Bears Academy er vindere af Kvalifikationsspillet 2025/26. Vi mødte en meget tilfreds cheftræner efter finalesejren.
Tirsdag aften kunne Bears Academy lade sig hylde som vindere af Kvalifikationsspillet 2025/26. Det sker efter en sejr i finalen over Værløse Blue Hawks.
Dermed slutter man som nummer 7 i dette års Basketliga. Holdets bedste placering siden 2022, hvor man blev nummer 6.
– Det er en blåstempling af det arbejde vi leverer hver dag. Det er superfedt at få noget output på det. Det er ikke det vigtigste, men det er rart at vores hårde arbejde også udmønter sig i en sejr som den her, udtaler cheftræner Emil Svendsen efter kampen.
Du kan se hele interview med Academy-cheftræneren i videoen øverst.




