Skip to content

Basketligaen flytter ind på SPORT LIVE

Facebook

Pressemeddelelse, torsdag d. 20. maj 2021

En ny tv-aftale mellem dansk basketballs bedste række Basketligaen og SPORT LIVE betyder, at kanalen fremover skal dække den bedste danske række.

Basketligaen kan se frem til en væsentlig øget dækning i de to kommende sæsoner. Det vækker derfor stor glæde, at Basketligaen har kunne indgå en tv-aftale med SPORT LIVE.

Aftalen omfatter tv-transmission af i alt ca. 50 kampe om året fra grundspillet samt kvartfinaler, semifinaler og finaler. Derudover vil SPORT LIVE producere og sende et ugentligt magasin med analyser, interviews, højdepunkter og nyheder fra Basketligaen.

SPORT LIVE og Basketligaen satser også på at udvikle en stærk måde at formidle indhold uden om kampene i form af f.eks. optakt, interviews, highlights på de sociale medier for at skabe en øget kommerciel interesse omkring kampene. Basketligaen ser stærke perspektiver i dette tiltag.

Ved siden af tv-kampene på SPORT LIVE vil Basketligaen også have egen streamingkanal, hvor der vises kampe med 1 kamera produktion for de virkelig dedikerede fans.

“Vi er sikre på, at vi med aftalen med SPORT LIVE har sikret Basketligaen en virkelig god dækning. Vi har haft behov for at en stærk dækning af Basketligaen og vi har jo tidligere set hvor meget det faktisk betyder for interessen og det kommercielle produkt at have en god TV partner. Vores mangeårige samarbejde med DK4 og senere TV2 var til stor glæde og gavn for Basketligaen. Vi glæder os over at have et godt TV produkt tilbage til på banen for sponsorer og fans.” siger Geof Kotila, Forretningsfører for Basketligaen.

“Basketball er en af de helt store sportsgrene i Danmark, og vi glæder os til at lave en flot dækning af ligaen til glæde for vores seere, og for dansk basketball. Landsholdets seneste flotte resultater vidner om det stærke arbejde, der bliver gjort i Dansk Basketball, og for os er det stort at en så markant sportsgren vælger at flytte til SPORT LIVE,” siger Flemming Kjellerup, direktør i F3 Media Group, som står bag SPORT LIVE.

Om SPORT LIVE

Kanalen SPORT LIVE blev etableret i 2019 og sender fra en lang række danske idrætsbegivenheder, som normalt ikke bliver dækket på tv. Kanalen byder bl.a. på dansk tennis, bordtennis, floorball, kvindefodbold, cykling, futsal, kajakpolo, motorsport, hestevæddeløb og meget andet.

SPORT LIVE er tilgængelig hos YouSee, Allente, Stofa og Waoo. Derudover distribueres kanalen via en række af landets største antenneforeninger og som streamingkanal via YouTv. Kanalen når pt. ud til over 250.000 husstande.

Læs mere om bl.a. tilgængelighed og sendetider på www.sport-live.dk.

For yderligere information:

Geof Kotila
Forretningsfører Basketligaen
Mail: [email protected]
Mobil: 53830083

Flemming Kjellerup
Direktør, F3 Media Group
[email protected]
Telefon 40 29 49 77

Flere artikler