Skip to content

Tid til Playoff B-finalen

Facebook
Foto: Matthias Storgaard / Stuntdouble Media – Basketfotografen / Sebastian Breum

Fredag aften kl. 19:00 er der tipoff til årets Playoff B-finale i Basketligaen.

Der skal findes en vinder af årets Playoff B, og det bliver enten BC Copenhagen eller Bears Academy, der kan gå på sommerferie med en Playoff B-titel.

Finalen er holdenes sidste kamp i sæsonen, så der vil uden tvivl være knald på gennem 40 minutter.

BC Copenhagen leverede et tæt på suverænt Playoff B-spil, hvor de vandt syv ud af otte mulige kampe, hvilket sikrede dem førstepladsen i Playoff B. Det betyder, at fredagens finale spilles i Valbyhallen, og BC Copenhagen oplyser på Facebook, at der forventes +800 tilskuere til finalen.

Hovedstadsholdet eneste nederlag i Playoff B fik de til netop Bears Academy, der vandt kampen i Aarhus med 73-70. Bears Academy havde modsat Copenhagen flere udfordringer i slutspillet med fire nederlag og fire sejre. Alligevel havde de seks point ned til BMS Herlev på tredjepladsen.

Gennem sæsonen har de to mandskaber mødt hinanden fire gange, og tre af gangene er det sluttet med sejr til BC Copenhagen, der således må regnes som favoritter til at løbe med titlen.

Er du ikke til stede i hallen, kan kampen ses på JFM Play, eksempelvis Stiften.dk.

Find link til kampen her.

Flere artikler

19. september går det løs

Kampprogrammet for 2024/25 sæsonen er næsten på plads og forventes endelig klar inden for 14 dagen. Dog kan vi allerede nu løste

Sådan spilles BL 2024/25

Sæsonen 2024/25 afvikles med de samme 11 hold som i sidste sæson og der spilles efter følgende plan. GrundserienAlle 11 hold møder

Bakken Bears er dansk mester

Bakken Bears har gjort det igen. Bakken Bears er for ottende sæson i træk dansk mester. Det er 22. gang, at Bakken