Pokalen ender hos enten Bakken Bears, Randers Cimbria, Team FOG Næstved og Horsens IC.
Playoff A 1-6-gruppespillet er nu slut, og ovenstående fire hold har fortsat håbet om at blive kronet Basketligaen mestre anno 2023 i live. Derfor er sæsonen slut for Svendborg Rabbits og BMS Herlev.
En fin slutspurt af Bakken Bears betød, at de aarhusianske bjørne gik hen og vandt Playoff A. De skal derfor møde det lavest rangerede af de fire hold i semifinalerne, hvilket er deres ærkerivaler Horsens IC. Som det højest placerede hold har Bakken Bears hjemmebanefordelen i serien. Bakken Bears endte dog med det samme pointantal som både Team FOG Næstved og Randers Cimbria, hvilket er første gang nogensinde i ligaens historie.
Dermed står den anden semifinale mellem Team FOG Næstved og Randers Cimbria. Holdet fra Sydsjælland sluttede som toer i ligaen og har derfor hjemmefordelen i deres semifinale.
Semifinalerne i Basketligaen spilles bedst á fem. De fire hold har således en klar mission: Vind tre kampe, og i er i finalen.
Semifinalerne spilles mandage og torsdage, indtil et hold har vundet tre kampe.
Der tages allerede hul på semifinalerne nu på mandag, den 24. april.
Bakken Bears – Horsens IC har tipoff i Aarhus kl. 19:15
Team FOG Næstved – Randers Cimbria i Næstved skydes igang kl. 19:15
Se den endelige stilling i Playoff A herunder: