Horsens IC – Svendborg Rabbits

På torsdag d. 30. september kl. 19:15 indtager Horsens IC for anden gang de danske tv skærme. Denne gang skal de være værter for Svendborg Rabbits på hjemmebanen i Forum Horsens.

Horsens IC måtte i første tv kamp se sig besejret 104-89, efter en det meste af vejen tæt kamp imod Bakken Bears i Vejlby-Risskov Hallen. Svendborg fik derimod sat 2 point på kontoen, da de på hjemmebane dagen forinden slog Bears Academy 92-77.

Både Horsens og Svendborg manglede et par spillere fra deres roster i første kamp. I Horsens ser man frem til at få Siler Schneider, Andy Cleaves og Soufi Diakite i aktion. Med de tre herre på holdkortet vil Horsens blive styrket i både angeb og forsvar. Hos Svendborg har man også noget godt i vente, da der blev vist gode takter i den første kamp imod Bears Academy. De har fået Sebastian Åris tilbage og dermed er en vigtig del af kernen på holdet kommet på plads igen. Åris snittede sidste sæson 15.7 points, 3.5 rebounds og 4.8 assists og giver dermed også Svendborg et godt skub offensivt. Sebastian Åris er ikke den eneste der meldes kamp klar fra Svendborg, det unge talent David Fischer Hockerup har også fået spillertilladelse og Nicklas Jønsson skulle være kommet tilbage efter en mindre skade.

Følg med på SPORT LIVE torsdag kl. 18:30 når basket magasinet OVERTIME starter som optakt til kampen imellem Horsens IC og Svendborg Rabbits.

Så starter semifinalerne

Torsdag aften skydes de 2 semifinaleserier, hvor der spilles bedst á 5 kampe i gang, og der lægges og til nogle spændende serier.

Bakken Bears starter kl. 18:30 mod Svendborg Rabbits hjemme i Vejlby Risskov Idrætscenter og bare 15 minutter senere kl. 18:45 skydes opgøret mellem Horsens IC og Randers Cimbria i gang. Begge kampe kan naturligvis følges live på www.fanseat.com .

Kampprogrammet for de 2 serie ser således ud:

Bakken Bears – Svendborg Rabbits
#1 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 22. april kl. 18:30
#2 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 26. april kl. 19:00
#3 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 29. april kl. 18:30
#4 Svendborg Rabbits – Bakken Bears 3. maj kl. 19:00 (evt.)
#5 Bakken Bears – Svendborg Rabbits 6. maj kl. 18:30 (evt.)

Horsens IC – Randers Cimbria
#1 Horsens IC – Randers Cimbria 22. april kl. 18:45
#2 Randers Cimbria – Horsens IC 26. april kl. 18:30
#3 Horsens IC – Randers Cimbria 29. april kl. 18:45
#4 Randers Cimbria – Horsens IC 3. maj kl. 18:30 (evt.)
#5 Horsens IC – Randers Cimbria 6. maj kl. 18:45 (evt.)

Vinderne af de 2 semifinaleserier kvalificerer sig til DM-finalerne men taberne skal spille om bronze.

Kvartfinaleserien Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack

I præsentationen af de 4 kvartfinaleserier kigger vi denne gang på opgørene mellem Horsens IC og BMS Herlev Wolfpack.

Horsens IC nr. 2 i PRO A med 19 sejre og 7 nederlag
BMS Herlev Wolfpack nr. 2 i PRO B med 9 sejre og 13 nederlag

Selvom BMS Herlev Wolfpack overraskede i den sidste kamp i grundserien med en sejr over Randers Cimbria efter omkamp og derved fik stoppet en negativ stime efter 5 nederlag i træk, venter der holdet en meget svær opgave mod Horsens IC.

Horsens IC har levet op til deres favoritfærdighed gennem hele grundspillet og været med i toppen af PRO A. Holdet havde en lidt sløj periode i oktober og starten af november, men nu ser det ud til at coach Lukas Varga har fået sat skik på holdet igen, så de Gule igen er favoritter til at udfordre Bakken Bears i kampen om DM-guldet. HIC sluttede grundspillet af med 6 sejre i træk og er i topform til slutspillet.

