Skip to content

Tre hold sikret en semifinaleplads

Foto: Casper Theilgaard Christiansen

Med ti dage tilbage af mellemspillet er tre hold sikret en semifinaleplads. To hold kæmper om den fjerde og sidste plads.

Semifinalerne nærmer sig med hastige skridt. Og her med tre runder tilbage (to for Svendborg og Copenhagen) kan vi konstatere, at tre hold allerede er kvalificeret.

Med Svendborg Rabbits’ sejr over BC Copenhagen torsdag aften er nu de, Bakken Bears og Team FOG Næstved sikret en plads i top-4. Dermed er der kun én semifinalebillet tilbage – en duel der står mellem Randers Cimbria og Horsens IC.

Mesterskabsspillet (pr. 9. april)
1. Bakken Bears 25–4
2. Team FOG Næstved 24–5
3. Svendborg Rabbits 22–8
4. Randers Cimbria 19–10
5. Horsens IC 19–10
6. BC Copenhagen 14–16

Netop denne fredag aften mødes Randers og Horsens i en skæbnekamp om 4. pladsen. Begge hold ligger side om side med en record på 19–10. Randers har dog fordelen i den indbyrdes tiebreaker, da Randers har vundet alle tre indbyrdes opgør denne sæson.

Derfor bliver aftenens kamp meget definerende for, hvem der napper den sidste semifinaleplads. Du kan se kampen direkte på SPORT LIVE i aften (fredag) fra kl. 18:30.

Mellemspillet afsluttes mandag den 20. april. Ugen efter, den 27. april, starter semifinalerne.

Flere artikler