Sådan spilles BL 2024/25

Sæsonen 2024/25 afvikles med de samme 11 hold som i sidste sæson og der spilles efter følgende plan.

Grundserien
Alle 11 hold møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De 6 bedst placeret hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff A (1-6) og de 5 nederste hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff (7-11).

Playoff A
De 6 bedst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over.
De 4 bedst placeret hold i Playoff A kvalificerer sig efterfølgende til semifinalerne.

Playoff B
De 5 dårligst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over.
De 2 bedst placeret hold i Playoff B kvalificerer sig til Playoff B finalen.

Semifinaler
Nr. 1 i Playoff A møder Nr. 4 i Playoff A
Nr. 2 i Playoff A møder Nr. 3 i Playoff A
Semifinaler spilles bedst á 5 kampe og det er stillingen i Playoff A der afgør rækkefølgen af hjemme-/udebane kampe. Nr. 1 og 2 i Playoff A har hjemmebane i semifinale 1, 3 og 5 og udebane i semifinale 2 og 4.
De 2 vindere af semifinaleserierne kvalificerer sig til DM-finalerne. De 2 taber af semifinaleserierne kvalificerer sig til kampen om bronzemedaljer.

DM-finaler
De 2 vindere af semifinaleserierne mødes i bedst á 5 kampe. Bedst placeret hold i Playoff A 1-6 har hjemmebane i kamp 1, 3, og 5 og udebane i kamp 2, 4.

Playoff B 7-11 Finale
De 2 bedst placeret hold fra Playoff B 7-11 spiller finale som spilles bedst á 1 kamp. Bedst placeret hold efter Playoff B 7-11 har hjemmebane.

Bakken Bears er dansk mester

Foto: Bent Adolfsen

Bakken Bears har gjort det igen.

Bakken Bears er for ottende sæson i træk dansk mester. Det er 22. gang, at Bakken Bears kunne løfte pokalen og lade sig krone som Danmarksmester.

Titlen kom i hus efter en hektisk fjerde DM-finale på udebane i Næstved, som hjemmeholdet længe førte. Næstved gav aarhusianerne kamp til stregen, og det så længe ud til, at Næstved ville tvinge finaleserien ud i en kamp fem.

Men Bakken Bears viste klassen i kampens døende minutter og hentede en sejr på 86-88.

Kampens topscorer var Bakkens Deandre Pinckney med 22 point.

Læs referat fra kampen hos Bakken Bears og Fullcourt.dk.

Bakken Bears fuldendte dermed en i forvejen imponerende sæson, der har budt på svimlende 59 officielle kampe. Bakken Bears sikrede sig titlen i European North Basketball League og blev det første danske mandskab nogensinde til at vinde titlen.

Bjørnene spillede sig også hele vejen til pokalfinalen, hvor Næstved dog trak det længe strå. Bakken var altså tæt på The Treble, men må nøjes med The Double.

Efter opgøret blev Bakkens Gustav Knudsen kåret som MVP i finaleserien.

Foto: Basketfotografen

Årets dommer i Basketligaen

Foto: Robert Piil

Alle gode gange tre.

For tredje sæson i træk er Carsten Kristensen blev udnævnt som årets dommer i Basketligaen.

Carsten Kristensen er vinder af den flotte pris med hele 36% af stemmerne foran Jonas Bille (18%) og Bo Bundgaard (13%). Carsten Kristensen er kåret som “Årets dommer” efter en afstemning i blandt klubberne.

Carsten Kristensen fik sin dommerdebut i Basketligaen i 2014, og siden har han dømt 283 kampe i landets bedste række. I indeværende sæson har årets dommer fløjtet 45 opgør i Basketligaen.

Prisen som årets dommer blev overrakt til Carsten Kristensen forud for den 4. DM-finale i Hal 1 Arena Næstved mellem Team FOG Næstved og Bakken Bears. Årets dommer i Basketligaen tildeles sammen med et trofæ et Festina Watch, som igen i år er leveret af Dana Ure i Lund ved Horsens.

Se de tidligere prisvindere her.

Årets unge spiller i Basketligaen

Foto:

Det er blevet tid til at kåre sæsonens sidste spillerpris.

Vi runder sæsonpriserne af med årets unge spiller i Basketligaen, der for fjerde sæson i træk går til en spiller fra Bakken Bears / Bears Academy.

I sidste sæson vandt Gustav Knudsen prisen i sin debutsæson i Basketligaen, og i år går prisen til Knudsens klubkammerat Magnus Høj Madsen, der vinder prisen foran Værløse Blue Hawks´ Simon Schwartz og holdkammeraten Silas Oriane.

