Inden den 3. DM-finale mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved bliver prisen Årets Spiller 2025/26 uddelt.
Basketliga-sæsonen lakker mod enden, og det betyder også at de sædvanlige kåringer er i fuld gang i disse uger.
Der er fem officielle kåringer fra Basketligaen. Tre af dem er allerede uddelt, og de sidste to deles ud torsdag aften inden tip-off på den 3. DM-finale mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved.
For 17. gang nogensinde skal prisen Årets Dommer uddeles. Og så selvfølgelig også den mest væsentlige pris, nemlig Årets Spiller.
Det er traditionen tro spillerne selv i Basketligaen, der afgiver stemmerne i denne prisuddeling. Priserne uddeles i samarbejde med Festina Watches.
Tidligere vindere af Årets Spiller: 2024/25: Jagan Mosely, Team FOG Næstved 2023/24: Gage Davis, Horsens IC 2022/23: Mike McGuirl, Team FOG Næstved 2021/22: Sebastian Åris Petersen, Svendborg Rabbits 2020/21: QJ Peterson, Bakken Bears 2019/20: Roberto Gallinat, Horsens IC 2018/19: Ryan Evans, Bakken Bears 2017/18: Kevin Ricki Larsen, Horsens IC 2016/17: Devaughn Akoon-Purcell, Bakken Bears 2015/16: Brandon Rozzel, Svendborg Rabbits 2014/15: Skyler Bowlin, Horsens IC 2013/14: Johnell Smith, Svendborg Rabbits 2012/13: Darko Jukic, Horsens IC 2011/12: Chanan Colman, Svendborg Rabbits 2010/11: Nicolai Iversen, Svendborg Rabbits 2009/10: Johnell Smith, Svendborg Rabbits 2008/09: Bonell Colas, Randers Cimbria 2007/08: Brandon Thomas, Team FOG Næstved 2006/07: Joshua Buettner, Svendborg Rabbits 2005/06: Thomas Skotting, Aabyhøj IF 2004/05: Eric Bell, Horsens IC 2003/04: Joshua Metzger, Svendborg Rabbits 2002/03: Eric Bell, Bakken Bears
Bakken Bears viser skræmmende styrke og vinder sikkert kamp 2 i DM-finaleserien mod Team FOG Næstved. En serie der nu står 1–1.
Der var stort pres på Bakken Bears mandag aften. Man tabte DM-finale nr. 1 i torsdags på hjemmebane. Derfor var en sejr mandag aften i Næstved påkrævet, hvis ikke DM-guldet delvist skulle spilles over i hænderne på Team FOG Næstved.
Det var en fantastisk kulisse i Arena Næstved mandag aften med knap 1700 tilskuere på lægterne. De mange Næstved-fans fik da også noget at juble over i 1. quarter. Efter de første ti minutter var det helt lige 22–21, men derefter stak Bakken af.
Bakken gik til pause med en føring på 57–37. Man følte at alle skud bare gik i for Bakken. Og der var ikke skyggen af en slagen bjørn fra kamp 1, men derimod en sulten bjørn, der var hævntørstig.
Og man må i dén grad sige, at Bakken fik taget hævn fra kamp 1. Kamp 2 kom aldrig nogensinde i fare, og Bakken kørte sejren sikkert hjem, selvom Næstved fik sat et godt run sammen til sidst. Det hele endte med en Bakken-sejr på 91–81.
Dermed står der nu 1–1 i DM-finaleserien, der spilles bedst af fem kampe. Men 1–1 er vi nu sikre på, at der minimum spilles to kampe mere.
Du kan se højdepunkter fra finale 2 i videoen øverst.
Personlige stats
Point – Næstved Tyler Harris 19 Vic Searls 13 Samuel Tabe 11
Point – Bakken Tymu Chenery 20 Oscar Jørgensen 17 Shaquille Rombley 12
Team FOG Næstved vandt første DM-finale i Aarhus i torsdags. Kan de udbygge føringen i kamp 2 på hjemmebane?
Kristi Himmelfartsdag blev DM-finaleserien skudt i gang. Og det gjorde den med en overraskende sejr til Team FOG Næstved. Det skete efter et kæmpe overtidsdrama, hvor sydsjællænderne var skarpest da kampen skulle afgøres.
Det var bestemt ikke nogen velspillet kamp 1 – det viser skudprocenterne også. Til gengæld var nerven og intensiteten en finale værdig. Kampen bød på en masse af skiftende føringer, og da kampen skulle afgøres var det regulært en 50/50-kamp. En neglebidende afslutning, der selvfølgelig skulle ud i ekstratid.
