SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for februar i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
Valget er faldet på følgende aktører.
G: Tyler Harris, Team FOG Næstved 5 kampe: 21.4 pts, 2.8 reb, 6.2 ast, FG: 49.2% (27 min)
G: Andrew Ramírez, BC Copenhagen 3 kampe: 23.3 pts, 3 reb, 7 ast, FG: 55.8% (30 min)
På torsdag skydes Basketliga-slutspillet i gang. Her får du overblikket over hvilke kampe der sendes på TV.
Efter 22 dramatiske runder er grundspillet afsluttet, og vi er nu klar til at tage hul på den alvorlige – men også mest spændende – del af sæsonen.
Basketligaen er nu delt op i et Mesterskabsspil og et Kvalifikationsspil. De seks øverste hold kæmper om mesterskabet, mens de seks nederste kæmper om at undgå en evt. nedrykning.
Torsdag aften skydes det hele i gang, og her får du overblikket over hvilke kampe der transmitteres på SPORT LIVE resten af sæsonen.
Torsdag d. 5. marts Team FOG Næstved – Horsens IC
Torsdag d. 12. marts Randers Cimbria – Bakken Bears
Mandag d. 16. marts Horsens IC – Svendborg Rabbits
Torsdag d. 19. marts Bakken Bears – Team FOG Næstved
Torsdag d. 26. marts Svendborg Rabbits – Randers Cimbria
Mandag d. 30. marts Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits
Torsdag d. 2. april Randers Cimbria – Team FOG Næstved
Fredag d. 10. april Horsens IC – Randers Cimbria
Torsdag d. 16. april Bakken Bears – Horsens IC
Mandag d. 20. april – sidste runde i mellemspillet TBA
De to vigtige VM-kvalifikationskampene mod Georgien den kommende uge bliver med hele syv Basketliga-spillere på det danske landshold.
Danmark kæmper for videre avancement i VM-kvalifikationen. Skal det ske, så kræver det point mod Georgien i de to vigtige kvalifikationskampe den kommende uge. Fredag mødes de to hold i Farum Arena, og mandag venter returkampen i Tbilisi.
Det danske landshold har desværre mange afbud fra flere af de store profiler, men det giver til gengæld chancen til både nye og gamle ansigter på holdet. Blandt de 15 udtagede spillere er der hele syv nuværende spillere fra Basketligaen.
Adam Heede-Andersen Svendborg Rabbits (tidl. Værløse Blue Hawks)
Gabriel Vogel Svendborg Rabbits
Gustav Drejer Erichsen Værløse Blue Hawks
Gustav Suhr-Jessen BC Copenhagen (tidl. Horsens IC)
Magnus Møllgaard Bakken Bears (tidl. Horsens IC)
Ogbemudia Uagboe Værløse Blue Hawks
Sylvester Berg Bakken Bears (tidl. Bears Academy)
Derudover er der hele seks spillere med fortid i Basketligaen, der i dag spiller i udlandet.
David Kristensen CB Tarragona (tidl. Bakken Bears og Bears Academy)
Gustav Knudsen Baxi Manresa (tidl. Bakken Bears)
Jonathan Klussmann Baskets Paderborn (tidl. Randers Cimbria og BK Amager)
Zarko Jukic IR Reykjavik (tidl. Team FOG Næstved og Hørsholm 79ers)
De to VM-kvalifikationskampe mod Georgien spilles hhv. fredag kl. 18:30 i Farum og mandag kl. 18:00 i Tbilisi. Begge kampe sendes direkte på SPORT LIVE.
Grundspillet i Basketligaen 2025/26 er slut, og derfor tager vi et kig på tilskuertallene for den første del af sæsonen.
70.340 tilskuere. 132 kampe. Et gennemsnit på 533 pr. kamp.
