Flest point i en kamp af samme hold

Siden den første sæson i Basketligaen så dagens lys tilbage i 2002/03 er der indtil i dag blevet spillet 2632 kampe som hver især har budt op store oplevelser, sejre, nederlag og fantastiske præstationer samt men ikke mindst – et hav af point er scoret.

Hele 423378 point er der røget igennem netmaskerne siden de første kampe blev spillet den 22. september 2002, heraf hjemmeholdene tegner sig for 213641 point og udeholdene for 209738 point.

Hvilket hold har så scoret flest point i en og samme kamp?

Det gjorde Team Sjælland, som var en eliteoverbygning af Holbæk Basketball Klub, i en kamp den 22. februar 2004 hvor holdet på hjemmebane i Bjergmarkshallen havde besøg af Skjold Stevnsgade. Kampen endte 147-119 (36-30, 42-23, 34-29 og 35-37). Den store profil for Team Sjælland var Benjamin David Dewar der også blev topscorer med 39 point. Holdet havde også andre profiler ikke mindst i Thomas Rud Petersen, Peter Johansen, Dean Thibodeau, Jesper Krone, Kristian Norsgaard og Kasper Pedersen.

Skjold Copenhagen hvis profiler var Jeff Markray, Alex Jensen og todd Anthony måtte erkende at det er sjældent man ikke vinder en basketkamp når man scorer 119 point. Også Carsten Kristensen der i dag dømmer i BL var med for Copenhagen.

Du kan se hele boxscoren fra kampen her.

Flere andre hold har også være i nærheden af de magiske 147 point, men det kan være en rekord der kan stå mange år endnu. Dem der har været tættest på er:

Svendborg Rabbits 135 point den 10. januar 2004 mod AaB Basket
Aabyhøj IF 132 point den 15. januar 2003 mod Randers Cimbria
Randers Cimbria 131 point den 14. december 2019 mod BK Amager
Bears Academy 129 point den 27. februar 2021 mod Copenhagen Basketball


Der er ingen hemmelig at der ikke er i alle kampe at nettene brænder varme. De oplevede Hørsholm 79ers i en kamp mod Bakken Beas den 2. oktober 2011 hvor holdet tabte med 69-36 (20-12, 11-2, 24-2, 14-20). Du kan se boxscoren fra kampen her.

3 hold deler næstsidste pladsen med 41 point i en kamp. BK Amager (nederlag på 41-98 mod Aalborg Basket 30. januar 2011), Svendborg Rabbits (nederlag på 41-75 mod Bakken Bears den 8. december 2016) og Aabyhøj IF (nederlag mod Bakken Bears den 10. marts 2011).

Straffekast – hvem er bedst?

Straffekast er uden tvivl det mest frie skud man kan få i løbet af en kamp, men hvem er egentlig eksperterne i dette års BL?

Når man skal skydestraffekast er der bare 4,22 meter ind til kurven, der er ingen forsvarsspillere i vejen og i disse Covin19 tider er der heller ingen påvirkning fra tilskuer men alligevel kan det være svært. Randers Cimbria er bedst i BL lige nu, hvor holdet snitter som det eneste hold over 80%, nemlig 80,8% tæt fulgt af Svendborg Rabbits og Horsens IC der snitter henholdsvis 78,2% og 74,9%. I den modsatte ende af statistikken finder vi Copenhagen Basketball med 62,3% og BMS Herlev Wolfpack med 62,8%.

I kampen i torsdag mellem Team FOG Næstved og Copenhagen Basketball gik det helt galt for begge hold. I en kamp med lav score som TFN vandt med 74-52 kunne begge hold godt have ønsket sig højere procenter. TFN var på linjen 26 gange i løbet af kampen men formåede kun at score på 12 af forsøgene (46%). Lidt bedre gik det for gæsterne der scorede på 13 af 23 forsøg (56%).

Men hvilke spillere skal man så helst undgå at få på straffekastlinjen. Når man kigger i statistikkerne (skudt flere end 10 straffekast i løbet af sæsonen) så er Q. J. Peterson fra Bakken Bears en spiller som næsten scorer hver gang og brænder kun 10% af sine forsøg.

Top 6 ser således ud:
#1 Oliver Strøh, Svendborg Rabbits 11 ud af 11 (100%)
#2 Adama Darboe, Bakken Bears 24 ud af 25 (96%)
#3 Wiliam Asplund, BMS Herlev Wolfpack 17 ud af 18 (94,4%)
#4 Q. J. Petersen, Bakken Bears 72 ud af 80 (90%)
#5 Brandon Tabb, Svendborg Rabbits 79 ud af 89 (88,8)
#6 Oscar Teglgaard Jørgensen, Svendborg Rabbits 14 ud af 16 (87,5%)

Rekorden for flest straffekast i en og samme kamp indehaves af Allan Madsen, Aabyhøj IF der i kampen den 20. december 2003 mod Randers Cimbria var på straffekastlinjen 24 gange i løbet af kampen. 20 af disse forsøg blev omsat til point. Lige efter denne rekord følger Iffe Lundberg der fik tilkendt 23 straffekast og scorede på 18 af disse i kampen mellem Wolfpack og Team FOG Næstved den 30. marts 2015.

Rekorden for flest straffekast gennem tiderne i BL indehaves af “Borgmesteren” fra Randers Cimbria, Chris Nielsen der har været på linjen hele 2284 gange. Med en all-time straffekast % på 80,2 svarer det til at Chris har scoret 1846 point på straffekast.