Skip to content
Facebook

Danmark sluttede EM-kvalifikationen med to tætte nederlag

Foto: fiba.basketball

Det blev heller ikke i denne omgang, at Danmark kvalificerede sig til en EM-slutrunde for første gang nogensinde.

Mandag aften spillede det danske herrelandshold, med to spillere fra Basketligaen i truppen, den sidste kamp i kvalifikationen til EuroBasket 2025, da Finland gæstede Farum Arena.

Danskernes skæbne forud for braget var allerede afgjort, da de i sidste uge tabte ude mod Georgien, der dermed nappede den sidste plads i kvallens gruppe G.

Mere end 2,000 danske fans var mødt op for at bakke op om den danske trup, og de mange fremmødte var vidner til et dansk landshold, der gav Finland kamp til stregen.

Både første, anden og tredje periode blev vundet af Danmark, men i fjerde og sidste periode fik de finske gæster vendt kampen på hovedet.

På vej ind til fjerde periode var Danmark foran med 70-59 og på vej mod et flot resultat, men en skidt fjerde periode, der blev tabt med 7-24, gjorde, at Danmark slutter kvalifikationen med to nederlag.

Danmarks topscorer mod Finland var den tidligere Horsens IC-stjerne og Basketligaens MVP i 2017/18-sæsonen Kevin Larsen med 22 point.

Af nuværende Basketligaen-spillere var Bakken Bears´ Sylvester Berg og Horsens IC´ Liam Churchill begge i aktion mandag aften.

Flere artikler