Det er de tørre facts for grundspillet anno 2025/26 i Basketligaen. Det højeste antal tilskuere totalt siden 2016/17. Dog falder gennemsnittet en smule ift. sidste sæson, da man er gået fra 11 til 12 hold og dermed havde 22 ekstra kampe. Sidste sæson lød gennemsnittet på 543 pr. kamp, mens det for indeværende sæson lyder på 533. Så stort set ingen ændring.
Kigger vi på de enkelte klubbers tilskuertal, så fordeler de sig således:
Basketligaen har siden sæsonen 2000/01 målt tilskuertal, og her får du den komplette oversigt over tilskuertallene i grundspillet siden 2000/01.
Torsdag afsluttes grundspillet i Basketligaen. SPORT LIVE viser klassikeren Horsens IC mod Bakken Bears.
Det er måske det mest traditionsrige opgør i dansk basketball i nyere tid. Horsens IC tager imod Bakken Bears i sidste runde af grundspillet.
Efter denne runde venter en landskampspause, og så starter Mesterskabsspillet i starten af marts. Derfor er denne topkamp også en form for generalprøve på Mesterskabsspillet, og samtidig også en vigtig kamp om point til topstriden.
Bakken Bears kommer også revanchelystne ind til dette opgør ovenpå et sjældent nederlag i mandags mod Team FOG Næstved. Horsens har til gengæld revanche til gode mod Bakken. De to hold mødtes i november, hvor Bakken vandt med 90–83.
Der er tip-off i Forum Horsens kl. 19:00. Du kan se kampen Horsens IC mod Bakken Bears direkte på SPORT LIVE med optakt fra kl. 18:45.
Team FOG Næstved har haft en stime af svære kampe og tabt de seneste to. Torsdag møder de BC Copenhagen i denne uges TV-kamp på SPORT LIVE.
Det har været et par vanskelige uger for Team FOG Næstved. Senest tabte man på hjemmebane til Horsens IC. Ugen inden tabte man pokalfinalen mod Randers Cimbria. Og inden da havde man igen problemer mod Horsens, da man lige akkurat fik skrabet en sejr hjem i overtime efter en meget svær kamp.
Nu venter så endnu et drilsk hold for Næstved, nemlig BC Copenhagen som de tidligere har haft problemer med. Og en sejr er også påkrævet torsdag aften, hvis man vil holde kort snor i Bakken Bears på 1. pladsen i Basketligaen.
BC Copenhagen sneg sig med i Mesterskabsspillet sidste sæson, og her overraskede de alle ved at slå Team FOG Næstved ikke bare én gang, men begge gange i Mesterskabsspillet. Næstved fik dog taget revanche i første opgør denne sæson, hvor man tilbage i oktober vandt 106–91 i Nørrebrohallen.
Vi er ikke nået til slutspillet endnu, men vi nærmer os. Dette er tredjesidste runde inden rækken deles op. Og Copenhagen har alt at spille for. Københavnerne mangler nemlig bare én sejr, så er de klar til Mesterskabsspillet for andet år i træk.
Hvem trækker det længste strå torsdag aften når de to sjællandske hold tørner sammen? SPORT LIVE sender kampen direkte. Der er tip-off i Arena Næstved kl. 19.15, og SPORT LIVE er klar med optakt fra kl. 18.45.
SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for januar i Basketligaen.
Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.
Der venter en fantastisk kulisse med over 2000 tilskuere når Randers Cimbria tager imod Værløse Blue Hawks i denne uges TV-kamp på SPORT LIVE.
Torsdag aften bliver en af de helt store dage for Randers Cimbria. De lokale helte skal hyldes for deres pokalmesterskab fra i lørdags, og det sker for næsen af mere end 2000 tilskuere.
Randers har formået at skabe et kæmpe event de kalder “Pizza Party”, hvor du får gratis pizza med i prisen. Alle skoler i Randers er inviteret, og i skrivende stund er der over 2000 tilmeldte. Hvis du ikke har nået det endnu, så kan du sikre dig din billet her.
