Den første del af sæsonen, Grundspillet, blev færdigspillet lørdag eftermiddag med kampen mellem Bears Academy og Værløse Blue Hawks, og det betyder, at alle 11 hold har mødt hinanden to gange, hvoraf alle hold derfor har spillet mod hinanden på både hjemmebane og udebane.
Efter at alle Basketligaens mandskaber har spillet sæsonens første 20 kampe, er det således nu afgjort, hvilke seks hold, der skal spille med om mesterskabet i Playoff A, der er holdene fra førstepladsen og ned til sjettepladsen, og hvilke fem klubber, der skal spille Playoff B, som er de resterene hold fra syvendepladsen og ned til 11. pladsen.
Bakken Bears kan lade sig kåre som vindere af Basketligaens grundspil anno 2023/2024. Bjørnene gik gennem grundspillet med 18 sejre og 2 nederlag. Grundspillet bød på lutter sejre på hjemmebane, hvilket må siges at være en flot statistik. De 2 kampe der gav nederlag var mod henholdsvis Horsens IC og Team FOG Næstved
Stillingen efter grundspillet ser ud som følger:

Playoff A 1-6:
De seks bedst placerede hold i rigtig rækkefølge:
- Bakken Bears (se kampprogram her)
- Horsens IC (se kampprogram her)
- Team FOG Næstved (se kampprogram her)
- Svendborg Rabbits (se kampprogram her)
- Randers Cimbria (se kampprogram her)
- Værløse Blue Hawks (se kampprogram her)
Disse seks hold skal kæmpe om de fire semifinalepladser, der går til de fire bedst placeret hold i Playoff A, når alle kampene er færdigspillet.
De seks hold møder hinanden to gange – en kamp på hjemmebane og en på udebane. Derefter finder vi de fire hold, der har indsamlet flest sejre og derfor også flest point.
De point, holdene hver især tilkæmpede sig i grundspillet, følger direkte med i Playoff A, og derfor har det kunne betale sig for alle at vinde så mange kampe i grundspillet som muligt.
Playoff A bliver skudt i gang den 4 marts og vil derefter strække sig udover de kommende seks uger, hvor den sidste runde forventes afviklet den 15. april. 1. runde i spilles således
4. marts Horsens IC – Bakken Bears
4. marts Team FOG Næstved – Randers Cimbria
7. marts Værløse Blue Hawks – Svendborg Rabbits
De fire bedst placeret hold i Playoff A kvalificerer sig altså til semifinalerne.
Playoff B:
Playoff B 7-11 skal spilles af de nederste fem hold i Basketligaen, og her er der tale om følgende fem mandskaber:
- BC Copenhagen (se kampprogram her)
- Bears Academy (se kampprogram her)
- BMS Herlev (se kampprogram her)
- Holbæk-Stenhus (se kampprogram her)
- BK Amager (se kampprogram her)
Disse fem hold møder, ligesom i Playoff A, hinanden to gange, hvoraf den ene kamp er på hjemmebane og den anden på udebane. Og præcis ligesom i Playoff A tager alle klubberne deres tilkæmpede point med direkte over i Playoff-spillet.
De to bedst placeret hold i Playoff B, mødes i Playoff B-finalen som afvikles 4. eller 5. maj.
Playoff B starter den 2 marts og slutter senest d. 28 april.
1. runde i spilles således
2. marts BMS Herlev – Holbæk-Stenhus
2. marts BK Amager – BC Copenhagen
Semifinaler:
Når mellemrundespillet er færdigsspillet, ved vi, hvilke fire hold, der har kvalificeret sig til årets semifinaler, ved at se på top fire i Playoff A.
Vinderen af Playoff A møder det hold, der endte på fjerdepladsen, mens andenpladsen og tredjepladsen mødes i den anden semifinale.
Semifinalerne spilles i bedst á fem kampe, hvilket vil sige, at det hold, der først har vundet tre kampe, har booket sin plads i dette års finaleserie.
Det højst placerede hold starter på hjemmebane, og i semifinalen vil det sige, at nummer et og nummer to i Playoff A, får lov til at starte på hjemmebane – hvordan det ser ud i finalen vides af gode grunde ikke endnu. Vi ved blot, at det øverste hold får lov til at starte på hjemmebane.
Finale:
Finalen spilles mellem de to hold, der har vundet hver sin semifinaleserie, og denne serie spilles bedst á syv kampe. Det vil sige, at det hold, der først vinder fire kampe i denne serie, kan krones som danske mestre 2023/2024.
Playoff B-finale:
Playoff B-finalen bliver spillet mellem Playoff B’s nummer 1 og nummer 2 og er en finalekamp, der kun er den ene kamp. 1. pladsen i Playoff B har æren af hjemmebanen i denne kamp.