Magnus Høj Madsen løb med 24% af stemmerne, mens Simon Schwartz var lige i hælene på den unge Bears-dobbeltlicensspiller med 18% af stemmerne. 11% stemte på Silas Oriane.

I alt er det blevet til hele 40 kampe i Basketligaen i denne sæson for Magnus Høj, hvori han har scoret 351 point.

Magnus Høj fik overrakt prisen forud for tipoff til det fjerde finalebrag i Arena Næstved mandag aften. Udover et trofæ fik Høj Madsen et Festina Watch, som igen år er leveret af Dana Ure i Lund ved Horsens.

Du kan se de tidligere vindere af prisen ved at klikke her.

Mandag kan Bakken Bears blive dansk mester for 8. sæson i træk

Foto: Basketfotografen

Slutter dagen med aarhusiansk fest?

Det kunne noget godt tyde på.

Mandag kan Bakken Bears blive dansk mester for ottende sæson i træk med en sejr på udebane i Arena Næstved Hal 1.

Bakken Bears har igen i år været suveræne i finaleserien og er foran med 3-0 og har dermed kurs mod endnu et sweep. Bjørnebandens slutspil har generelt været en stor succes, idet de også i semifinalerne var altdominerende mod Svendborg Rabbits.

Team FOG Næstved har i de første tre finalekampe ydet Bakken god modstand og særligt to af de tre kampe har været uhyre spændende, hvor det næsten lige såvel kunne være endt med Næstved-sejr.

Sydsjællænderne, der har været tvunget til at undvære en skadet Eric Ayala i finalerne, har udfordret Bakken, men uden at få belønning for bestræbelserne.

Mandag kan blive sæsonens sidste kamp, men selvom chancerne for et stort Næstved-comeback i finalerne er minimale, vil Team FOG uden tvivl forsøge at pynte på seriens endelige resultat med en sejr.

Finalernes kamp fire kan ses på SPORT LIVE eller JFM Play.

Find link til kampen hos JFM Play her.

Bakken Bears cruiser mod mesterskabet

Kan være et billede af 6 personer, personer, der spiller basketball og tekst, der siger "HATTRICK AF SEJRE 1 FINALESERIEN! SPALTNNG Sprekassen DIMMARK PALING JPAL Sparekasien DANMAN JONBOLIS OMMELAD LOF JCN JCNBOIG BO/G SPADING HOMMCUROLP HOMMIC Sparekassen assen DANMA DANMARK JCNBOLIG BLLEDE.PERSILLE ILLEDE PER SILLE MOMMELHOFFC Cin- DNGTNES 88 83 TEAM FOG NASTVED Sparekassen DANMARK HOMMELHOFF|GROU HOMMEL HOMMELHOFF GROUP चेला aiam JCNBOLIG JCN นตววิศัยบธ"
Credit: Bakken Bears

Det begynder at ligne endnu en titel til Bakken Bears.

Torsdag viste Bakken Bears atter, at de er en klasse for sig, da Team FOG Næstved blev slået i Sparekassen Danmark Basketball Center med 88-83.

Dermed er endnu en DM-titel næsten i hus. Bakken Bears er således blot en enkelt sejr fra at kunne løfte pokalen og krone sig Danmarksmestre for 22. gang.

Undervejs i torsdagens DM-finale 3 var Næstved ellers tæt på at få hul på bylden, da de med ét minut igen var bagud med bare tre point. Sydsjællændernes første sejr i finalerne kom dog heller ikke i denne omgang, da Gustav Knudsen sænkede en treer og endnu en gang fik udeholdet på afstand.

Kampens topscorer var Bakkens Deandre Pinckney og Næstved Gus Okafor hver med 19 point.

Se stats fra kampen her.

Team FOG Næstved er fortsat uden sejr i finalerne – Kommer den første i aften?

Foto: Basketfotografen / Matthias Storgaard

Efter to nederlag på henholdsvis 94-90 og 81-94 er Team FOG Næstved fortsat uden sejr i årets finaleserien i Basketligaen.

Torsdag har de endnu en mulighed for at få hul på bylden, når de tager turen til Aarhus til finalernes kamp tre, der potentielt kan gå hen og blive aarhusianernes sidste hjemmekamp i sæsonen.

Med stillingen 2-0 har Næstved ryggen mod muren, og selvom Næstved har vist sig som et hamrende stærkt hold i løbet af sæsonen, er oddsene for at Næstved vender serien på hovedet og laver et stort comeback mod Bears ikke gode.