Selv håber Randers på at nå tæt på rekorden man satte 18. marts 2024 mod Bakken Bears, hvor hele 2500 tilskuere mødte op til et lignende event med gratis pizza.
Denne gang er modstanderen Værløse Blue Hawks, der fortsat jagter det spinkle håb om top-6. Derfor SKAL Randers besejres torsdag aften, hvis drømmen skal holdes i live.
Hvis du ikke har mulighed for at se kampen i Arena Randers, så husk at SPORT LIVE transmitterer kampen direkte torsdag aften. Der er tip-off kl. 19:00. SPORT LIVE er klar med optakt allerede fra kl. 18:30.
Randers Cimbria vinder Landspokalen 2025–26 efter en dramatisk pokalfinale, der måtte afgøres i overtime.
Lørdag var en historisk dag i dansk basketball på mange måder, da Team FOG Næstved og Randers Cimbria mødtes i dette års pokalfinale. For første gang blev herrernes pokalfinale afviklet i Arena Svendborg, Randers genvandt titlen, Adama Darboe leverede en formidabel præstation, og så skulle det hele endda afgøres i overtime.
De 1.511 fremmødte tilskuere skabte en fantastisk lydkulisse om denne historiske pokalfinale, der udviklede sig til et episk drama på banen.
Randers fik en perfekt start på kampen og førte med 32–18 efter 1. quarter. Adama Darboe spillede stort fra start og lignede manden, der var nøglen til sejr for kronjyderne. På trods af en storspillende Darboe, så fik Næstved kæmpet sig tilbage som kampen skred frem.
Pausestillingen hed 48–35 til Randers, men Næstved fik virkelig fat i 3. quarter. Sydsjællændernes kaptajn, David Jean-Baptiste, gik forrest, godt flankeret af Rollie Worster og Ikenna Okeke, og efter 3. quarter var Randers’ store forspring reduceret til 69–67.
I kampens slutfase kunne man tydeligt mærke nervøsiteten hos begge hold, og det var også til at se på skudprocenterne. Med svedige håndflader hos begge mandskaber, havde Næstved lige en my mere skarphed, da vi gik ind i crunch time. Med to minutter tilbage af kampen fik Næstved bragt sig i front for første gang i kampen.
Men så var det, at kampens helt store profil tog over igen. Adama Darboe fik udlignet til 83–83 med få sekunder tilbage og bragte denne fantastiske finale ud i overtime.
Det er ikke uden grund, at 39-årige Darboe har 60 A-landskampe under bæltet. Han viste igen klassen i overtime og endte med at afgøre kampen egenhændigt, hvor han scorede hele 13 point i de blot fem minutters overtime.
Derefter kunne jublen bryde løs blandt Randers-fansene. Randers Cimbria genvinder Landspokalen med en sejr på 101–98. For et år siden havde klubben aldrig vundet en titel, og nu er de back-to-back pokalmestre.
Det var verdens mindste overraskelse, at Adama Darboe løb med titlen som årets pokalfighter. Til gengæld var det en uhørt fantastisk præstation af den tidligere landsholdsstjerne i denne pokalfinale.
Darboe fylder 40 år til april. Alligevel spillede han sit livs kamp og leverede vanvittige 39 point. Derfor modtog han naturligvis en fortjent hyldest og titlen som årets pokalfighter. En levende legende, der nu har vundet seks pokaltitler for tre forskellige klubber.
Der var også en tydelig rørt Adama Darboe, der i sit interview med SPORT LIVE efter kampen stod med tårer i øjnene.
Faktisk er det kun ét enkelt point fra Darboes career high, der lyder på 40 point. En 16 år gammel rekord fra da han spillede for Svendborg Rabbits. Der er dog næppe tvivl om, at dette var den bedste og største præstation i Darboes karriere. En pokalfinale hvor han i øvrigt også var kaptajn i fraværet af Anton Lønstrup Hansen, der sidder ude med en skade.