22. september går det løs

Med få undtagelser er turneringsplanen for BL 2021/22 på plads og sæsonen skydes i gang den 22. september 2021 kl. 19:00 hvor Svendborg Rabbits hjemme i HK Midt Arena får besøg af Bears Academy.

De øvrige kampe i 1 runde er:

23. september kl. 19:15 Bakken Bears – Horsens IC
23. september kl. 19:15 Team FOG Næstved – Randers Cimbria
24. september kl. 19:30 Værløse Blue Hawks – theView Copenhagen
25. september kl. 14:30 BK Amager – BMS Herlev


De 10 hold møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De 6 bedst placeret hold efter grundserien kvalificerer sig til Play-OFF 1-6 og de 4 nederste hold efter grundserien kvalificerer sig til Play-OFF 7-10. Du kan læse her hvordan slutspillet afvikles.

Runde 18 som er sidste runde i grundserien spilles lørdag den 19. februar 2022. Her afvikles alle 5 kampe samtidigt. Du kan se den fuldstændige turneringsplan her.

DM-Finale 4 flyttes

Kampen som var planlagt til at skulle spilles torsdag den 20. maj 2021 kl. 18:45 i Forum Horsens er efter accept fra begge klubber blevet flyttet til fredag den 21. maj 2021 kl. 18:45 i Forum Horsens.

Med flytningen håber BL, at den danske regering i løbet af den kommende uge har ændret retningslinjerne for tilskuer til indendørs sport så meget, at der kan være tilskuer til kampen og i resten af finaleserien.

Kampen kan dog vise sig at blive årets sidste i BL såfremt Bakken Bears vinder DM-finale 3 på mandag i Aarhus og kamp 4 i Horsens den 21. maj. Vinder Bakken Bears nemlig de 2 kommende kampe er de 4-0 i bedst á 7 serien og er derved danske mestre 2020/21.

Så starter DM-finalerne

Endelig DM-finale tid. Så er det dagen hvor bedst á 7 serien starter. Efter sejr i kvartfinalerne mod henholdsvis Svendborg Rabbits og Randers Cimbria er Bakken Bears og Horsens IC klar til at kæmpe om guldet.

DM-finalerne spilles således:

#1 Bakken Bears – Horsens IC 10. maj kl. 18:30
#2 Horsens IC – Bakken Bears 13. maj kl. 18:45
#3 Bakken Bears – Horsens IC 17. maj kl. 18:30
#4 Horsens IC – Bakken Bears 20. maj kl. 18:45
#5 Bakken Bears – Horsens IC 24. maj kl. 18:30 (evt.)
#6 Horsens IC – Bakken Bears 27. maj kl. 18:45 (evt.)
#7 Bakken Bears – Horsens IC 31. maj kl. 18:30 (evt.)


Alle kampe vil naturligvis kunne ses live på Fanseat.

I forbindelse DM-finalerne vil året spiller, årets forsvarsspiller, årets unge spiller og årets dommer i Baskeligaen 2020/21 blive kåret. Årets træner bliver kåret i forbindelse med søndages bronzekamp og her løb Jimmy Moore fra Svendborg Rabbits med titlen.

DBBF`s Dommerudvalg har også sat navnene på de 6 dommere der skal dele sol og vind lige i kampene. Årets dommer fra de seneste 2 sæsoner Andrada Csender er udtaget sammen med Christian Hansen, Jonas Bille, Rune Larsen, Jakob Hors og Edon Morina.

Randers Cimbria med ryggen mod muren

Når Randers Cimbria mandag aften mod Horsens IC i den 4. kamp i semifinalen i bedst af 5-serien har holdet ryggen mod muren i det der kan blive en vind eller forsvind kamp.

HIC fører serien 2-1 og kan med en sejr i Arena Randers lukke serien med 3-1 og derved kvalificere sig til DM-finalerne hvor Bakken Bears venter. De 3 første kampe i serien er alle endt med hjemmesejre. HIC vandt kamp 1 med 98-88 og kamp 3 med 120-92, mens Cimbria vandt kamp 2 med 100-92.

Vinder Cimbria kamp 4 mandag aften, hvor der er tip-off kl. 18:30 skal det hele afgøres i en altafgørende kamp torsdag den 6. maj kl. 18:45 i Forum Horsens. Taber Cimbria kampen skal holdet spille om bronzemedaljerne mod Svendborg Rabbits.

Kampen mandag aften kan naturligvis følges direkte på www.fanseat.com .

