Skip to content

TV-kamp: Næstved får besøg af Horsens IC

Facebook

Torsdag aften er Basketligaen for anden gang i denne uge på tv-skærmen, når Team FOG Næstved tørner sammen med Horsens IC i Arena Næstved. Opgøret er en sand lækkerbisken mellem Basketligaens nummer to og fire, men topbraget vil stå i skyggen af en sørgelig nyhed om en sand legende i dansk basketball.

I tirsdags kunne Basketligaen med stor sorg meddele, at Geof Kotila desværre er gået bort i en alder af 64 år. Geof Kotila har været involveret i dansk basketball i over tre årtier og var undervejs cheftræner for Horsens IC, Bakken Bears og Team FOG Næstved.

I 2016 startede Geof Kotila som forretningsudvikler for Basketligaen, og året senere blev han kommisær for hele Basketligaen – en position, han besad op til nu. Basketligaen har været under en rivende udvikling i de senere år, og den succes har Geof Kotila en kæmpe andel i.

Inden kampen vil kommisær Geof Kotila blive hædret og mindet med et minuts stilhed. Det sker lige efter de to holds trupper er blevet præsenteret. Der vil derudover blive holdt en kort tale inden tipoff.

Kampen har tipoff kl. 19:15 og vises på Danmarks basketball kanal SPORT LIVE. Optakten starter fra kl. 19:00.

Tæt top i Basketligaen

Basketligaen er uhyre tæt lige nu. På førstepladsen finder vi Randers Cimbria med 42 point, mens Team FOG Næstved og Bakken Bears deles om andenpladsen med 38 point. Randers har desuden spillet én kamp mere end Bakken Bears, Team FOG Næstved, Horsens IC og Svendborg Rabbits i Playoff A 1-6.

Der er altså ikke langt mellem holdene i top tre, og derfor gælder hvert point.

Team FOG Næstved, anført af Rodney Chatman, Mike McGuirl og Ian Dubose, har sejret i tre af deres hidtil fire kampe i slutspillet, så selvtilliden er ikke til at tage fejl af hos sydsjællanderne, der ser knivskarpe ud. Næstved har slået BMS Herlev, Bakken Bears og Svendborg Rabbits i slutspillet, mens nederlag kom mod Randers Cimbria.

Modsat Næstved har der været en anelse mere grus i maskineriet hos Horsens IC, der har tabt mod både Randers Cimbria og Bakken Bears, hvorimod det blev til sejr mod BMS Herlev og Svendborg Rabbits. Sejren mod sidstnævne var især vigtig, da de sydfynske kaninerne er HICs direkte modstander om fjerdepladsen, som er den sidste billet til semifinalepladserne.

Team FOG Næstved – Horsens IC har tipoff kl. 19:15.

Flere artikler

Spændende sæson 2022/23 er slut

Mandag aften sluttede sæsonen i Basketligaen, da Bakken Bears på overbevisende vis sikrede sig det danske mesterskab med en samlet finalesejr på

Årets dommer i Basketligaen

Vi er nu ved at være nået til vejs ende i sæsonkåringerne for Basketligaen 2022/23. Den eneste pris, vi mangler, er “Årets