I aften spilles anden semifinale af 5 mulige. Begge kampe starter kl. 19:15.
Kampen imellem Randers Cimbria og Bakken Bears, kan både ses på hele Danmarks basketkanal SPORT LIVE, eller streames på www.basketligaen.live. Bakken Bears fører serien 1-0, efter deres sejr på hjemmebane i sidste uge.
Kampen imellem Horsens IC og Svendborg Rabbits starter kl 19:15, og kan streames på www.basketligaen.live. Horsens IC har lagt sig foran, da de tog første sejr på udebane.
Nu er der ikke længe til at der bliver taget hul på semifinalerne. Bakken Bears og Svendborg Rabbits var de to første hold til at sikre deres placering og hjemmebanefordelen i semifinalerne. Horsens IC fik med en sejr i torsdagens kamp imod Bears Academy sikret sig tredjepladsen i slutspillet. Efter et spændende opgør imellem Team Fog Næstved og Randers Cimbria, gik Team Fog Næstved ind til kampen imod Bakken Bears med skæbnen i egen hånd. Det blev dog til et nederlag og dermed gik den sidste semifinaleplads til Randers Cimbria
For kun 100kr kan du se alle semifinalerne som spilles bedst af 5 kampe, og finalerne som spilles bedst af 7 kampe. Gå ikke glip af afslutningen på den historisk tætte sæson, tilmeld dig og se kampene live på www.basketligaen.live.
Hvis du allerede har købt adgang til sæson og slutspil for 150kr, eller måneds abonnement til 60kr vil dette stadigvæk være aktivt.
Bakken Bears vs Randers Cimbria: Kamp 1 fredag d. 22. april kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Idrætscenter Kamp 2 mandag d. 25. april kl. 19:15 i Arena Randers – Kan ses på SPORT LIVE Kamp 3 lørdag d. 30. april kl. 14:00 i Vejlby-Risskov Idrætscenter Evt. kamp 4 mandag d. 2. maj kl. 18:30 i Arena Randers Evt. kamp 5 torsdag d. 5. maj kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Idrætscenter
Svendborg Rabbits vs Horsens IC: Kamp 1 fredag d. 22. april kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter – Kan ses på SPORT LIVE Kamp 2 mandag d. 25. april kl. 19:15 i Forum Horsens Kamp 3 torsdag d. 28. april kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter Evt. kamp 4 mandag d. 2. maj kl. 19:15 i Forum Horsens Evt. kamp 5 torsdag d. 5. maj kl. 19:15 i Svendborg Idrætscenter
Bakken Bears Mads Olesen giver en lille optakt til aftenens kamp og de kommende semifinaler.
Bakken Bears med semifinaleskæbner i hånden mod Næstved
Bakken Bears er tirsdag aften med til at afgøre semifinaleskæbnerne for Næstved og Randers. En Bears-sejr i Næstved sender Randers i semifinalen, mens en sejr til Team FOG Næstved udløser en semifinaleplads til hjemmeholdet.
De lokale fans i Næstved ventes at møde op i stort antal for at forsøge at drive hjemmeholdet til sejr, mod et Bears-hold, der har vist sprækker i rustningen over den seneste måned. Bjørnene har tabt til Næstveds to konkurrenter til semifinalepladsen, Horsens og Randers, og i søndagens pokalfinale løb Svendborg med titlen efter overtid. Samtidig er Bears’ stjerneforward Ryan Evans ude resten af sæsonen med en skade, han pådrog sig i søndagens pokalfinale.
I de to holds seneste kamp, i marts i Aarhus, var Næstved tæt på at løbe med sejren, efter at have været foran meget af kampen. Afslutningen blev først fundet i sidste minut, da Næstvedtræner Andy Hipsher ved stillingen 88-86 ad flere omgange luftede sin utilfredshed med dommertrioen så meget, at han pænt blev bedt om at forlade hallen, hvilket udløste to straffekast og bolden tilbage til Bakken, som endte med at vinde 94-86.