Inden HIC spiller den første kvartfinale skal holdet dog lige på hjemmebane i Forum Horsens spille mod Bakken Bears i pokalfinalen den 3. april.

Kampprogrammet for serien:
Kamp 1: 6. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack
Kamp 2: 10. april kl. 17:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC
Kamp 3: 13. april kl.18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack
Kamp 4: 17. april kl. 18:00 BMS Herlev Wolfpack – Horsens IC (evt.)
Kamp 5: 19. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack (evt.)

Sådan ender det nok: 3-0 til Horsens IC

Hvem skal man holde øje med?: Horsens IC har mange strenge at spille på så det er svært at pege på en direkte profil på holdet. Når det kører for holdet bidrager alle til at det går op i en højere enhed. Dette så man klart i holdets næstsidste opgør i grundspillet mod Team FOG Næstved da det var unge Bakir Serdarevic der gik forrest da de kneb for “stjernerne” og fik bragt HIC tilbage i kampen.

For Wolfpack kan man ikke komme uden om August Haas der var brandvarm i sejren over Randers Cimbria hvor det blev til 38 point, 12 rebounds og 4 steals.

Slutspillet nærmer sig

Grundserien er gået ind i sig afgørende fase og her hvor der kun mangler at blive spillet 6 kampe af årets grundserie, er der ved at tegne sig et billede af hvem der skal spille mod hinanden i kvartfinalerne.

De 5 hold fra PRO og de 3 bedste hold fra PRO B kvalificerer sig til slutspillet hvor #1 fra PRO A møder #3 fra PRO B, #2 fra PRO mod # 2 fra PRO B, #3 fra PRO A mod #1 fra PRO B og #4 fra PRO A mod #5 fra PRO A. De 4 kvartfinaleserier spilles bedst á 5 kampe.

Det ligger allerede fast nu at Bakken Bears skal spille mod Bears Academy og at Horsens IC møder BMS Herlev Wolfpack. Hvem der skal spille mod hinanden i de 2 sidste serier er ikke afgjort endnu. Dog ligger det fast at Randers Cimbria og Svendborg Rabbits begge starter på hjemmebane i kamp 1 og skal spille mod enten Team FOG Næstved og Værløse Blue Hawks.

Cimbria og Rabbits er i hård kamp om 3. pladsen der betyder kampe mod Værløse Blue Hawks i kvartfinalerne. Cimbria har de bedste kort på hånden og skal blot vinde over Copenhagen Basketball eller BMS Herlev Wolfpack hvis ikke Svendborg Rabbits besejrer Bakken Bears i holdets sidste kamp.

Det endelige kampprogram for alle 4 kvartfinaleserier afventer naturligvis duellen mellem Cimbria og Rabbits men det ligger allerede fast at kampene i runde 1 spilles således:

5. april kl. 15:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks/Team FOG Næstved
5. april kl. 19:00 Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved/Værløse Blue Hawks
6. april kl. 18:30 Bakken Bears – Bears Academy
6. april kl. 18:45 Horsens IC – BMS Herlev Wolfpack


Alle kampene kan naturligvis følges på Fanseat.

I løbet af denne næste uge vil du løbende her på siden kunne læse mere om de 4 kvartfinaleserier.

PRO A – Et kig mod afslutningen på grundserien

BL ligger stille de næste 10 dage på grund af at landsholdets skal spille EM-kval. Når turneringen genoptages den 24. februar er der kun cirka 4 uger tilbage af grundspillet og der begynder nu at tegne sit et billede af hvordan ender og hvordan kvartfinalerne kommer til at se ud. I denne artikel vil vi derfor ud fra den aktuelle stillingen i BL, se på hvordan de enkeltes hold muligheder ser ud i resten af grundspillet og om hvem de kan møde i slutspillet.

