Som noget helt nyt lancerer Basketligaen en ny podcast for fans af dansk basketball. Du kan allerede nu lytte til første episode.
Den nye sæson af Basketligaen nærmer sig med hastige skridt. For at varme op til sæsonen kan du nu lytte til den første episode af “Basketligaen Fanpodcast”. En månedlig podcast, hvor vi tager temperaturen på de mest relevante og aktuelle historier i Basketligaen.
Dine værter: Jonas Kvist og Jesper Krone
Du finder Basketligaens Fanpodcast på Spotify. Du kan åbne episoden via linket herunder.
Basketligaen og SPORT LIVE har nu fastlagt TV-kampene frem til sidste runde af grundspillet.
Siden 2021 har SPORT LIVE haft TV-rettighederne til Basketligaen. Kanalen transmitterer omtrent 50 kampe på en sæson, hvilket også er tilfældet for den kommende sæson.
Nu er TV-programmet fastlagt for grundspillet (pånær den sidste runde, der besluttes senere). Her får du et overblik over alle 18 TV-kampe.
Torsdag d. 17. september kl. 19:00 Svendborg Rabbits – Horsens IC
Torsdag d. 24. september kl. 19:00 BK Vejen – Bears Academy
Torsdag d. 1. oktober kl. 19:00 Holbæk-Stenhus – BMS Herlev
Torsdag d. 8. oktober kl. 19:00 BK Vejen – Værløse Blue Hawks
Torsdag d. 15. oktober kl. 19:00 Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits
Fredag d. 30. oktober kl. 19:00 BMS Herlev – Værløse Blue Hawks
Onsdag d. 4. november kl. 20:00 Gladsaxe Basketball Klub – Holbæk-Stenhus
Torsdag d. 12. november kl. 19:00 Randers Cimbria – Team FOG Næstved
Torsdag d. 19. november kl. 19:00 Værløse Blue Hawks – BC Copenhagen
Torsdag d. 10. december kl. 19:00 Team FOG Næstved – Horsens IC
Onsdag d. 16. december kl. 19:00 BC Copenhagen – BMS Herlev
Søndag d. 27. december kl. 19:00 Horsens IC – Bakken Bears
Torsdag d. 7. januar kl. 19:00 Bakken Bears – Svendborg Rabbits
Torsdag d. 14. januar kl. 19:00 BK Vejen – BC Copenhagen
Torsdag d. 21. januar kl. 19:00 Holbæk-Stenhus – Værløse Blue Hawks
Onsdag d. 27. januar kl. 19:00 Randers Cimbria – Bakken Bears
Torsdag d. 4. februar kl. 19:00 Horsens IC – BC Copenhagen
Torsdag d. 11. februar kl. 19:00 Svendborg Rabbits – Randers Cimbria
Torsdag d. 18. februar kl. 19:00 Besluttes senere
Med forbehold for ændringer. Hold dig opdateret på Basketligaens og SPORT LIVEs platforme.
Værløse Blue Hawks har præsenteret en 16-mand stor roster med mange nye ansigter – og så er der comeback til et par ægte klubmænd.
De sidste klubber er ved at have diverse rosters på plads – og nu har Værløse Blue Hawks meldt deres trup klar til sæsonstart.
Hele 16 spillere er at finde i truppen. Ren dansk trup med 16 danskere og dansk trænerteam.
Det har været en travl sommerpause for Jonas Sørensen og co. for at få sammensat en ny, stærk trup efter man har sagt farvel til flere store profiler fra sidste sæson. Mest markante farvel er naturligvis Ogbemudia Uagboe og Gustav Drejer Erichsen.
Uagboe er taget på college i USA, mens Drejer jagter lykken i Spanien. I stedet har man hentet flere stærke danskere fra andre Basketliga-klubber – og så er der to ægte Værløse-dreng, der har genoptaget deres karrierer.
Truppen er som følger: 0. Kristoffer Orvad Barming (G) 1. Edward Suinat (G) 2. Aleksa Veljic (G) 3. Noah Baker (G) 4. Hannibal Offenberg (G) 5. Willas Møller (G) 6. Karl Boje Formann (G) 7. Magnus Høj Madsen (F) 8. Mikkel Hauge (G) 9. Thomas James Brodie (G) 10. Benjamin Wolffhechel (F) 11. Gustav Rønneholt Johansen (F) 12. William Dalsdorf (F) 14. Silas Bøje Ilkjær (F) 25. Magnus Donsrud (F) 32. Peter Bachmann Mens (C) Coach: Jonas Sørensen
Man har formået at fastholde profiler som Hannibal Offenberg, Willas Møller, Magnus Donsrud og Peter Bachmann Mens, der alle har scoret mange point for klubben de seneste sæsoner. Blandt de nye ansigter er bl.a. Gustav Rønneholt, der er hentet i Randers Cimbria, og Magnus Høj Madsen, der er hentet i Horsens IC.
Og så er der naturligvis comeback til Karl Boje Formann og Mikkel Hauge. To ægte Værløse-drenge, der for halvandet år siden begge valgte at stoppe deres karrierer. Nu er de begge tilbage i Værløse-trøjen.
SPORT LIVE er klar med et nyt basketball-debatprogram, der får premiere mandag den 7. september.
Vi nærmer os sæsonstart med hastige skridt, og SPORT LIVE varmer op til sæsonen med et nyt stort debatprogram.
SPORT LIVE har inviteret Troels Mortensen, Andreas Larsen, Michael Piloz og Jesper Sørensen til en times debat om de største og mest aktuelle emner i dansk basketball.
Programmet får premiere på SPORT LIVE mandag den 7. september kl. 20:00.