Skip to content

TV-kamp: Næstved skal til Smilets By

Facebook

Torsdag aften byder Basketligaen indenfor i Sparekassen Basketball Center Danmark, hvor der er topbrag på menuen.

Bakken Bears tager imod Team FOG Næstved i en kamp, hvor der er ufattelig meget på spil for begge hold. Team FOG Næstved ligger på nuværende tidspunkt på andenpladsen, mens Bakken Bears indtager trejdepladsen.

Med en sejr i aftenens kamp indhenter Team FOG Næstved Basketligaens førehold, Randers Cimbria, selvom de dog vil have spillet en kamp mere end randrusianerne. Hvis Bakken Bears vinder kampen vil de derimod hente Næstved, da begge klubber i så fald vil have 40 point.

Der er kampstart klokken 19:15, men du kan se med på SPORT LIVE allerede fra klokken 19:00, hvor der er optakt.

Pokalmestrene fra Aarhus

Det er et Bakken Bears mandskab, der kommer ind til kampen med selvtilliden i top. Lørdag aften kunne de aarhusianske bjørne fejre, at de er dette års vindere af Pokalturneringen efter en dominerende sejr over Randers Cimbria i finalen.

Bakken Bears i skrivende stund spillet en kamp mindre end både Randers Cimbria og Team FOG Næstved i den spændende topstrid.

Et nederlag til Bakken Bears vil betyde, at Aarhusianerne ikke længere vil have deres egen skæbne i hænderne, da de vil have tabt tre ud af fire indbyrdes kampe mod Næstved, samt vil der være et stort hul, der skal lukkes, hvis der kigges mod Randers.

En spiller, som Næstved-mandskabet skal være opmærksomme på, er uden tvivl Darko Jukic, der lørdag blev kåret til årets pokalfighter i pokalfinalen mod Randers Cimbria, efter en flot kamp, hvor han scorede 20 point.

Næstved vil stikke af

At Næstved har haft en glimrende sæson er inden hemmelighed for nogen. Den Sydsjællandske trup ligger i skrivende stund nummer to i Basketligaen og ånder førstepladsen, Randers Cimbria, i nakken. Med en sejr over Bakken Bears i aftenens kamp, vil de ikke blot skabe afstand til Bakken Bears, men de vil samtidig komme tættere på Randers.

Næstved har inden aftenens kamp vundet to ud af de tre første kampe mellem aftenens to mandskaber, så de har tidligere vist, at de ved hvordan bjørnene fra Aarhus skal nedlægges.

Hvis de skal have skovlen under Bakken, skal deres to topscorere, Mike McGuirl og Rodney Chatman brænde nettet af. De to amerikanere snitter henholdsvis 22,2 og 21,2 point per kamp, og det er nok til at placerer dem på første og tredjepladsen på topscorerlisten.

Du kan se, om det lykkedes Bakken Bears at tage sejren på hjemmebane, eller om Næstved kan tage en sejr med i bagagen tilbage til Sjælland klokken 19:15 på SPORT LIVE med optakt fra klokken 19:00.

Flere artikler

Efterårets hold ifølge SPORT Live

Hvad har Jagan Mosely (Team FOG Næstved), Avery Anderson III (Randers Cimbria), Matt Balanc (Horsens IC), Caden Ebeling (BK Amager) og Isiah