Kampprogrammet for den nye sæson er nu klar og sæsonen 2024/25 starter torsdag den 14. september 2024 med 2 kampe. I Amagerhallen mødes BK Amager og BC Copenhagen og i Sparekassen Danmark Basketball Center kommer Horsens IC på besøg for at møde mestrene fra Bakken Bears.
Du kan se det fulde kampprogram ved at klikke her.
Alle klubber er i fuld sving med sæsonforberedelser rigtige mange spiller er allerede på plads. Herunder finder du links til hvordan den enkeltes klubs roster ser ud i skrivende stund og kampprogrammet for den enkelte klub.
Kampprogrammet for 2024/25 sæsonen er næsten på plads og forventes endelig klar inden for 14 dagen. Dog kan vi allerede nu løste sløret for at sæsonen starter den 19. september hvor BK Amager møder BC Copenhagen og Bakken Bears får besøg af Horsens IC.
Igen i år er der 11 hold med og der skal afvikles 110 kampe i grundspillet før vi ved hvem der har kvalificeret sig til henholdsvis Playoff A og Playoff B som er indledningen på slutspillet.
Kampene i 1. spillerunde hvor Holbæk-Stenhus er oversidder afvikles således:
19. september kl. 19:00 Bakken Bears – Horsens IC
19. september kl. 19:00 BK Amager – BC Copenhagen
21. september kl. 14:00 BMS Herlev – Svendborg Rabbits
21. september kl. 14:00 Bears Academy – Team FOG Næstved
21. september kl. 15:00 Randers Cimbria – Værløse Blue Hawks
22. og sidste runde i grundspillet afvikles torsdag den 13. februar 2025.
Når et fulde turneringsprogrammet for hele grundserien er på plads kan du se det her.
Sæsonen 2024/25 afvikles med de samme 11 hold som i sidste sæson og der spilles efter følgende plan.
Grundserien Alle 11 hold møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De 6 bedst placeret hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff A (1-6) og de 5 nederste hold efter grundserien kvalificerer sig til Playoff (7-11).
Playoff A De 6 bedst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over. De 4 bedst placeret hold i Playoff A kvalificerer sig efterfølgende til semifinalerne.
Playoff B De 5 dårligst placeret hold efter grundserien møder hinanden 2 gange (hjemme og ude). De kamppoint og resultater som holdene har efter alle kampene i grundserien tages med over. De 2 bedst placeret hold i Playoff B kvalificerer sig til Playoff B finalen.
Semifinaler Nr. 1 i Playoff A møder Nr. 4 i Playoff A Nr. 2 i Playoff A møder Nr. 3 i Playoff A Semifinaler spilles bedst á 5 kampe og det er stillingen i Playoff A der afgør rækkefølgen af hjemme-/udebane kampe. Nr. 1 og 2 i Playoff A har hjemmebane i semifinale 1, 3 og 5 og udebane i semifinale 2 og 4. De 2 vindere af semifinaleserierne kvalificerer sig til DM-finalerne. De 2 taber af semifinaleserierne kvalificerer sig til kampen om bronzemedaljer.
DM-finaler De 2 vindere af semifinaleserierne mødes i bedst á 5 kampe. Bedst placeret hold i Playoff A 1-6 har hjemmebane i kamp 1, 3, og 5 og udebane i kamp 2, 4.
Playoff B 7-11 Finale De 2 bedst placeret hold fra Playoff B 7-11 spiller finale som spilles bedst á 1 kamp. Bedst placeret hold efter Playoff B 7-11 har hjemmebane.
Bakken Bears er for ottende sæson i træk dansk mester. Det er 22. gang, at Bakken Bears kunne løfte pokalen og lade sig krone som Danmarksmester.
Titlen kom i hus efter en hektisk fjerde DM-finale på udebane i Næstved, som hjemmeholdet længe førte. Næstved gav aarhusianerne kamp til stregen, og det så længe ud til, at Næstved ville tvinge finaleserien ud i en kamp fem.
Men Bakken Bears viste klassen i kampens døende minutter og hentede en sejr på 86-88.
Kampens topscorer var Bakkens Deandre Pinckney med 22 point.
Bakken Bears fuldendte dermed en i forvejen imponerende sæson, der har budt på svimlende 59 officielle kampe. Bakken Bears sikrede sig titlen i European North Basketball League og blev det første danske mandskab nogensinde til at vinde titlen.
Bjørnene spillede sig også hele vejen til pokalfinalen, hvor Næstved dog trak det længe strå. Bakken var altså tæt på The Treble, men må nøjes med The Double.
Efter opgøret blev Bakkens Gustav Knudsen kåret som MVP i finaleserien.
For tredje sæson i træk er Carsten Kristensen blev udnævnt som årets dommer i Basketligaen.
Carsten Kristensen er vinder af den flotte pris med hele 36% af stemmerne foran Jonas Bille (18%) og Bo Bundgaard (13%). Carsten Kristensen er kåret som “Årets dommer” efter en afstemning i blandt klubberne.
Carsten Kristensen fik sin dommerdebut i Basketligaen i 2014, og siden har han dømt 283 kampe i landets bedste række. I indeværende sæson har årets dommer fløjtet 45 opgør i Basketligaen.
Prisen som årets dommer blev overrakt til Carsten Kristensen forud for den 4. DM-finale i Hal 1 Arena Næstved mellem Team FOG Næstved og Bakken Bears. Årets dommer i Basketligaen tildeles sammen med et trofæ et Festina Watch, som igen i år er leveret af Dana Ure i Lund ved Horsens.
