Basketligaen er gået på sommerferie og starter op igen til september. Vi benytter ventetiden til at snakke basketball med nogle af aktørerne. I denne artikel får du et interview med Balsa Veljic.
Hvad får du tiden til at gå med her i sommerpausen?
– Lige nu er jeg i Montenegro, hvor jeg besøger noget familie. Især i år har det været ekstra dejligt at se familie og venner, da jeg boede i Svendborg sidste sæson og dermed langt væk hjemmefra. Og ellers har jeg brugt meget af min tid i Danmark på at træne børn, noget individuel træning. Som spiller får man ikke rigtig løn henover sommeren. Og så har jeg selvfølgelig trænet en masse selv, både med bold og styrketræning.
Hvad tænker du om den personlige sæson du lige har været igennem, hvor du jo tog et stort skridt fra Værløse til Svendborg?
– Det var virkelig fedt at komme til en klub, der konkurrerer om mesterskabet. Det har været en fed og lærerig oplevelse. Det var selvfølgelig ærgerligt, vi ikke endte med guldet, især med tanke på, hvor god en sæson, vi havde. Men vi overgik alles forventninger, og vi er stolte over, det vi leverede. Personligt havde jeg store forventninger til mig selv, samt en masse selvtillid, så jeg tænkte, at jeg nok skulle levere en god sæson. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Jeg fik en god mulighed af Svendborg og Mads (Andersen, red.), så den skulle udnyttes.
Hvad er din situation lige nu? Har du afklaring på, hvad der skal ske næste sæson?
– Nej, det har jeg ikke. Så der kan jeg ikke fortælle så meget. Jeg vil rigtig gerne spille i udlandet, og så venter jeg selvfølgelig på om der kommer noget, der kunne give mening for mig.
Men er Svendborg udelukket for dig næste sæson?
– Det kan jeg ikke sige så meget om.
Hvad er dine drømme på længere sigt? Hvad er det ultimative, du tror, du kan opnå?
– Det er jo nemt at sige NBA, men er måske lige lidt højt sat. Den største, realistiske drøm må være at spille EuroLeague. Hvornår det eventuelt kunne blive, det er svært at sige, men det er en af mine største drømme. Det kan for nogen måske godt virke som en urealistisk drøm, men det handler bare om at tage et år af gangen. Hvis man kigger for langt frem, kan det godt virke mere urealistisk end det i virkeligheden er. Ét skridt af gangen, så tror jeg faktisk godt, det kan lade sig gøre.
Som en lille krølle på interviewet, vil jeg her til sidst høre dig om du har et idol inden for basketball? Er der en bestemt person i basketverdenen, du ser op til, spejler dig selv med eller får inspiration fra? Enten i dag eller da du var yngre?
– Da jeg var yngre så meget op til Miloš Teodosić. En meget ikonisk point guard. Hans kreativitet på banen og hans spil-IQ gjorde, at jeg så meget op til ham siden jeg var helt lille. Hans spillestil er noget jeg har få en masse inspiration fra og forsøgt at tage til mig. Som ældre har jeg også haft et godt øje til Facundo Campazzo, da han er en meget lav spiller, som har spillet på det højeste niveau i verden, både i NBA og Europa.