Kampen spilles i Arena Næstved tirsdag 19. april kl. 19:15 og kan ses på basketligaen.live
Semifinalerne skydes i gang fredag, med Bakken Bears på hjemmebane og med følgende program: Semifinale 1 (hjemmebane) – fredag den 22. april kl. 18:30 Semifinale 2 (udebane) – mandag den 25. april kl. 19:15 Semifinale 3 (hjemmebane) – lørdag den 30. april kl. 14:00 Evt. semifinale 4 (udebane) – mandag den 2. maj kl. 19:15 Evt. semifinale 5 (hjemmebane) – torsdag den 5. maj kl. 18:30
Tirsdag d. 19. april kl. 19:15 tager Team Fog Næstved imod Bakken Bears. Hjemmeholdet var ufatteligt tæt på at sikre sig en plads i semifinalen, da de i sidste uge spillede imod Randers Cimbria. Til trods for et vel eksekveret forsvar, ramte Robert Crawford en 3’er i kampens sidste sekund, og Team Fog Næstved vandt derfor kun kampen med 5 point. Nu står Team Fog Næstved overfor den ultimative skæbnes kamp, og modstanderen er ingen mindre en Bakken Bears. Det blev et nederlag til Svendborg Rabbits for Bakken Bears i årets pokalfinale, i en meget tæt kamp hvor Ryan Evans desværre måtte udgå med en skade på foden. Om Bakken Bears stjerne forward bliver klar til kampen er endnu uvist.
Onsdag d. 20. april kl. 19:00 tager BK Amager imod BMS Herlev. Det er sæsonens sidste kamp for de to hold og stillingen imellem dem er lige nu 2-1 til BMS Herlev. BK Amager har været velspillende de sidste runder og kan med en sejr på 13 point ende på en tredjeplads i play-off 7-10 og niendeplads overall i Basketligaen. Skulle BK Amager vinde med 12 point vil holdene være lige stillet og på nuværende tidspunk har BMS Herlev scoret 88 point mere imod andre hold end BK Amager, og vil dermed beholde deres nuværende placering.
Fredag d. 22. april kl. 19:00 tager Værløse Blue Hawks imod theView Copenhagen i årets play-off B finale. Søndag mødtes de to hold, og kampen lignede alle de tidligere opgør denne sæson. I en tæt kamp var det theView Copenhagen der trak det længste strå og fik bragt sig op på 9 sejre i sæsonen. Værløse Blue Hawks har fået hjemmebanefordelen, og kan se frem til en tæt pakket Søndersøhallen. Begge hold har spillet en flot sæson, med sejre over nogle af ligaens tophold og tætte kampe indbyrdes.
Fredag d. 22. april kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Horsens IC i den første af to semifinale serier. Du kan se kampen på hele Danmarks basketkanal SPORT LIVE. Se med på kanalen fra kl. 19:00 hvor der sendes optakt direkte fra Svendborg Idrætscenter.
Fredag d. 22. april huser Bakken Bears den anden semifinale serie. Det vides endnu ikke om de skal møde Randers Cimbria, eller Team Fog Næstved. Modstanderen vil findes til kampen i aften, hvor en Team Fog Næstved sejr vil sikre Team Fog Næstved pladsen, og en Bakken Bears sejr vil give semifinalepladsen til Randers Cimbria.
Det kan vise sig at være en skæbnes kamp, når hele Danmarks basketkanal SPORT LIVE i aften kl. 19:15 sender direkte fra Næstved Hallerne. Kampen er imellem Team Fog Næstved, der i et stykke tid har været udenfor semifinalevarmen, og Randers Cimbria, der endnu ikke helt er fritaget fra en plads i kulden.
