Gode nyheder på en søndag.
Fra i dag af må der igen være tilskuere til Basketliga kampene. Det er en dejlig nyhed da vi om en lille måneds tid begynder slutspillet, og spændingen for alvor begynder. Horsens IC var første hold til at mærke den gode stemning fra tilskuerne, da de i dag slog Værløse Blue Hawks.
Du kan her læse reglerne for tilskuere i hallen, som klubberne vil følge.
Tilskuere til kampe:
Man må have 500 tilskuere i hallen.
Der er her krav om følgende:
- Corona pas og mundbind.
Man må også benytte sig af ”superliga modellen” og have 3 X 500 mand i hallen hvis man har behov samt kapacitet til dette i hallen.
Husk der her er krav om følgende:
- Sektions opdeling a 500 gæster i hver sektion.
- Egen indgang til hver sektion
- Egne toiletter til hver sektion
- Egne bar / servering til hver sektion.
- Coronapas og mundbind
Coronaspas:
Der træder nye coronapas regler i kraft i dag også da regeringen har forkortet de tidligere regler.
- Coronapasset er nu gyldigt i 5 måneder hvis du er tidligere smittet eller har fået andet vaccinations stik
- Et negativt testsvar fra en PCR test gælder i 72 timer fra prøvetagningstidspunktet. For quick test er det 48 timer.
- Har man fået tredje vaccinationstik udløber passet ikke, da myndighederne ikke har truffet beslutning på om der skal være en udløbsdato for folk med 3 stik.
- Er man under 18 år udløber passet ikke, hvis man har fået to stik. Det gør det til gengæld hvis du fylder 18 år, og det er 5 måneder siden du fik andet stik.
- Man får dog først sit coronapas, 11 dage efter at man med en PCR-test har fået påvist smittet. Det gælder også, hvis man er vaccineret.
Foto: MJ Horsens