20. april, hvor alle seks hold skal i aktion samtidigt. Den 27. april afvikles de første semifinaler.