Skip to content

TV-kamp: Første semifinale mellem Næstved og Svendborg

Foto: Casper Theilgaard Christiansen

SPORT LIVE transmitterer den første semifinalekamp mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits.

Mandag aften begynder semifinaleserierne. Begge med tip-off kl. 19:00.

SPORT LIVE er på plads i Arena Næstved til kampen mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. En matchup der tegner til at blive meget tæt.

De seneste tre indbyrdes kampe er endt inden for max. tre points margin. Dog er fire ud af de fem indbyrdes kampe denne sæson faldt ud til Næstveds fordel, og derfor må sydsjællænderne betegnes som minimale favoritter i denne serie.

Svendborgs ene sejr over Næstved denne sæson var en episk julekamp, der er en kraftig kandidat til sæsonens bedste kamp. En kamp hvor Svendborg lavede et stort comeback i de sidste minutter, og hvor Svendborgs Jalen Lake i sidste sekund lavede en afgørende treer til slutresultatet 97–96.

Vi kan højst sandsynligt vente os nogle flotte kulisser i de kommende mulige fem semifinalekampe i denne serie. Næstved og Svendborg er de to klubber med de klart højeste tilskuergennemsnit i Basketligaen denne sæson med langt over 1000 i snit pr. kamp.

Indbyrdes kampe denne sæson:
30/3 Næstved – Svendborg 92–90
12/3 Svendborg – Næstved 83–86
28/12 Svendborg – Næstved 97–96
20/12 Næstved – Svendborg 83–69 (Pokalturnering)
12/11 Næstved – Svendborg 106–78

Semifinalekampen mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits kan ses direkte på SPORT LIVE mandag fra kl. 18:30.

Flere artikler

Nu begynder semifinalerne

Fire hold er tilbage i kampen om det danske mesterskab. Mandag aften starter semifinaleserierne. Et langt grundspil og mellemspil er overstået. 32

Læs mere