For Team Fog Næstved er det ikke nok med en sejr over Randers Cimbria. Det står lige nu 2-1 til gæsterne, og sidst de to hold mødtes vandt Randers Cimbria med 8 point. Der er et par forskellige muligheder for, at hjemmeholdet kan gå videre til semifinalen. 1. Sejr over både Randers Cimbria og Bakken Bears. 2. Sejr over Randers Cimbria med 9+ point, da den lige nu står 2-1 til Randers i sejre, og Randers vandt sidste kamp med 8 point. 3. Sejr over Randers Cimbria med 8 point og nederlag på under 66 point til Bakken Bears. Da begge hold vil være 2-2 i sejre og 0-0 i indbyrdes point, er det det antal point scoret imod alle hold, og her er Team Fog Næstved lige nu på +209 og Randers Cimbria +159.
Randers Cimbria har fundet slutspilsformen frem siden play-off 1-6 startede, og har nu skæbnen i egne hænder. Alt andet end en sejr vil formentligt ikke være acceptabelt, hvis man spørger Randers. Såfremt Randers kan holde et nederlag på under 7 point, er pladsen i semifinalen sikret. Reginald Kissoonlal har indtaget pladsen som Basketligaens mest scorende spiller med et gennemsnit på 20.7 point, samtidig med han også topper skalaen med en effektivitet på 26.1.
Se med på kanalen fra kl 18:30 hvor basketmagasinet OVERTIME ruller over skærmen. Denne ugens gæst er Team Fog Næstveds Mathias Bak Christensen. Kl. 19:00 er der optakt til kampen og tip-off kl. 19:15.
Bakken Bears har nu fuldt fokus på Basketligaen og pokalfinalen. Selvom Bakken har sikret sig hjemmebanefordel i både semifinalerne og eventuelle finaler, kan deres kampe have meget stor betydning for de andre hold, der enten kæmper for en plads eller placering. Det kan næsten kun forventes, at de unge spillere i truppen vil får lidt mere tid på gulvet i de sidste kampe, så de er forberedte, hvis der skulle blive brug for dem i semifinalerne. Med det sagt, er Bakken Bears i gang med en historisk sæson og spiller alle kampe for sejr.
Horsens IC var sidste år i finalen imod Bakken Bears og fik tvunget serien ud i seks kampe. I år er de første tre kampe gået til Bakken, og kamp efter kamp er Horsens IC kommet tættere på. Sidst de to hold mødtes, var det den lavest scorende kamp for begge hold i sæsonen. Horsens IC har vundet fire ud af deres sidste fem kampe, og de er kommet langt siden deres svære start på sæsonen. Kan Horsens IC vinde denne kamp over Bakken Bears og den næste kamp imod Bears Academy, så efterlader de intet til tilfældighederne og sikrer sig en plads i semifinalen.
Mandag d. 11. april kl. 19:00 tager Svendborg Rabbits imod Team Fog Næstved. Hjemmeholdet har sikret sig deres plads i semifinalerne, men det er stadigvæk uvist, hvad deres placering bliver. Med to kampe igen kan Svendborg Rabbits ende på 40 point, og med en enkelt sejr kan de sikre hjemmebanen i semfinalerne. Udeholdet fra Næstved er det hold, der har flest kampe tilbage, men de ligger på nuværende tidspunkt også udenfor en plads i semifinalerne. Med sejre i deres sidste tre kampe, kan de slutte på andenpladsen og tage Svendborgs hjemmebanefordel i semifinalerne.
Mandag d. 11. april kl. 19:15 tager Bakken Bears imod Horsens IC. Kampen sendes direkte på hele Danmarks basket kanal SPORT LIVE. Optakt til kampen starter kl. 19:00.
Torsdag d. 14. april kl. 15:00 tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits. Bakken Bears har vundet de første tre kampe over Svendborg Rabbits, og med deres exit fra FIBA Europe Cup kan de nu koncentrere sig fuldt ud om slutspillet i Basketligaen. Svendborg Rabbits havde i de sidste to opgør gode chancer for at sende kampene i overtid, men de missede på de sidste forsøg. Dette er en lille forsmag på pokalfinalen imellem de to hold søndag d. 17. april.
