Skip to content

TV-kamp: Bakken Bears kan erobre førstepladsen

Facebook

Mandag er lig med en ny uge, og den nye uge skydes igang med et brag af en kamp fra Basketligaen.

Mandag aften kl. 19:15 er der tipoff i Arena Næstved, hvor hjemmeholdet Team FOG Næstved får besøg af de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, og Bjørnebanden fra Aarhus kan med en sejr tage førstepladsen i Basketligaen.

Opgøret er en TV-kamp og vises på Danmarks basketball kanal SPORT LIVE. Fra kl. 19:00 er der optakt på SPORT LIVE.

Kampen kan derudover ses på Jysk Fynske Mediers hjemmeside, såsom Stiften.dk.

Link til Stiften.dk

En førsteplads i Playoff A 1-6 er inden for rækkevidde, idet Bakken Bears i torsdags besejrede Randers Cimbria, der inden mandagens topbrag er slutspillets foreløbige førsteplads. Bliver det til sejr for Bakken mod holdet fra Sydsjælland vil de være á point med Randers Cimbria, men Bjørnene er dog bedst indbyrdes og vil derfor kunne erobre førstepladsen.

Skulle det blive til Næstved-sejr mandag aften vil de ende med 36 point i stillingen, hvilket placerer Næstved på en delt andenplads med netop Bakken Bears.

Bakken Bears endnu ubesejret

Bakken Bears har fået en fænomenal start på slutspillet med sejre mod Horsens IC og Randers Cimbria. De er således hidtil ubesejret i slutspillet.

Modsat Bakken har Næstved allerede tabt deres første kamp i slutspillet. Næstved indledte slutspillet med et ærgerligt nederlag mod Randers Cimbria efterfulgt af en sejr mod BMS Herlev.

Nu venter Bakken Bears, og Andy Hipsher´s tropper kan med en sejr mod et selvtillidsfyldt Bakken Bears-mandskab vise, at man ikke skal fokusere udelukkende på Bakken Bears og Randers Cimbria i finalesnakken og derved glemme Team FOG Næstved.

Tilbage i grundspillet beviste Team FOG Næstved, at de har, hvad der skal til, for at slå Bakken Bears, og en ny sejr mod Bjørnene vil vise, at de for alvor skal tages seriøst.

Mandagens TV-kamp har tipoff 19:15 og vises på SPORT LIVE.

Flere artikler

Bakken Bears er dansk mester

Bakken Bears har gjort det igen. Bakken Bears er for ottende sæson i træk dansk mester. Det er 22. gang, at Bakken

Årets dommer i Basketligaen

Alle gode gange tre. For tredje sæson i træk er Carsten Kristensen blev udnævnt som årets dommer i Basketligaen. Carsten Kristensen er

Årets unge spiller i Basketligaen

Det er blevet tid til at kåre sæsonens sidste spillerpris. Vi runder sæsonpriserne af med årets unge spiller i Basketligaen, der for