Skip to content

TV-kamp: Klassiker afslutter grundspillet

Foto: Martrick Media

Torsdag afsluttes grundspillet i Basketligaen. SPORT LIVE viser klassikeren Horsens IC mod Bakken Bears.

Det er måske det mest traditionsrige opgør i dansk basketball i nyere tid. Horsens IC tager imod Bakken Bears i sidste runde af grundspillet.

Efter denne runde venter en landskampspause, og så starter Mesterskabsspillet i starten af marts. Derfor er denne topkamp også en form for generalprøve på Mesterskabsspillet, og samtidig også en vigtig kamp om point til topstriden.

Bakken Bears kommer også revanchelystne ind til dette opgør ovenpå et sjældent nederlag i mandags mod Team FOG Næstved. Horsens har til gengæld revanche til gode mod Bakken. De to hold mødtes i november, hvor Bakken vandt med 90–83.

Der er tip-off i Forum Horsens kl. 19:00. Du kan se kampen Horsens IC mod Bakken Bears direkte på SPORT LIVE med optakt fra kl. 18:45.

Flere artikler