Skip to content

Rundt om runden: 12. spillerunde

Facebook
Foto: Tom Andreasen

Grundet et komprimeret kampprogram i denne uge vil rundt om runden for 12. spillerunde være en smule kortere udgave end normalt.

12. spillerunde bestod af fem kampe spillet onsdag, torsdag og fredag.

Svendborg Rabbits hentede en vigtig sejr mod BK Amager i Basketligaen. Kampen fandt sted onsdag aften på Fyn, og resultatet blev 110-65 til Kaninerne fra Svendborg. Der var tale om en vigtig sejr for Svendborg, der indledte sæsonen med et overraskende nederlag til netop BK Amager.

For Svendborg Rabbits var sejren vigtig af flere årsager. Dels ville endnu et nederlag til formsvage BK Amager skade selvtilliden, men på samme tid har de brug for point på kontoen for at holde trit med de andre top seks-konkurrenter.

Onsdagens kamp blev aldrig tæt. Svendborg var bedst fra start og førte 27-15 efter første periode. I anden periode trak de yderligere fra, og kunne derfor vinde komfortabelt med 110-65.

Kampens topscorer var Svendborgs Jaylen Fornes med 24 point

Læs mere om kampen hos Fullcourt.dk her.

Sikker sejr til Næstved

12. spillerunde stod på sejr for Team FOG Næstved, der slog Værløse Blue Hawks.

Kampen fandt sted onsdag aften i Søndersøhallen, og resultatet blev 88-109 til Næstved.

Dermed kom Næstved tilbage op på hesten ovenpå det overraskende nederlag til Bears Academy i sidste runde. Værløse Blue Hawks håbede på at kunne drille endnu en af medaljebejlerne, idet de allerede har slået Bakken Bears og Svendborg Rabbits, men Næstved var for stærke og vandt komfortabelt.

Værløse fik scoret 88 point, hvilket absolut er acceptabelt, men med 109 point til Næstved står det klart, at defensiven var holdets akilleshæl i dette opgør.

Kampens topscorer var Rodney Chatman fra Næstved med 30 points. Topscorer for Blue Hawks var Adam Heede-Andersen med 22 points. Mike McGuirl scorede 25 points for Næstved.

Læs mere om kampen hos Fullcourt.dk her.

Overtid i Nordic Basketball Arena Herlev

BMS Herlev var nok engang i fokus, da de i 12. spillerunde skulle ud i overtid for at sikre en sejr mod Bears Academy.

I sidste spillerunde mødtes de to hold i Aarhus, og her blev det til sejr for BMS Herlev.

Onsdag var det tid til det omvendte opgør på Sjælland. Kampen sluttede 84-72 efter fem minutters overtid.

Kampen startede jævnbyrdigt, og første halvleg bølgede frem og tilbage.

Anden halvleg var fortsat tæt, men BMS Herlev fik så småt opbygget momentum. I starten af fjerde periode bragte Herlev sig foran med 11 point, og da så det svært ud for Bears Academy – og så alligevel ikke. Academy, anført af Marius Sørensen, kæmpede sig tilbage i opgøret.

Den gode indsats af Academy tvang kampen ud i overtid, og her trådte BMS Herlev i karakter. Derfor kunne de slå Bears Academy igen, denne gang med cifrene 84-72.

Marqus Marion var brandvarm og scorede 27 point.

Marius Sørensen noterede sig for en triple-double med de 11 point, 11 rebounds og 12 assists.

Læs mere om kampen hos Fullcourt.dk her.

Randers kørte over Copenhagen

Torsdag aften var der TV-kamp på SPORT LIVE, da Randers Cimbria gæstede BC Copenhagen i Nørrebrohallen.

Kronjyderne leverede en dominerende præstation, der udmøntede sig i en flot sejr på 67-98.

Randers Cimbria har haft en stærk sæson indtil videre med kun to nederlag i ni kampe. BC Copenhagen har derimod haft en sværere sæson med kun tre sejre i 11 kampe.

Randers kom ud til kampen med høj energi og satte sig lynhurtigt på kampen. Efter ti minutters var torsdagens udehold allerede foran med 9-23. Den føring blev øget i løbet af anden halvleg.

Efter første halvleg var der en stor afstand mellem de to hold, hvorfor anden halvleg var uden spænding.

Randers vandt komfortabelt med 67-98. Kampens topscorer var Josh Fortune fra Randers med 22 point. Brandon Norfleet scorede 20 point og krydrede sin præstation med otte assists.

Durell Vinson spillede en stor kamp med 11 point og 17 rebounds. Andrew Ramírez scorede 14 point og havde syv assists for værterne.

Læs mere om kampen hos Fullcourt.dk her.

Værløse havde en svær aften i Aarhus

Runden blev rundet af i Aarhus fredag aften, hvor Værløse Blue Hawks kom på besøg hos de forsvarende danske mestre Bakken Bears.

Et veloplagt Bears-mandskab fik hævn over Værløse Blue Hawks, da de besejrede dem med 108-78.

Værløse Blue Hawks har tidligere på sæsonen slået Bakken Bears hjemme i Søndersøhallen, så der var ikke kun to point på spil for Bakken Bears, der siden nederlag mod Værløse har tabt til både BMS Herlev og Team FOG Næstved.

Bakken Bears udspillede Værløse Blue Hawks gennem hele første halvleg, der sluttede 57-32. Bakken havde domineret og kunne derfor tage den en smule med ro i anden halvleg, hvor sejren blev kørt hjem.

Elijah Childs var bedste mand på banen med 20 point for Bakken Bears

Bakken Bears har nu vundet syv ud af ti kampe i denne sæson.

Læs mere om kampen hos Fullcourt.dk her.

Flere artikler

Efterårets hold ifølge SPORT Live

Hvad har Jagan Mosely (Team FOG Næstved), Avery Anderson III (Randers Cimbria), Matt Balanc (Horsens IC), Caden Ebeling (BK Amager) og Isiah