Torsdag d. 14. april kl. 15:00 tager Horsens IC imod Bears Academy. Horsens IC har stadigvæk alt at spille for – en plads i semifinalerne og hvilken placering det så skal være. Gæsterne fra Bears Academy har ikke fået nogle sejre i slutspillet, men de har givet alle hold kamp til stregen. Sidst de to hold mødtes, kom Bears Academy bedste fra start, og holdene gik til halvleg med stillingen helt lige. En god tredje periode vandt kampen for Horsens IC, men meget tyder på, at det velspillende Bears Academy mandskab ikke bliver så lette at slippe af med.
Torsdag d. 14. april kl. 19:15 tager Team Fog Næstved imod Randers Cimbria. Se kampen når hele Danmarks basket kanal SPORT LIVE sender direkte fra Næstved Hallerne. Du kan se basketmagasinet OVERTIME kl. 18:30, efterfulgt af optakt kl. 19:00.
Søndag d. 17. april kl. 15:30 tager Værløse Blue Hawks imod theView Copenhagen. Værløse Blue Hawks har allerede sikret sig hjemmebanefordel i årets play-off 7-10 finale. I seneste kamp imod BK Amager blev det til et nederlag i overtid, og deres sejrsstime på 3 i træk sluttede. theView Copenhagen har tabt deres sidste to kampe efter et imponerende run på fem sejre i træk. En af holdets helt store profiler Zeke Moore blev inden sidste kamp købt ud af sin kontrakt, og holdet må derfor undvære deres topscorer i sæsonens sidste kampe.
Mads Olesen fra Bakken Bears har fordybet sig i slutspillet, og de forskellige scenarier der kan udspille sig over den næste uges tid.
Holdene i Basketligaens Playoff har mellem en og tre kampe igen og meget lidt er afgjort. Bakken Bears vinder Playoff og har hjemmebane gennem slutspillet, Svendborg Rabbits har sikret sig semifinalerne, men kan ende 2-4. Horsens IC, Team FOG Næstved og Randers Cimbria er alle i fare for at misse slutspillet – men to af de tre hold kan også ende med andenpladsen.
Lige nu ser stillingen således ud, fra 2-5:
No
Team
K
V
T
P
Resterende kampe
Point at spille for
2.
Svendborg Rabbits
26
18
8
36
Næstved, Bakken
4
3.
Randers Cimbria
27
17
10
34
Næstved
2
4.
Horsens IC
26
16
10
32
Bakken, Bears Academy
4
5.
Team FOG Næstved
25
16
9
32
Svendborg, Randers, Bakken
6
De resterende kampe er:
mandag 11/04
Svendborg Rabbits
vs.
Team FOG Næstved
mandag 11/04
Bakken Bears
vs.
Horsens IC
torsdag 14/04
Bakken Bears
vs.
Svendborg Rabbits
torsdag 14/04
Horsens IC
vs.
Bears Academy
torsdag 14/04
Team FOG Næstved
vs.
Randers Cimbria
tirsdag 19/04
Team FOG Næstved
vs.
Bakken Bears
Horsens IC’s chancer for at gå videre
Bakken Bears og Horsens IC tørner sammen mandag aften på live TV hos Sport Live fra Aarhus. Horsens er lige nu á point med Team FOG Næstved, men med en kamp mindre at spille end sydsjællænderne, så finalisterne fra seks af de seneste syv sæsoner er i reel fare for at misse slutspillet. Her kan Bakken Bears hjælpe med potentielt at sende HIC helt ud i mørket. En sejr til Horsens vil sende dem meget langt hen mod slutspillet.
Hvordan ryger Horsens ud?
Hvis Horsens taber til Bakken Bears og den sidste kamp mod Bears Academy skærtorsdag, skal Næstved bare vinde en enkelt af de resterende tre kampe for at sende Horsens ud i mørket.