Så starter semifinalerne

Torsdag aften skydes de 2 semifinaleserier, hvor der spilles bedst á 5 kampe i gang, og der lægges og til nogle spændende serier.

Bakken Bears starter kl. 18:30 mod Svendborg Rabbits hjemme i Vejlby Risskov Idrætscenter og bare 15 minutter senere kl. 18:45 skydes opgøret mellem Horsens IC og Randers Cimbria i gang. Begge kampe kan naturligvis følges live på www.fanseat.com .

Kampprogrammet for de 2 serie ser således ud:

Bakken Bears – Svendborg Rabbits
#1 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 22. april kl. 18:30
#2 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 26. april kl. 19:00
#3 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 29. april kl. 18:30
#4 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 3. maj kl. 19:00 (evt.)
#5 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 6. maj kl. 18:30 (evt.)

Horsens IC – Randers Cimbria
#1 Horsens IC – Randers Cimbria 22. april kl. 18:45
#2 Randers Cimbria – Horsens IC 26. april kl. 18:30
#3 Horsens IC – Randers Cimbria 29. april kl. 18:45
#4 Randers Cimbria – Horsens IC 3. maj kl. 18:30 (evt.)
#5 Horsens IC – Randers Cimbria 6. maj kl. 18:45 (evt.)

Vinderne af de 2 semifinaleserier kvalificerer sig til DM-finalerne men taberne skal spille om bronze.

Sådan spilles semifinalerne

Med sejre i tirsdagens opgør til Horsens IC og Bakken Bears er alle 4 semifinalister fundet, da Randers Cimbria og Svendborg Rabbits kvalificerede sig mandag aften.

Bakken Beas skal spille mod Svendborg Rabbits og Horsens IC og Randers Cimbria tørner sammen. Semifinalerne som spilles bedst á 5 kampe skydes i gang den 22. april og der kampprogrammet for de 2 serier ser således ud:

Bakken Bears – Svendborg Rabbits
#1 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 22. april kl. 18:30
#2 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 26. april kl. 19:00
#3 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 29. april kl. 18:30
#4 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 3. maj kl. 19:00 (evt.)
#5 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 6. maj kl. 18:30 (evt.)

Horsens IC – Randers Cimbria
#1 Horsens IC – Randers Cimbria 22. april kl. 18:45
#2 Randers Cimbria – Horsens IC 26. april kl. 18:30
#3 Horsens IC – Randers Cimbria 29. april kl. 18:45
#4 Randers Cimbria – Horsens IC 3. maj kl. 18:30 (evt.)
#5 Horsens IC – Randers Cimbria 6. maj kl. 18:45 (evt.)

Vinderne af de 2 semifinaleserien kvalificerer sig til DM-finalerne men taberne skal spille om bronze.

Alle kampe kan naturligvis følges live på www.fanseat.com .

4 hold med ryggen mod muren

Med sejre i de 2 første kvartfinalerunder er Bakken Bears, Horsens IC, Randers Cimbria og Svendborg Rabbits godt på vej mod semifinalerne.

I aften og tirsdag aften spilles de 4 kampe i runde 3 og her er Bears Academy, BMS Herlev Wolfpack, Værløse Blue Hawks og Team FOG Næsved alle pisket til at vinde for at forlænge sæsonen. De hold der taber kamp 3 er nemlig ude af årets slutspil og kan gå på sommerferie.

De 4 kampe i runde 2 spilles således:

12. april kl. 19:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks (2-0)
12. april kl. 19:15 Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved (2-0)
13. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy (2-0)
12. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack (2-0)

Alle kampene kan naturligvis følges live på Fanseat.



Så er det tid til kamp 2

Favoritterne (de 4 øverste hold fra PRO A) lagde alle ud med sejre. Bakken Bears og Horsens IC havde ingen problemer m0d henholdsvis Bears Academy og BMS Herlev Wolfpack mens Randers Cimbria måtte have arbejdshandskerne på for at besejre Værløse Blue Hawks. I den sidste kvartfinaleserie mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved var det tæt – så tæt at kampen først have fundet sin vinder efter overtid. Her trak Rabbits det længste står og vandt kampen med 80-79.

Torsdag, fredag og lørdag spilles kamp 2 i de 4 kvartfinaleserier og specielt kampene i Værløse hvor Randers Cimbria kommer på besøg og kampen i mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits ser på papiret ud til at kunne blive tætte opgør.