#1 Bakken Bears 20 kampe spillet (19 sejre og 1 nederlag)

Resterende program: 24/2 Bears Academy (U), 3/3 Rabbits (U), 12/3 Team FOG (U), 16/3 Cimbria (U), 21/3 HIC (U) og 29/3 Rabbits (H)

Siden Bakken Bears tabte til Randers Cimbria i 3. spillerunde er det blevet til 17 kampe i træk uden nederlag og ligner en sikker vinder af grundspillet selvom holdet i løbet af de sidste 6 kampe skal spille på udebane mod alle de øvrige hold fra  PRO A. Alle kampe som potentielt kan give nederlag men selv med et par nederlag er 1. pladsen i grundspillet ikke i fare.

Bakken Bears snitter 106,3 point pr. kamp og tillader kun modstanderne at score 79,0 point så hvis Bakken skal besejres så kræver det at man får lukket ned for deres velsmurte angrebsmaskine anført af QJ Peterson der med 22,3 point pr. kamp er topscorer i BL. Et andet af holdets våben er at næste alle spillerne på holdet tør og kan skyde fra 3-points land. Hele 709 forsøg er det blevet til i løbet af sæsonen og 285 af forsøgene svarende til 28,2% er røget i kurven.

Forventet slutplacering i grundspillet: 1
Forventer kvartfinalemodstander: Bears Academy eller Copenhagen Basketball

#2 Horsens IC 21 kampe spillet (14 sejre og 7 nederlag)

Resterende program: 4/3 Cimbria (H), 13/3 Wolfpack (U), 21/3 Bakken Bears (H), 24/3 Team FOG (U) og 29/3 Bears Academy (H)

Der bliver hård kamp om 2-4 pladsen i PRO A og lige nu er det HIC der på 2. pladsen, men der skal ikke mange nederlag til i holdets sidste 5 kampe før at tingene kan blive vendt på hovedet. HIC fik med sejren over Randers Cimbria i lørdags rejst sig ovenpå den dårlige kamp mod Team FOG Næstved der resulterede i et nederlag hjemme i Forum Horsens.

HIC kan når hele klaveret spiller samme rytme slå alle holdene i PRO A men kan også tabe til de 4 øvrige hold hvis rytmen svigter.  Holdet har pt en del skadet spillere idet Lasse Elbæk og Marius Rasmussen ser færdige ud for resten af sæsonen Også Richmond Airiguzoh er skadet men forventes snarest klar igen.

Forventet slutplacering i grundspillet: 2-3
Forventet kvartfinalemodstander: Bears Academy eller Copenhagen Basketball, Værløse Blue Hawks eller BMS Herlev Wolfpack

#3 Randers Cimbria 20 kampe spillet (13 sejre og 7 nederlag)

Resterende program: 4/3 HIC (U), 10/3 Rabbits (H), 16/3 Bakken Bears (H), 21/3 Værløse Blue Hawks (H), 27/3 Copenhagen Basketball (U) og 31/3 Wolfpack (U)

Cimbria er inde i en stime på 4 nederlag i træk og hvad der lignede en sikker 2. plads i grundserien er nu forvandlet til en gyser inden holdets sidste 6 kampe. I de næste 3 kampe møder Cimbria hold fra PRO A inde der sluttes af med 3 kampe mod PRO B hold og der skal ikke mange nederlag til før at Svendborg Rabbits kan overhale Cimbria på 3. pladsen.

Cimbria har gennem hele sæsonen scoret mange point i sine kampe og snitter 97,7 point, kun overgået af Bakken Bears. Forsvaret har derimod ikke virket optimalt de sidste par kampe og holdet har lukket rigtig mange point ind. Hvis Cimbria skal gå hele vejen til DM-finalerne så er det et af nøglepunkterne at holdet ikke kan tillade sine modstandere at løbe så meget på dem i fastbreak. Så de er nødt til at steppe op i forsvaret uden at de får betydninger for deres eget angrebsspil.

Holdet har været uden David Crisp som snitter lige under 28 minutter pr. kamp i deres 2 seneste kampe og der ser ud til at fraværet af Crisp går ud over Chris Nielsens spil. Borgmesteren fra Randers har ellers været rygende varm i januar måned hvor det blandt andet blev til 45 point i kampen med BK Amager men uden Crisp på banen er det kun blev til henholdsvis 15 og 2 point i de sidste 2 kampe.