Vinder Horsens kun en enkelt af de to sidste kampe, og ender på 34 point, er der et enkelt scenarie, der kan sende sidste års finalister ud af semifinalerne. Her er Randers mod Næstved skærtorsdag en skæbnekamp (og ikke kun for Horsens, som vi viser senere). Hvis Randers slår Næstved, vil Randers nå på 36 point og være udenfor rækkevidde af Horsens. Kan Næstved så samtidig slå både Svendborg og Bakken i holdets to sidste kampe, vil Næstved og Svendborg også være på 36 point og Horsens skal på tidlig sommerferie.
Hvordan klarer Horsens sig videre?
Der er nogle ting, der taler for at Horsens kan klare sig igennem, selv med et nederlag mandag mod Bakken.
Hvis Næstved vinder over Randers, er Horsens helt sikkert videre, idet man er bedre end Randers indbyrdes. Horsens vil endda ende som tre’er i det scenarie, medmindre Næstved vinder begge de resterende kampe mod Rabbits og Bears, hvorefter Horsens vil blive nummer fire.
Hvis Randers skulle vinde over Team FOG, skal Næstved slå begge de to tophold for at sende Horsens ud i mørket. Gør Næstved ikke det, ender Randers som nummer fire.
Horsens IC har altså gode chancer for at klare sig videre med blot en enkelt sejr i de to sidste kampe.
Randers Cimbriaschancer for at gå videre
Randers Cimbria har skæbnen i egne hænder.
Hvordan klarer Randers sig videre?
Vinder Randers den ene resterende kamp mod Team FOG Næstved, ender kronjyderne på 36 point og går videre til semifinalen som mindst nummer tre, på bekostning af Horsens eller Næstved.
Et nederlag til Næstved vil gøre Randers afhængige af andre resultater.
Skulle Horsens ende med at tabe begge deres resterende kampe, vil Randers gå videre, selv med et nederlag til Næstved. Selv med et mindre nederlag på under 9 point til Næstved, vil Randers have en chance for at gå videre som tre’er.
Vinder Horsens bare en enkelt af kampene mod Bears og Academy, vil et nederlag til Næstved sende Randers i farezonen. Cimbria klarer sig dog videre som nummer fire, hvis Næstved taber til både Rabbits og Bears.
Hvordan ryger Randers ud?
Randers misser semifinalerne hvis man taber til Næstved, samtidig med at Horsens vinder én kamp og Næstved slår enten Bakken, Svendborg eller begge. I så fald ender Randers á point med Horsens og her er Horsens bedst indbyrdes.
Team FOG Næstvedschancer for at gå videre
På trods af at Næstved har seks point at spille om, har klubben flere mulige scenarier, hvor man misser semifinalerne.
Nøglekampen er skærtorsdag på hjemmebane mod Randers. Tabes den kamp, kan Næstved slå både Svendborg Rabbits og Bakken Bears og stadig misse semifinalerne. Et nederlag til Randers, samt ét af de to tophold, vil gøre det svært for Næstved.
Et nederlag til Randers vil åbne op for flere scenarier, hvor Næstved ender á point med, to tre eller endda fire hold om den sidste plads. Her vil de indbyrdes kampe mellem holdene, der er á point, gælde. Dvs. hvis Næstved ender á point med eksempelvis Horsens og Randers, vil de kampe, de hold har spillet mod hinanden i løbet af sæsonen, blive trukket ud og der vil blive lavet en lille tabel.
Hvordan klarer Team FOG Næstved sig videre?
Ved at vinde de tre resterende kampe, mod Svendborg, Randers og Bakken, bliver Næstved nummer to og har hjemmebane i semifinalerne.
Kampen mod Randers er nøglekampen for Næstved. En sejr over Randers og én af de to andre resterende kampe, vil nemlig også sende Næstved videre. Det er fordi Randers så under alle omstændigheder vil være to point efter Team FOG i de scenarier.
Vinder Næstved over Svendborg mandag og Randers torsdag, vil Team FOG være sikre på en semifinaleplads – og, afhængigt at andre resultater, også være i stand til at tage andenpladsen.
