Skip to content

Tre hold à point på sidstepladsen: Fuld spænding om overlevelse

Foto: Stuntdouble Media (Matthias Storgaard)

Spændingen er maksimal i bunden af Basketligaen, hvor tre hold ligger side om side på sidstepladsen.

For første gang nogensinde er nedrykning en mulighed i Basketligaen. Det er endnu uvist om et hold fra 1. division kvalificerer sig til næste sæson i Basketligaen. Bliver det aktuelt, så vil sidstepladsen rykke ud.

Derfor kæmper klubberne i Kvalifikationsspillet lige nu en indædt kamp om at undgå sidstepladsen – og dermed sikre overlevelse. Og tager vi et blik på tabellen med tre runder tilbage, så kan det næsten ikke være mere spændende.

Kvalifikationsspillet (pr. 9. april)
7. Værløse Blue Hawks 15–14
8. Bears Academy 10–19
9. BK Vejen 9–20
10. BK Amager 6–23
11. Holbæk-Stenhus 6–23
12. BMS Herlev 6–23

Hele tre hold er på seks sejre og 23 nederlag. Derfor er de indbyrdes kampe (tiebreaker) i spil ift. sidstepladsen, hvor BMS Herlev i øjeblikket er sorteper.

Kvalifikationsspillet afsluttes 23. april.

Flere artikler