
Foto: Robert Piil
Direkte fra Næstved Hallerne
Det kan vise sig at være en skæbnes kamp, når hele Danmarks basketkanal SPORT LIVE i aften kl. 19:15 sender direkte fra Næstved Hallerne. Kampen er imellem Team Fog Næstved, der i et stykke tid har været udenfor semifinalevarmen, og Randers Cimbria, der endnu ikke helt er fritaget fra en plads i kulden.
For Team Fog Næstved er det ikke nok med en sejr over Randers Cimbria. Det står lige nu 2-1 til gæsterne, og sidst de to hold mødtes vandt Randers Cimbria med 8 point. Der er et par forskellige muligheder for, at hjemmeholdet kan gå videre til semifinalen.
1. Sejr over både Randers Cimbria og Bakken Bears.
2. Sejr over Randers Cimbria med 9+ point, da den lige nu står 2-1 til Randers i sejre, og Randers vandt sidste kamp med 8 point.
3. Sejr over Randers Cimbria med 8 point og nederlag på under 66 point til Bakken Bears. Da begge hold vil være 2-2 i sejre og 0-0 i indbyrdes point, er det det antal point scoret imod alle hold, og her er Team Fog Næstved lige nu på +209 og Randers Cimbria +159.
Randers Cimbria har fundet slutspilsformen frem siden play-off 1-6 startede, og har nu skæbnen i egne hænder. Alt andet end en sejr vil formentligt ikke være acceptabelt, hvis man spørger Randers. Såfremt Randers kan holde et nederlag på under 7 point, er pladsen i semifinalen sikret. Reginald Kissoonlal har indtaget pladsen som Basketligaens mest scorende spiller med et gennemsnit på 20.7 point, samtidig med han også topper skalaen med en effektivitet på 26.1.
Se med på kanalen fra kl 18:30 hvor basketmagasinet OVERTIME ruller over skærmen. Denne ugens gæst er Team Fog Næstveds Mathias Bak Christensen. Kl. 19:00 er der optakt til kampen og tip-off kl. 19:15.