I seneste kamp var Bakkens Ryan Evans den helt store oplevelse med 19 point. Alle disse kom i anden halvleg, hvor Bakken Bears trak fra sydsjællænderne, der ikke kunne holde dampen oppe i anden halvleg.

Noget der har været kendetegnende for årets finaleserie er, at Team FOG Næstved i perioder har været gode til at følge med Bakken. Dan Pearson´s tropper har matchet fint op med Bakken, men over alle 40 minutter har Bjørnene med sin dybe trup været en for stor mundfuld.

Inden torsdagens finalebrag afholder Bakken Bears Street Festival, hvor der er arrangeret adskillige aktiviteter. Du kan læse meget mere om Bears Street Festival her.

Er du ikke til stede i hallen, kan torsdagens kamp ses på SPORT LIVE eller JFM Play.

Bakken Bears er halvvejs mod mesterskabet efter ny sejr

Foto: Basketfotografen

Team FOG Næstved har nu ryggen mod muren i finaleserien mod Bakken Bears.

Mandag led sydsjællænderne endnu et nederlag til Bakken Bears på 81-94. Dermed er Bakken Bears foran med 2-0. i finaleserien, der spilles bedst á syv.

Første halvleg forløb efter planen for Næstved, der holdt Bakken Bears i en kort snor. Efter første halvleg, der var ganske scoringsrig, var Bakken foran med blot ét point, 48-49, men hjemmeholdet formåede ikke at fortsætte med samme intensitet i anden halvleg.

Offensivt gik Næstved ned i kadence i de sidste 20 minutter, men modsat Næstved havde Bakken fortsat succes med at sætte godt med point på tavlen.

Næste kamp i finaleserien er på torsdag i Aarhus. Opgøret kan potentielt blive Bakken Bears´ sidste hjemmekamp i denne sæson.

Læs mere om kamp to i finaleserien hos Bakken Bears og Fullcourt.dk.

Stats fra kampen kan findes her.

Bakken Bears er foran 1-0 – Kommer Næstved med et modsvar?

Foto: Basketfotografen / Matthias Storgaard

Mandag aften fortsætter finalerne i Basketligaen mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved. Kampen kan ses på SPORT LIVE og JFM Play.

Bakken Bears er foran med 1-0 efter en sejr i torsdags, som du kan læse mere om her.

Årets finaler har altså fået den samme start som sidste års serie, hvor Bakken også lagde fra land med en sejr. Bakken gik senere hen og vandt hele molevitten med en samlet 4-0 sejr.

Bakken Bears har således fået en ideel start på finaleserien, men en sejr til Næstved mandag neutraliserer den gode Bakken-start.

Kamp to i finalerne spilles i Arena Næstved, mens næste opgør er tilbage i Aarhus.

SPORT LIVE er klar med optakt til finalebraget fra 18:45.

Kampstart er 19:15.

Link til kampen hos JFM Play

Årets forsvarsspiller i Basketligaen

Foto: MJ Horsens

Sæsonpriser på samlebånd.

´Årets træner´ og ´Årets spiller´-prisen er begge endt i Horsens IC-lejren med henholdsvis Vedran Borovcanin og Gage Davis, der er blevet anerkendt for en flot sæson, men hæderen af Horsens IC-folk slutter ikke her.

Det er nemlig blevet tid til at kåre ´Årets forsvarsspiller´ i Basketligaen, som går til Kur Jongkuch.

Kur Jongkuch er vinder af den prestigefyldte pris med 20% af stemmerne. Nummer to i afstemningen blev Bakken Bears´ Gustav Knudsen med 16%, mens sidste års vinder af prisen, Bakary Camara fra Randers Cimbria, modtog 14% af stemmerne.

Det er spillerne i Basketligaen, der har peget på Kur Jongkuch som årets forsvarsspiller. Jongkuch er den første Horsens IC-spiller til at vinde prisen siden 2014/15-sæsonen, hvor Baye Keita løb med prisen.

Kur Jongkuch snitter 10,2 point, 6,5 rebounds, 0,7 steals og 1,2 blocks per kamp i sæsonen.

Prisen blev overrakt til Kur Jongkuch inden bronzekampen fredag aften mellem Horsens IC og Svendborg Rabbits. Udover æren modtog Jongkuch også et ur af Basketligaens partner Festina.

Du kan se de tidligere vindere af prisen ved at klikke her.