Skip to content

Få overblikket over 8. spillerunde

Facebook

Snart venter der en lille pause i Basketligaen.

Det skyldes, at vi nærmer os et FIBA-landsholdsvindue, hvor Danmark skal møde Slovakiet og Nordmakedonien i prækvalifikationen til Eurobasket 2025. Danmarks landstræner Allan Foss har udtaget fire spillere, der har sin daglige gang i Basketligaen, i form af: Darko Jukic (Bakken Bears), Noah Churchill (Bakken Bears), Gustav Knudsen (Bakken Bears) og Jonathan Klussmann (Randers Cimbria).

Men før vi kan rette blikket mod de kommende betydningsfulde landskampe skal 8. spillerunde i Basketligaen afvikles.

Onsdag den 2. november mødes Team FOG Næstved og BK Amager på Sydsjælland. Kampen har tipoff kl. 19:15.

Dagen efter, den 3. november, skal der spilles to kampe i Basketligaen.

Første kamp er Holbæk, hvor Holbæk-Stenhus får besøg af Svendborg Rabbits i jagten på holdets første sejr i sæsonen. Den kamp starter kl. 19:00.

Et kvarter senere er der tipoff i Herlev, hvor BMS Herlev tager imod Randers Cimbria. Denne kamp vises på Danmarks basketball Kanal SPORT LIVE. Transmissionen starter kl. 19.00.

Også den 4. november, fredag, er der to kampe på programmet. Kl. 18:00 tørner BC Copenhagen sammen med de forsvarende danske mestre, Bakken Bears.

Kl. 19:15 skydes opgøret mellem Værløse Blue Hawks og Horsens IC igang i Søndersøhallen.

Flere artikler

Spændende sæson 2022/23 er slut

Mandag aften sluttede sæsonen i Basketligaen, da Bakken Bears på overbevisende vis sikrede sig det danske mesterskab med en samlet finalesejr på

Årets dommer i Basketligaen

Vi er nu ved at være nået til vejs ende i sæsonkåringerne for Basketligaen 2022/23. Den eneste pris, vi mangler, er “Årets