Sejre over Randers og Bakken sender Næstved videre som treer eller firer.
Får Næstved kun en enkelt sejr i de tre sidste kampe, kan Team FOG alligevel komme videre, eksempelvis hvis Horsens taber begge holdets to resterende kampe.
Hvis Næstved slår Randers, men taber de to andre kampe, har sydsjællænderne en mulighed for at sende Randers ud i mørket, men det kræver nogle specielle omstændigheder.
Hvis Randers og Næstved ender alene á point (fx hvis Horsens slår både Bakken og Academy – eller taber begge kampe), skal Næstved slå Randers med mere end 9 point. Dermed vil de to hold have vundet to indbyrdes kampe hver, men Næstved vil være bedre indbyrdes.
Hvis Horsens vinder over enten Bakken Bears eller Bears Academy, vil Næstved, Horsens og Randers være á point. I det scenarie vil Horsens være bedst i den gruppe med seks indbyrdes sejre, mens Næstved og Randers vil have tre hver. Så går det ned til pointforskel i de indbyrdes kampe og her er Næstved alvorligt bagud på point. Det betyder, at Næstved skal gå ud for at slå Randers med hele 21 point eller mere, for at være sikre i den situation.
Hvordan ryger Næstved ud?
I samtlige scenarier, hvor Næstved, efter et nederlag til Randers, ender á point med et, to eller tre hold om den sidste plads i semifinalerne, sendes sydsjællænderne ned sidst i tabellen, på grund af de indbyrdes resultater med de tre andre hold.
Flasker resultaterne sig helt rigtigt, kan alle fire hold ende på 36 point. Det kræver at Svendborg taber begge resterende kampe, Horsens vinder deres, Randers slår Næstved og Næstved slår både Svendborg og Bakken. I det eksempel vil Næstved ende sidst blandt de fire hold, på trods af sejre over de to tophold.
Skulle Næstved tabe til Randers og slå enten Bakken eller Svendborg, vil de ende på 34 point og så er der en god chance for exit. Horsens vil nemlig også have 36 point med en sejr over enten Bears eller Academy, og i det tilfælde, vil Horsens sende Næstved ud, da østjyderne har vundet tre af fire indbyrdes kampe.
Skulle Næstved slå Randers og tabe til de to tophold, vil det også betyde 34 point på kontoen og stor mulighed for exit til Team FOG. Skulle Horsens i den situation tage en sejr over enten Bakken eller Academy, vil Horsens og Randers også slutte Playoff på 34 point og der skal laves regnskab mellem de tre klubber. Her vil Næstved igen være det dårligste hold, medmindre ovennævnte storsejr over Randers bliver en realitet, og blive sendt på sommerferie.
Skulle Næstved tabe de tre resterende kampe, vil holdet være ude under alle omstændigheder.
Hvordan misser Svendborg andenpladsen?
Svendborg er det eneste af holdene i spil, som er sikre på at nå semifinalerne – men det kan blive til alt mellem to og fire.
Taber Svendborg til Næstved, vil Næstved være bedre indbyrdes med Svendborg. Vinder Næstved resten af kampene, vil Svendborg ende som nummer tre.
Taber Svendborg derefter også til Bakken Bears, åbnes der op for at både Næstved og Randers kan tage andenpladsen. Næstved vil tage andenpladsen ved at slå Randers, uanset resultatet mod Bakken Bears.
Skulle Randers derimod slå Næstved og Næstved derefter slå Bakken, ender Randers, Svendborg og Næstved á point og i det regnskab, mellem de tre klubber, vil Randers faktisk være bedst, med fem sejre, og tage andenpladsen, med fire sejre vil Næstved blive nummer tre og Svendborg vil falde helt ned på fjerdepladsen med kun tre sejre.
Konklusion: Still too close to call.
Med seks kampe igen, i en meget lang sæson, hvor hvert hold spiller 28 kampe, er der ufatteligt mange scenarier. Vi kan ende med et, hvor Næstveds hjemmekamp mod Bakken Bears tirsdag 19/4 kan afgøre andenpladsen – bare to dage inden semifinalerne er sat til at gå i gang.