De 4 kampe i runde 2 spilles således:

8. april kl. 19:00 Værløse Blue Hawks – Randers Cimbria (0-1)
8. april kl. 19:15 Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits (0-1)
9. april kl. 18:00 Bears Academy – Bakken Bears (0-1)
10. april kl. 17:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC (0-1)

Alle kampene kan naturligvis følges live på Fanseat.

Kvartfinaleserien Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack

I præsentationen af de 4 kvartfinaleserier kigger vi denne gang på opgørene mellem Horsens IC og BMS Herlev Wolfpack.

Horsens IC nr. 2 i PRO A med 19 sejre og 7 nederlag
BMS Herlev Wolfpack nr. 2 i PRO B med 9 sejre og 13 nederlag

Selvom BMS Herlev Wolfpack overraskede i den sidste kamp i grundserien med en sejr over Randers Cimbria efter omkamp og derved fik stoppet en negativ stime efter 5 nederlag i træk, venter der holdet en meget svær opgave mod Horsens IC.

Horsens IC har levet op til deres favoritfærdighed gennem hele grundspillet og været med i toppen af PRO A. Holdet havde en lidt sløj periode i oktober og starten af november, men nu ser det ud til at coach Lukas Varga har fået sat skik på holdet igen, så de Gule igen er favoritter til at udfordre Bakken Bears i kampen om DM-guldet. HIC sluttede grundspillet af med 6 sejre i træk og er i topform til slutspillet.

Inden HIC spiller den første kvartfinale skal holdet dog lige på hjemmebane i Forum Horsens spille mod Bakken Bears i pokalfinalen den 3. april.

Kampprogrammet for serien:
Kamp 1: 6. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack
Kamp 2: 10. april kl. 17:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC
Kamp 3: 13. april kl.18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack
Kamp 4: 17. april kl. 18:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC (evt.)
Kamp 5: 19. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack (evt.)

Sådan ender det nok: 3-0 til Horsens IC

Hvem skal man holde øje med?: Horsens IC har mange strenge at spille på så det er svært at pege på en direkte profil på holdet. Når det kører for holdet bidrager alle til at det går op i en højere enhed. Dette så man klart i holdets næstsidste opgør i grundspillet mod Team FOG Næstved da det var unge Bakir Serdarevic der gik forrest da de kneb for “stjernerne” og fik bragt HIC tilbage i kampen.

For Wolfpack kan man ikke komme uden om August Haas der var brandvarm i sejren over Randers Cimbria hvor det blev til 38 point, 12 rebounds og 4 steals.

Slutspillet nærmer sig

Grundserien er gået ind i sig afgørende fase og her hvor der kun mangler at blive spillet 6 kampe af årets grundserie, er der ved at tegne sig et billede af hvem der skal spille mod hinanden i kvartfinalerne.

De 5 hold fra PRO og de 3 bedste hold fra PRO B kvalificerer sig til slutspillet hvor #1 fra PRO A møder #3 fra PRO B, #2 fra PRO mod # 2 fra PRO B, #3 fra PRO A mod #1 fra PRO B og #4 fra PRO A mod #5 fra PRO A. De 4 kvartfinaleserier spilles bedst á 5 kampe.

Det ligger allerede fast nu at Bakken Bears skal spille mod Bears Academy og at Horsens IC møder BMS Herlev Wolfpack. Hvem der skal spille mod hinanden i de 2 sidste serier er ikke afgjort endnu. Dog ligger det fast at Randers Cimbria og Svendborg Rabbits begge starter på hjemmebane i kamp 1 og skal spille mod enten Team FOG Næstved og Værløse Blue Hawks.

Cimbria og Rabbits er i hård kamp om 3. pladsen der betyder kampe mod Værløse Blue Hawks i kvartfinalerne. Cimbria har de bedste kort på hånden og skal blot vinde over Copenhagen Basketball eller BMS Herlev Wolfpack hvis ikke Svendborg Rabbits besejrer Bakken Bears i holdets sidste kamp.

Det endelige kampprogram for alle 4 kvartfinaleserier afventer naturligvis duellen mellem Cimbria og Rabbits men det ligger allerede fast at kampene i runde 1 spilles således:

5. april kl. 15:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks/Team FOG Næstved
5. april kl. 19:00 Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved/Værløse Blue Hawks
6. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy
6. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack


Alle kampene kan naturligvis følges på Fanseat.

I løbet af denne næste uge vil du løbende her på siden kunne læse mere om de 4 kvartfinaleserier.