Skip to content
Facebook

Ny hjemmebane i Svendborg: Rabbits smadrer egen tilskuerrekord

Foto: Tom Andreasen

Torsdag aften indviede Svendborg Rabbits deres nye hjemmebane med stor succes, hvor 3.152 tilskuere var på plads.

Det har været ét langt sejt træk op til åbningskampen i Svendborg Rabbits’ nye hjemmebane. Dage, måneder og år har ledt op til torsdag den 13. marts 2025, hvor dagen så endelig var kommet. Svendborg Rabbits mod BC Copenhagen.

3.152 tilskuere var på plads i Rise Sparekasse Arena til den første basketballkamp i den nye arena, der er bygget til i forlængelse af den gamle hal i Svendborg Idrætscenter.

Foto: Tom Andreasen

Det er dermed tilskuerrekord til en Svendborg Rabbits-kamp. Og det er ikke bare en rekord, det er en markant rekord! Den gamle rekord lød på 1.700 tilskuere. Det var i 2010 til finaleserien i en propfyldt hal, hvor folk sad og stod som sild i en tønde.

Torsdag aften stod rekord for fald, og det blev næsten fordobling af Svendborgs egen rekord. Og de 3.152 tilskuere kunne ikke have bedt om et bedre resultatet – de var nemlig vidne til en storsejr til kaninerne på hele 108–72 mod BC Copenhagen.

Den næste basketballkamp i Rise Sparekasse Arena er 24. marts, hvor Svendborg Rabbits tager imod Team FOG Næstved.

Flere artikler