Næstved vandt 93–92 og har nu både en 1–0-føring i serien samt hjemmebanefordelen i deres hænder. Nu venter så en finale 2 hjemme i Arena Næstved mandag aften for fyldte tribuner. Kan Næstved udbygge føringen til 2–0? Eller kan Bakken svare tilbage udligne serien?
Personlige stats fra finale 1
Point – Næstved Cole Bajema 22 Samuel Tabe 17 Vic Searls 15
Point – Bakken Tymu Chenery 18 Duke Deen 15 Ian DuBose 11
Finale nr. 2 spilles mandag aften i Arena Næstved. Du kan sikre dig din billet til braget lige her. Der er tip-off kl. 19:00. Hvis ikke du skal overvære kampen i arenaen, så husk at SPORT LIVE transmitterer kampen direkte med optakt allerede fra kl. 18:30.
Efter fem år i Bakken Bears/Bears Academy skifter Emil Svendsen til konkurrenterne Randers Cimbria som ny head coach.
Randers Cimbria har fundet ny head coach. Det bliver det unge trænertalent Emil Svendsen, der overtager tøjlerne hos de dobbelte forsvarende pokalmestre.
Svendsen overtager efter succestræneren Jeffrey Fawme, der fik to år i klubben. På de to år vandt man Pokalturneringen begge år.
26-årige Emil Svendsen kommer til fra Bakken Bears-organisationen, hvor han har tilbragt de seneste fem år. Senest som head coach for Bears Academy. Og det sluttede med en succeshistorie, da Academy vandt Kvalifikationspilsfinalen og endte som nr. 7 denne sæson.
Udover sin rolle som head coach i Bears Academy er han også inde omkring det danske herrelandshold som assistent. Og så var han manden i spidsen for U18-herrelandsholdet, der sidste år sikrede oprykning til A-divisionen.
– Jeg har takket ja til jobbet, da jeg så det næste naturlige skridt for mig. Randers er en klub som jeg ser et stort potentiale i og som har udviklet sig kontinuerligt over en årrække. Det er et projekt jeg kan se mig selv trives i og være med til at videreudvikle på. Klubben er fyldt med gode mennesker og arbejdsheste som får ting til at ske. Det er et miljø som jeg føler jeg kan bidrage til, og som kan udvikle og gøre mig selv bedre, udtaler Emil Svendsen.
De to parter har indgået en et-årig aftale med mulighed for forlængelse et år yderligere.
Svendborg Rabbits ender som 3’er og vinder bronzemedaljerne for næsen af Horsens IC.
Svendborg Rabbits kan gå glade på sommerferie ovenpå et hårdt semifinale-exit mod Team FOG Næstved. Torsdag eftermiddag blev der nemlig spillet bronzekamp, og her vandt Svendborg ganske overbevisende over Horsens IC.
Samtidig var det punktummet for et frygteligt slutspil for Horsens, der først tabte 0–3 i semifinaleserien mod Bakken, hvor to af nederlagene var på hele 39 og 43 point. Og nu slutter man af med endnu et klart nederlag i bronzekampen på 78–103.
Personlige stats
Point – Svendborg Akuel Kot 25 Kyreese Willingham 15 Balsa Veljic 14
Point – Horsens Kareem Reid 20 Liam Churchill 13 Matt Johnson 10
Rebounds – Svendborg Dan Saylor 9 Adam Heede-Andersen 7 John Nagle 5
Rebounds – Horsens Liam Churchill 6 Trejon Jacob 5 Isaiah Johnson 5
Assists – Svendborg Adam Heede-Adersen 7 Balsa Veljic 2 Magnus Darling 2
Assists – Horsens Marius Kirkholt 5 Liam Churchill 5 Matt Johnson 2
DM-finaleserien startede med et brag da Team FOG Næstved på udebane overraskende slog Bakken Bears efter overtime.
Torsdag aften blev DM-finaleserien skudt i gang. Den tredje finaleserie mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved på fire år. De to foregående gange har Næstved fået æg og tabt 4–0. Denne gang fik de en drømmestart.
For sikke da en finale vi blev forkælet med på Kristi Himmelfartsdag! Mens der foregik en søvndyssende pokalfinale i fodbold inde i Parken, så var der fuld valuta for pengene i Sparekassen Danmark Basketball Center i Aarhus til første DM-finale mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved.
Bakken var på forhånd udråbt som store favoritter til at løfte DM-pokalen på forhånd. Men de fik gedigen modstand af sydsjællænderne i denne første finale. Allerede fra start satte Næstved sig på sagerne og kom hurtigt i front med 9–1. Derfra bølgede kampen frem og tilbage med et hav af skiftende føringer.
Ved pausetid stod den 43–42, og man sad med fornemmelsen af, at nu kommer Bakken stormende ud til 3. periode. Men det blev ikke tilfældet – Næstved kom tilbage i føring og lignede et hold, der var opsatte på at tage fra Aarhus med en sejr.
