Skip to content

Team FOG Næstved-fanklub ser dagens lys

Facebook
Foto: Team FOG Næstved

En ny sæson i Basketligaen venter lige rundt om hjørnet, og når Team FOG Næstved spiller deres første hjemmekamp i sæsonen den 26. september er sydsjællenderne tilbage i Arena Næstved.

Efter et par sæsoner i den mindre og ældre Arena Næstved Hal 1 rykker de ind i hallen, som har været herrelandsholdets hjemmebane i de senere år, og samtidig med arenaskiftet for Team FOG starter en ny æra på tilskuerpladserne.

I et opslag på Facebook skriver Team FOG Næstved, at fans af klubben for første gang nogensinde har dannet en organiseret fanklub ved navn ´Team FOG Support´. Torsdag aften havde fanklubben infomøde og stiftende generalforsamling.

“Hos Team FOG glæder det os, at en gruppe af ildsjæle har taget initiativ til at danne en organiseret forening og i meget høj grad støtte op om holdet og TEAM FOG i det hele taget,”

“Forud for mødet var der for de fremmødte et personligt møde med Team FOG cheftræner David Pavlakovich som gav et indblik i kommende sæson og en personlig og interessant introduktion om ham og hans virke hos Team FOG,”

“Kristian Jakobsen, som er salgs- & marketingschef i Team FOG, var også til stede og fortalte om det nye/gamle setup ved hjemmekampene i ARENA Næstved. Der bliver tale om et super flot, underholdende og spændende BasketShow, når Team FOG fra d. 26/9 spiller sine hjemmekampe i Basketligaen i større og bedre rammer end forrige sæsoner,”

Fanklubben drives 100% selvstændigt og vil være et socialt samlingssted og udvikle fanaktiviteter på lægterne.

TEAM FOG SUPPORT bestyrelsen består af:

  • Formand: Jacob Klyver
  • Næstformand: Martin Bo Petersen
  • Kasserer: Peter Pedersen
  • Suppleant: Christina Sørensen
  • Suppleant: Sarah Klyver

Du kan læse mere om fanklubben ved at klikke her.

Flere artikler