Skip to content

1. pladsen sikret: Bakken førsteseedet i semifinalerne

Foto: LethsLens

Med fredagens sejr over Team FOG Næstved er Bakken Bears sikret 1. pladsen efter mellemspillet og er derfor førsteseedet til semifinalerne.

Der har ikke været mange slinger i valsen fra Bakken Bears’ side i dette slutspil. Seks sejre i otte kampe, heraf flere overbevisende præstationer. Senest en 34-pointssejr over Basketligaens nr. 2, Team FOG Næstved, fredag aften.

Med to runder tilbage af mellemspillet kan vi dermed konkludere, at Bakken er sikret 1. pladsen og førsteseedning til semifinalerne.

Mesterskabsspillet (pr. 11. april)
1. Bakken Bears 26–4
2. Team FOG Næstved 24–6
3. Svendborg Rabbits 22–8
4. Horsens IC 20–10
5. Randers Cimbria 19–11
6. BC Copenhagen 14–16

Bakken og Næstved har begge mulighed for at ende på 26–6, men skulle det ske så er Bakken bedst indbyrdes i sæsonens fire kampe mod Næstved.

I semifinalerne skal Bakken møde nummer fire, der enten bliver Svendborg, Horsens eller Randers. Semifinaleserien spilles bedst af fem kampe, hvilket finaleserien også gør.

Sidste runde i mellemspillet afvikles mandag den 20. april, hvorefter vi kender de to matchups i semifinalerne.

Flere artikler