Næstved var i front med tre point gående ind til 4. periode. Fortsat skiftende føringer og ingen af holdene kunne rigtig opbygge et stort forspring. Det var to ligebyrdige mandskaber, der udkæmpede en episk finale. Ikke en finale, der vil blive husket for gode scoringsprocenter, men derimod intens fight, nerve, højt tempo og ikke mindst store highlights.
Det sluttede 77–77 i ordinær tid, og selvfølgelig skulle kampen ud i overtime sådan som kampen havde udartet sig.
Hvem kunne så holde nerverne i ro når det hele skulle afgøres i fem minutters overtid? Bakken kom bedst ud, men Næstved holdte fortsat kæden stram og lod ikke Bakken opbygge momentum. I stedet fik Næstved tilkæmpet sig flere straffekast, og så blev vi præsenteret for et kæmpe highlight, da Rollie Worster leverede et af årets vildeste dunks, der med ét minut tilbage sendte Næstved i front med tre point.
Næstved holdte føringen hele vejen hjem og vandt med 93–92. Dermed tager man føringen i finaleserien og har nu hjemmebanefordelen i resten af serien.
Du kan se højdepunkter fra den første DM-finale i videoen øverst.
Personlige stats
Point – Bakken Tymu Chenery 18 Duke Deen 15 Ian DuBose 11
Point – Næstved Cole Bajema 22 Samuel Tabe 17 Vic Searls 15
Rebounds – Bakken Sylvester Berg 16 Ian DuBose 8 Kai Edwards 7
Værløse Blue Hawks head coach Jonas Sørensen er valgt som Årets Træner i Basketligaen 2025/26.
Inden bronzekampen mellem Svendborg Rabbits og Horsens IC blev prisen Årets Træner i Basketligaen uddelt. Det er vanen tro trænerne selv i Basketligaen, der har stemt. Og valget i år er faldet på Værløse Blue Hawks’ Jonas Sørensen.
Det er Sørensens tredje sæson som head coach for i Værløse Blue Hawks. Denne sæson var Værløse længe med i kampen om en plads i Mesterskabsspillet. Det var dog kun lige ved og næsten, og i stedet skulle man kæmpe om sejren i Kvalifikationsspillet. Man var suverænt bedst mellemspillet, hvor man blev førsteseedet, men man tabte dog i finalen til Bears Academy, og dermed endte man som nr. 8 denne sæson.
Nr. 2 i afstemningen blev Frederik Travis fra BC Copenhagen. Nr. 3 blev Skyler Bowlin fra Bakken Bears.
Prisen Årets Træner i Basketligaen uddeles i samarbejde med Festina Watches.
Team FOG Næstved er klar til DM-finalen mod Bakken Bears. Vi har taget en snak med head coach David Pavlakovich, forud for finaleserien.
To finaler samme sæson. Gør det dig stolt? Og hvor stolt er du af sæsonen som helhed?
– Jeg er selvfølgelig stolt over, hvad vi har opnået. Vi har haft en rigtig god sæson indtil videre. Med det sagt, så har vi øjnene rettet mod denne finale, og vi er fuldt fokuserede på at få guldet tilbage til Næstved.
Hvordan kan det være, at I er havnet i hele to finaler i år, og ingen sidste år?
– Sidste år havde holdet og jeg en masse bump på vejen. Nu med et år i rygsækken, har jeg lært af mine fejl fra første sæson, alt fra trupsammensætning til defensive markeringer. Men ligesom med alt her i livet, så er der også held involveret. Vi har både holdt os skadesfrie, men også været heldige at ramme rigtigt med vores rekrutteringer. Ikke bare som spillere, men som mennesker.
Føler I jer ekstra motiverede for at vinde mesterskabet, nu hvor I tabte pokalfinalen i overtid tilbage i januar?
– Jeg ville elske at sige at finalenederlag giver os et ekstra skub. Men omvendt, havde vi vundet pokalfinalen, så kan jeg garantere dig, at spillerne ville være lige så motiverede som de er nu.
Hvordan vil du vurdere jeres chancer mod Bakken?
– Jeg tror, vi har en god chance i finalen. Det er to gode hold, der skal kæmpe om det. Det bliver en sjov serie.
Hvad bliver nøglen til sejr i denne serie?
– Bakken er det bedst reboundende hold i ligaen, især defensivt, så vi skal undgå at give dem for mange andenchancer. Og så skal vi afskrække dem fra at løbe transitions ved selv at sikre offensive rebounds.
Finaleserien mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved starter i dag, torsdag aften. Der er tip-off i Sparekassen Danmark Basketball Center kl. 19:00. SPORT LIVE er klar med optakt fra kl. 18:30.
