Skip to content

‘Vi vil slå tilskuerrekord’: Kom gratis til åbningskampen i Svendborg

Foto: Tom Andreasen (Svendborg Rabbits)

Svendborg Rabbits jagter ny tilskuerrekord til premierekampen 17. september mod Horsens IC. Svendborg Kommune har nemlig sørget for gratis entré.

Torsdag den 17. september åbnes Basketliga-sæsonen 2026/27. Det gør den med to kampe. Holbæk-Stenhus mod Randers. Og sidste sæsons bronzekamp, Svendborg Rabbits mod Horsens IC.

Sidstnævnte kan gå hen og blive en mindeværdig dag i Svendborg Rabbits’ historie. For halvandet år siden åbnede man den nye store multihal i Arena Svendborg. Det skete mod BC Copenhagen for næsen af 3.152 tilskuere. Tilskuerrekord for Svendborg Rabbits.

Nu går man efter at slå rekorden torsdag den 17. september. Svendborg Kommune har som kampsponsor sørget for gratis entré til kampen.

Vil du åbne den nye sæson med et brag? Og vil du hjælpe kaninerne fra Sydfyn med at slå rekorden? Så skaf dine billetter til kampen via dette link.

Flere artikler