Skip to content
Facebook

Månedens hold i Basketligaen ifølge SPORT LIVE – november

Foto: SPORT LIVE

Endnu en måned i Basketligaen er veloverstået.

Måneden bød på masser af spændende kampe og en landsholdspause, og nu er SPORT LIVE klar med månedens hold – og træner – for den forgangne måned i Basketligaen.

Her er valget faldet på aktører fra blot to hold, der dominerede i november.

Holdet, der fylder mest på månedens hold, er Svendborg Rabbits, der har hele tre spillere på holdet, mens cheftræner Mads Andersen har fået æren af at blive udnævnt som månedens træner.

Svendborg Rabbits gik gennem november med tre sejre ud af tre mulige i november. I november besejrede sydfynboerne Horsens IC, BK Amager og Bakken Bears.

Det andet hold, hvor flere spillere anerkendes efter en flot måned, er Team FOG Næstved med to spillere.

Modsat Svendborg var Næstved ´kun´ i aktion to gange i november, men de to kampe var begge deciderede styrkeprøver. Næstved slog nemlig både Bakken Bears – i Aarhus – og Horsens IC hjemme i Arena Næstved, og de to flotte sejre rækker til to pladser på månedens hold.

Tidligere på ugen udgav vi et interview med Næstveds direktør, Andreas Larsen, om den gode sæson hidtil. Læs den artikel lige her.

Månedens hold i november består af: Jagan Mosely (Team FOG Næstved), Caleb Huffman (Team FOG Næstved), Balsa Veljic (Svendborg Rabbits), Malik Miller (Svendborg Rabbits) og Jemarl Baker JR. (Svendborg Rabbits).

Cheftræner: Mads Andersen (Svendborg Rabbits)

Hør SPORT LIVE´s begrundelser for valgene til månedens hold ved at klikke på linket her.

Flere artikler

Semifinalerne er på plads

Mellemspillet er afsluttet og vi kender nu de to semifinale-matchups. Efter syv måneder og 30 spillerunder i grundspillet og mellemspillet er det

Læs mere