Det er blevet tid til at kåre sæsonens sidste spillerpris.
Vi runder sæsonpriserne af med årets unge spiller i Basketligaen, der for fjerde sæson i træk går til en spiller fra Bakken Bears / Bears Academy.
I sidste sæson vandt Gustav Knudsen prisen i sin debutsæson i Basketligaen, og i år går prisen til Knudsens klubkammerat Magnus Høj Madsen, der vinder prisen foran Værløse Blue Hawks´ Simon Schwartz og holdkammeraten Silas Oriane.
Magnus Høj Madsen løb med 24% af stemmerne, mens Simon Schwartz var lige i hælene på den unge Bears-dobbeltlicensspiller med 18% af stemmerne. 11% stemte på Silas Oriane.
I alt er det blevet til hele 40 kampe i Basketligaen i denne sæson for Magnus Høj, hvori han har scoret 351 point.
Magnus Høj fik overrakt prisen forud for tipoff til det fjerde finalebrag i Arena Næstved mandag aften. Udover et trofæ fik Høj Madsen et Festina Watch, som igen år er leveret af Dana Ure i Lund ved Horsens.
Du kan se de tidligere vindere af prisen ved at klikke her.
Mandag kan Bakken Bears blive dansk mester for ottende sæson i træk med en sejr på udebane i Arena Næstved Hal 1.
Bakken Bears har igen i år været suveræne i finaleserien og er foran med 3-0 og har dermed kurs mod endnu et sweep. Bjørnebandens slutspil har generelt været en stor succes, idet de også i semifinalerne var altdominerende mod Svendborg Rabbits.
Team FOG Næstved har i de første tre finalekampe ydet Bakken god modstand og særligt to af de tre kampe har været uhyre spændende, hvor det næsten lige såvel kunne være endt med Næstved-sejr.
Sydsjællænderne, der har været tvunget til at undvære en skadet Eric Ayala i finalerne, har udfordret Bakken, men uden at få belønning for bestræbelserne.
Mandag kan blive sæsonens sidste kamp, men selvom chancerne for et stort Næstved-comeback i finalerne er minimale, vil Team FOG uden tvivl forsøge at pynte på seriens endelige resultat med en sejr.
Finalernes kamp fire kan ses på SPORT LIVE eller JFM Play.
Det begynder at ligne endnu en titel til Bakken Bears.
Torsdag viste Bakken Bears atter, at de er en klasse for sig, da Team FOG Næstved blev slået i Sparekassen Danmark Basketball Center med 88-83.
Dermed er endnu en DM-titel næsten i hus. Bakken Bears er således blot en enkelt sejr fra at kunne løfte pokalen og krone sig Danmarksmestre for 22. gang.
Undervejs i torsdagens DM-finale 3 var Næstved ellers tæt på at få hul på bylden, da de med ét minut igen var bagud med bare tre point. Sydsjællændernes første sejr i finalerne kom dog heller ikke i denne omgang, da Gustav Knudsen sænkede en treer og endnu en gang fik udeholdet på afstand.
Kampens topscorer var Bakkens Deandre Pinckney og Næstved Gus Okafor hver med 19 point.
Efter to nederlag på henholdsvis 94-90 og 81-94 er Team FOG Næstved fortsat uden sejr i årets finaleserien i Basketligaen.
Torsdag har de endnu en mulighed for at få hul på bylden, når de tager turen til Aarhus til finalernes kamp tre, der potentielt kan gå hen og blive aarhusianernes sidste hjemmekamp i sæsonen.
Med stillingen 2-0 har Næstved ryggen mod muren, og selvom Næstved har vist sig som et hamrende stærkt hold i løbet af sæsonen, er oddsene for at Næstved vender serien på hovedet og laver et stort comeback mod Bears ikke gode.
I seneste kamp var Bakkens Ryan Evans den helt store oplevelse med 19 point. Alle disse kom i anden halvleg, hvor Bakken Bears trak fra sydsjællænderne, der ikke kunne holde dampen oppe i anden halvleg.
Noget der har været kendetegnende for årets finaleserie er, at Team FOG Næstved i perioder har været gode til at følge med Bakken. Dan Pearson´s tropper har matchet fint op med Bakken, men over alle 40 minutter har Bjørnene med sin dybe trup været en for stor mundfuld.
Inden torsdagens finalebrag afholder Bakken Bears Street Festival, hvor der er arrangeret adskillige aktiviteter. Du kan læse meget mere om Bears Street Festival her.
Er du ikke til stede i hallen, kan torsdagens kamp ses på SPORT LIVE eller JFM Play.
Team FOG Næstved har nu ryggen mod muren i finaleserien mod Bakken Bears.
Mandag led sydsjællænderne endnu et nederlag til Bakken Bears på 81-94. Dermed er Bakken Bears foran med 2-0. i finaleserien, der spilles bedst á syv.
Første halvleg forløb efter planen for Næstved, der holdt Bakken Bears i en kort snor. Efter første halvleg, der var ganske scoringsrig, var Bakken foran med blot ét point, 48-49, men hjemmeholdet formåede ikke at fortsætte med samme intensitet i anden halvleg.
Offensivt gik Næstved ned i kadence i de sidste 20 minutter, men modsat Næstved havde Bakken fortsat succes med at sætte godt med point på tavlen.
Næste kamp i finaleserien er på torsdag i Aarhus. Opgøret kan potentielt blive Bakken Bears´ sidste hjemmekamp i denne sæson.