Foto: Casper Theilgaard Christiansen / Viktor Leth (LethsLens) / Martrick Media
Kristi Himmelfartsdag kommer til at stå i basketballens tegn med først bronzekamp efterfulgt af den første DM-finale.
Ved du ikke hvad du skal foretage dig Kristi Himmelfartsdag? Så anbefaler vi, at du tænder for SPORT LIVE, hvor der venter en dobbeltkamp på en stor baskettorsdag.
Kl. 16:30 er der tip-off i Rise Sparekasse Arena til bronzekampen mellem Svendborg Rabbits og Horsens. SPORT LIVE er klar med optakt fra kl. 16:15.
Efter bronzemedaljerne er uddelt bliver bolden givet direkte videre til SPORT LIVE’s hold i Aarhus, hvor første DM-finale venter mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved. Der er tip-off kl. 19:00.
Torsdag aften starter finaleserien mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved. En serie der spilles bedst af fem kampe.
Bakken Bears er i deres 24. DM-finale i træk (23 hvis man regner coronasæsonen fra), mens Team FOG Næstved er i deres tredje DM-finale på fire år. Senest 28. maj ved vi, hvem af de to, der kan kalde sig dansk mester anno 2026.
Bakken var aldeles suveræne i deres semifinaleserie mod Horsens. Serien blev vundet sikkert med 3–0, hvoraf der blev sat Basketliga-rekord hele to gange ift. største sejrsmargin i en semifinale. Først på 39 point, og fire dage senere svimlende 43 point!
Næstved fik lidt mere konkurrence af Svendborg Rabbits i deres semifinaleserie. Svendborg tog til Næstved i kamp 1 og vandt med 101–88. Dermed var presset på Næstved fra start, men derefter der svaret tilbage. Man vandt de efterfølgende tre kampe – og dermed en sejr i serien på 3–1.
Derfor venter nu en gentagelse af DM-finalerne fra 2023 og 2024. Begge gange gjorde Bakken rent bord og vandt med 4–0.
Finalerne i 2023 og 2024 var med henholdsvis Andy Hipsher og Dan Pearson i spidsen for Næstved. Nu er det med David Pavlakovich ved roret, og kigger han i spåkuglen, så bliver der ikke æg til Næstved igen.
– Jeg tror, vi har en god chance i finalen. Det er to gode hold, der skal kæmpe om det. Det bliver en sjov serie, fortæller David Pavlakovich.
Bakken og Næstved har mødt hinanden fire gange denne sæson. Her er det blevet til tre Bakken-sejre og en enkelt til Næstved. Og meget kunne tyde på, at det bliver en højtscorende finaleserie. Der er nemlig blevet scoret et hav af point når de to hold har mødt hinanden – hele 197 point i gennemsnit. Det er samtidig også de to bedste offensiver i hele Basketligaen. Næstved snitter 101.6 point, mens Bakken snitter 99.9.
Der er et godt gammeldags udtryk, der hedder “angreb sælger billetter, forsvar vinder mesterskaber.” Og det bliver nøglen til sejr i denne serie, hvis man spørger Bakken-træner, Skyler Bowlin.
– Jeg tror, at det bedste forsvar vinder serien. Begge hold vil gerne spille hurtigt, så jeg tror det bedste forsvar vinder mesterskabet.
Personlige stats i semifinalerne
Point – Bakken (avg.) Sylvester Berg 13.3 Duke Deen 12.7 Tymu Chenery 12.3
Finaleserien spilles bedst af fem kampe og starter Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj.
Finale 1: Torsdag den 14. maj – kl. 19:00 Bakken Bears – Team FOG Næstved Sparekassen Danmark Basketball Center
Finale 2: Mandag den 17. maj – kl. 19:00 Team FOG Næstved – Bakken Bears Arena Næstved
Finale 3: Torsdag den 21. maj – kl. 19:00 Bakken Bears – Team FOG Næstved Sparekassen Danmark Basketball Center
Finale 4 (evt.): Mandag den 25. maj – kl. 19:00 Team FOG Næstved – Bakken Bears Arena Næstved
Finale 5 (evt.): Torsdag den 28. maj – kl. 19:00 Bakken Bears – Team FOG Næstved Sparekassen Danmark Basketball Center
SPORT LIVE transmitterer alle kampe direkte. Når det hele skydes i gang denne torsdag bliver det med en dobbeltkamp på kanalen – først bronzekamp fra Svendborg efterfulgt af finale 1 fra Aarhus. Så find bare popcornene frem og glæd dig til en Kristi Himmelfartsdag i basketballens tegn!
Der er tip-off i Sparekassen Danmark Basketball Center kl. 19:00. SPORT LIVE er klar med optakt fra kl. 18:30.