
Værløse Blue Hawks har præsenteret en 16-mand stor roster med mange nye ansigter – og så er der comeback til et par ægte klubmænd.
De sidste klubber er ved at have diverse rosters på plads – og nu har Værløse Blue Hawks meldt deres trup klar til sæsonstart.
Hele 16 spillere er at finde i truppen. Ren dansk trup med 16 danskere og dansk trænerteam.
Det har været en travl sommerpause for Jonas Sørensen og co. for at få sammensat en ny, stærk trup efter man har sagt farvel til flere store profiler fra sidste sæson. Mest markante farvel er naturligvis Ogbemudia Uagboe og Gustav Drejer Erichsen.
Uagboe er taget på college i USA, mens Drejer jagter lykken i Spanien. I stedet har man hentet flere stærke danskere fra andre Basketliga-klubber – og så er der to ægte Værløse-dreng, der har genoptaget deres karrierer.
Truppen er som følger:
0. Kristoffer Orvad Barming (G)
1. Edward Suinat (G)
2. Aleksa Veljic (G)
3. Noah Baker (G)
4. Hannibal Offenberg (G)
5. Willas Møller (G)
6. Karl Boje Formann (G)
7. Magnus Høj Madsen (F)
8. Mikkel Hauge (G)
9. Thomas James Brodie (G)
10. Benjamin Wolffhechel (F)
11. Gustav Rønneholt Johansen (F)
12. William Dalsdorf (F)
14. Silas Bøje Ilkjær (F)
25. Magnus Donsrud (F)
32. Peter Bachmann Mens (C)
Coach: Jonas Sørensen
Man har formået at fastholde profiler som Hannibal Offenberg, Willas Møller, Magnus Donsrud og Peter Bachmann Mens, der alle har scoret mange point for klubben de seneste sæsoner. Blandt de nye ansigter er bl.a. Gustav Rønneholt, der er hentet i Randers Cimbria, og Magnus Høj Madsen, der er hentet i Horsens IC.
Og så er der naturligvis comeback til Karl Boje Formann og Mikkel Hauge. To ægte Værløse-drenge, der for halvandet år siden begge valgte at stoppe deres karrierer. Nu er de begge tilbage i Værløse-trøjen.




