
Bakken Bears er ude efter revanche, når de lørdag eftermiddag vil forsøge at hente en sejr i Arena Næstved mod Basketligaen førsteplads Team FOG Næstved.
Sidst de to tophold tørnede sammen var i Aarhus, hvor Næstved sejrede med 95-97, så det er en hævntørstigt Bakken Bears-mandskab, der indtager halvgulvet i Næstved.
Find direkte link til kampen hos Stiften.dk her.
Grundspillet er ved at være slut, og de to slutsspilsgrupper er således ved at tage form. Bakken Bears og Team FOG Næstved skal begge spille i det sjove slutspil, Playoff A, og derfor er dagens to point af særlig betydning.
Med en aarhusiansk sejr vil både Team FOG Næstved, Randers Cimbria og Bakken Bears ligge på 28 point i tabellen, hvilket åbner helt op for toppen i Basketligaen. Bakken vil desuden rykke forbi Næstved, hvis de vinder med mere end to point, da de derfor vil være bedst indbyrdes.
Omvendt vil en sejr til lørdagens hjemmehold betyde, at sydsjællanderne ligger alene på førstepladsen i Basketligaen.
Kampen har tipoff kl. 16 og kan ses på stiften.dk.