Forventet slutplacering i grundspillet: 2-4
Forventet kvartfinalemodstander: Bears Academy eller Copenhagen Basketball, Værløse Blue Hawks, BMS Herlev Wolfpack eller Team FOG Næstved

#4 Svendborg Rabbits 21 kampe spillet (13 sejre og 8 nederlag)

Resterende program: 3/3 Bakken Bears (H), 10/3 Cimbria (U), 15/3 Wolfpack (H), 22/3 BK Amager (H) og 29/3 Bakken Bears (U)

Rabbits kæmper med næb og klør for at holde fast i 3. pladsen i grundserien som vil give en på papiret nemmere modstander i kvartfinalerne end hvis holder ender på 4. eller 5. pladsen. Holdet kan spille lige op med de fleste hold i PRO A men har en dårlig vane med at smide sejrene til sidst. En væsentlig årsag til dette er at holdet tit løber ind i at nogle af deres profiler forholdsvis tidligt i kampene kommer i fejlproblemer og derved er bænket mod slutningen på kampene.

Rabbits har ikke det nemmeste program tilbage og skal blandt andet møde Bakken Bears 2 gange og Randers Cimbria én gang. En sejr mod Cimbria kan blive afgørende for om holdet kan snuppe 3. pladsen i grundspillet men så er nøglespillerne nødt til at stoppe med at lave de ”dumme” fejl tidligt i kampen. Samtidigt skal Sebastian Aars, der snitter næste 15 point pr. kamp, fortsætte det høje niveau han har spillet med i sæsonen. Og kan Rabbits få mere valuta for pengene fra Richard Granberry, så er de godt på vej.

Forventet slutplacering i grundspillet: 3-5
Forventet kvartfinalemodstander: BMS Herlev Wolfpack, Værløse Blue Hawks eller Team Fog Næstved

#5 Team FOG Næstved 22 kampe spillet (12 sejre og 10 nederlag)

Resterende program: 12/3 Bakken Bears (H), 18/3 Copenhagen Basketball (H), 24/3 HIC (H) og 29/3 BK Amager (U)

Netop som man troede at Team FOG ville ende på 5. pladsen i PRO A begyndte holdet at røre på sig med tilgangen af Frederik H. Nielsen. Først blev en sejr i Randers fulgt op med endnu en udebanesejr mod Horsens IC.  Holdet mangler 4 kampe i grundspillet og skal i hvert fald vinde 3 af disse, måske alle 4 for ende på en højere placering i grundspillet.

Med Frederik HN på banen har holdet måske fået den styrmand som de manglede og som kan lede holdet de kriser som man af og til ser på banen, hvad enten det er det spillemæssige eller frustration over kendelserne ikke lige går den rigtige vej. En sejr i den første kamp efter landsholdspausen mod Bakken Bears vil give holdet et kampe boost i den rigtige retning med at nå en højere placering i PRO A. Modsat vil et nederlag med stor sandsynlighed betyder at holder ender på 5. pladsen

Forventet slutplacering i grundspillet: 4-5
Forventet kvartfinalemodstander: Svendborg Rabbits eller Randers Cimbria

Hvem går til slutspil
De 5 hold fra PRO A og de 3 bedste hold fra PRO B kvalificerer sig til slutspillet. Og kvartfinalerne som spilles bedst á 5 kampe spilles således:

Nr. 1 i PRO A mod nr. 3 fra PRO B
Nr. 2 i PRO A mod nr. 2 fra PRO B
Nr. 3 i PRO A mod nr. 1 fra PRO B
Nr. 4 i PRO A mod nr. 5 fra PRO A

BL-kamp flyttes

Kampen den 25. februar 2021 mellem Team FOG Næstved og Horsens IC er blevet flyttet til onsdag den 24. marts kl. 19:15 Arena Næstved.

Årsagen til flytningen er at begge hold har spillere i aktion på det danske landshold der vender hjem fra EM-kval den 23. februar og derved skal være i selvisolation indtil den 27. februar.