Vedran Borovcanin i gul Travis Taylor i hvid Foto: MJ og FIBA
Doubleheader på SPORT LIVE
Onsdag d. 6. april er der lagt op til en aften fyldt med basketball. SPORT LIVE købte fornyligt rettighederne til FIBA Europe Cup semifinalen, og de har den kommende onsdag valgt både at vise topkampen imellem Horsens IC og Svendborg Rabbits kl. 18:30, og meget kort efter FIBA Europe Cup semifinalen imellem Bakken Bears og Reggio Emilia.
Horsens IC har i den seneste tid været godt på vej op ad tabellen, og de ligger i skrivende stund til at få en plads i denne sæsons semifinaler. Svendborg Rabbits har haft en god sæson, hvor de i starten var ubesejret langt hen ad vejen. Efter deres første nederlag til Bakken Bears har de ligget fast på andenpladsen sæsonen igennem.
Bakken Bears tog en god sejr på hjemmebane over Italienske Reggio Emilia på 74-72. Turen går nu imod Italien, hvor det italienske storhold venter. Reggio Emilia ligger på en fjerdeplads i den italienske basketliga og 9 pladser over Nutribullit Treviso, som Bakken mødte i Champions League kvalifikationen. Der er ingen tvivl om, at Bakken Bears står overfor en svær kamp, men de har gang på gang vist deres høje niveau og på onsdag er det med hele basket Danmark i ryggen.
Se med på kanalen kl. 17:50, når basketmagasinet OVERTIME ruller over skærmen. Kl. 18:20 starter optakten til Horsens IC vs Svendborg Rabbits og lige efter kampen bliver der sendt direkte fra Bakkens FIBA Europe Cup semifinale.
Skulle du være en af dem, der faldt for vores Aprilsnar, så er der ingen ændringer i slutspillet, selvom Bakken Bears skulle gå hen og vinde deres anden semifinale.
Onsdag d. 6. april kl. 18:30 tager Randers imod Bears Academy. Det var en stor sejr for Randers Cimbria, da de torsdag vandt over Svendborg Rabbits på udebane. Det tætte løb fortsætter for Randers, der med en sejr i denne kamp kan komme på en fjerdeplads. Bears Academy
Onsdag d. 6. april kl. 18:30 sender hele Danmarks basket kanal SPORT LIVE direkte fra Forum Horsens, når Horsens IC tager imod Svendborg Rabbits. Stil ind på kanalen kl. 18:00, hvor du kan se basketmagasinet OVERTIME efterfulgt af optakt og selve kampen.
Lørdag d. 9. april kl. 14:00 tager theView Copenhagen imod BMS Herlev. Det var et tæt opgør sidst de to hold mødtes, hvor det helt indtil kampens sidste 2 minutter lignede en sejr til BMS Herlev. Et sent run af theView Copenhagen fik dog tippet kampen den anden vej. Hjemmeholdet fører 2-1 og kan med en sejr indfri forhåbningen om at sikre sig hjemmebanefordelen i play-off B finalen. BMS Herlev er en kamp foran BK Amager og kan med en sejr holde sig fra Basketligaens tiendeplads.
Lørdag d. 9. april kl. 14:30 tager BK Amager imod Værløse Blue Hawks. Det gik ned til de sidste sekunder, da de to hold mødtes i Søndersøhallen. BK Amager har fået nyt liv i play-off B. Det er blevet til to sejre, og de har muligheden for at komme ud af den tiendeplads, de har siddet på hele sæsonen. Det kræver dog sejre i deres sidste to kampe i sæsonen, og første kamp er imod Værløse Blue Hawks. Gæsterne har vundet tre kampe i streg, og de sidste to var meget tætte. Værløse Blue Hawks har sikret sig en plads i play-off B finalen og ser lige nu ud til at skulle spille finalen på hjemmebane.