TV-program for grundspillet

Foto: Casper Theilgaard Christiansen

Basketligaen og SPORT LIVE har nu fastlagt TV-kampene frem til sidste runde af grundspillet.

Siden 2021 har SPORT LIVE haft TV-rettighederne til Basketligaen. Kanalen transmitterer omtrent 50 kampe på en sæson, hvilket også er tilfældet for den kommende sæson.

Nu er TV-programmet fastlagt for grundspillet (pånær den sidste runde, der besluttes senere). Her får du et overblik over alle 18 TV-kampe.

Torsdag d. 17. september kl. 19:00
Svendborg Rabbits – Horsens IC

Torsdag d. 24. september kl. 19:00
BK Vejen – Bears Academy

Torsdag d. 1. oktober kl. 19:00
Holbæk-Stenhus – BMS Herlev

Torsdag d. 8. oktober kl. 19:00
BK Vejen – Værløse Blue Hawks

Torsdag d. 15. oktober kl. 19:00
Team FOG Næstved – Svendborg Rabbits

Fredag d. 30. oktober kl. 19:00
BMS Herlev – Værløse Blue Hawks

Onsdag d. 4. november kl. 20:00
Gladsaxe Basketball Klub – Holbæk-Stenhus

Torsdag d. 12. november kl. 19:00
Randers Cimbria – Team FOG Næstved

Torsdag d. 19. november kl. 19:00
Værløse Blue Hawks – BC Copenhagen

Torsdag d. 10. december kl. 19:00
Team FOG Næstved – Horsens IC

Onsdag d. 16. december kl. 19:00
BC Copenhagen – BMS Herlev

Søndag d. 27. december kl. 19:00
Horsens IC – Bakken Bears

Torsdag d. 7. januar kl. 19:00
Bakken Bears – Svendborg Rabbits

Torsdag d. 14. januar kl. 19:00
BK Vejen – BC Copenhagen

Torsdag d. 21. januar kl. 19:00
Holbæk-Stenhus – Værløse Blue Hawks

Onsdag d. 27. januar kl. 19:00
Randers Cimbria – Bakken Bears

Torsdag d. 4. februar kl. 19:00
Horsens IC – BC Copenhagen

Torsdag d. 11. februar kl. 19:00
Svendborg Rabbits – Randers Cimbria

Torsdag d. 18. februar kl. 19:00
Besluttes senere

Med forbehold for ændringer. Hold dig opdateret på Basketligaens og SPORT LIVEs platforme.

Værløse præsenterer trup med nye ansigt og gamle kendinge

Foto: Mikkel Bo Rasmussen (1st Down Photo)

Værløse Blue Hawks har præsenteret en 16-mand stor roster med mange nye ansigter – og så er der comeback til et par ægte klubmænd.

De sidste klubber er ved at have diverse rosters på plads – og nu har Værløse Blue Hawks meldt deres trup klar til sæsonstart.

Hele 16 spillere er at finde i truppen. Ren dansk trup med 16 danskere og dansk trænerteam.

Det har været en travl sommerpause for Jonas Sørensen og co. for at få sammensat en ny, stærk trup efter man har sagt farvel til flere store profiler fra sidste sæson. Mest markante farvel er naturligvis Ogbemudia Uagboe og Gustav Drejer Erichsen.

Uagboe er taget på college i USA, mens Drejer jagter lykken i Spanien. I stedet har man hentet flere stærke danskere fra andre Basketliga-klubber – og så er der to ægte Værløse-dreng, der har genoptaget deres karrierer.

Truppen er som følger:
0. Kristoffer Orvad Barming (G)
1. Edward Suinat (G)
2. Aleksa Veljic (G)
3. Noah Baker (G)
4. Hannibal Offenberg (G)
5. Willas Møller (G)
6. Karl Boje Formann (G)
7. Magnus Høj Madsen (F)
8. Mikkel Hauge (G)
9. Thomas James Brodie (G)
10. Benjamin Wolffhechel (F)
11. Gustav Rønneholt Johansen (F)
12. William Dalsdorf (F)
14. Silas Bøje Ilkjær (F)
25. Magnus Donsrud (F)
32. Peter Bachmann Mens (C)
Coach: Jonas Sørensen

Man har formået at fastholde profiler som Hannibal Offenberg, Willas Møller, Magnus Donsrud og Peter Bachmann Mens, der alle har scoret mange point for klubben de seneste sæsoner. Blandt de nye ansigter er bl.a. Gustav Rønneholt, der er hentet i Randers Cimbria, og Magnus Høj Madsen, der er hentet i Horsens IC.

Og så er der naturligvis comeback til Karl Boje Formann og Mikkel Hauge. To ægte Værløse-drenge, der for halvandet år siden begge valgte at stoppe deres karrierer. Nu er de begge tilbage i Værløse-trøjen.

Tilbage i Værløse-trøjen: Mikkel Hauge gør comeback

Foto: Mikkel Bo Rasmussen (1st Down Photo)

27-årige Mikkel Hauge genoptager karrieren efter halvandet års pause. Fra den kommende sæson trækker han igen Værløse-trøjen over hovedet.

Tidligere på sommeren kunne Værløse Blue Hawks annoncere signingen af Karl Boje Formann. En ægte klubmand, der egentlig havde stoppet karrieren, men valgte at genoptage den. Nu følger Mikkel Hauge i hans fodspor.

I december 2024 valgte Mikkel Hauge at stoppe sin aktive spillerkarriere efter 119 kampe og 1293 point for Værløses førstehold.

Hauge er en ægte Værløse-mand, der har tilbragt hele 17 år af sit liv i klubben. Nu kan vi igen se ham i aktion i Basketligaen iført Værløse-trøjen fra den kommende sæson.

Foto: Værløse Basketball Klub

Karl Formann gør comeback: ‘Jeg har savnet det helt sindssygt’

Foto: Mikkel Bo Rasmussen (1st Down Photo)

Efter et års pause fra Basketligaen har Karl Boje Formann valgt at genoptage sin professionelle spillerkarriere. Han vender tilbage til Værløses førstehold.

Sidste sæson måtte Værløse Blue Hawks vinke farvel til en deres profiler gennem mange år, og samtidig en ægte klubmand, point guard Karl Boje Formann.

Formann fik et jobtilbud, der gjorde, at han måtte stoppe karrieren efter 2024/25-sæsonen. Nu efter et års pause har han valgt at genoptage karrieren – og det er igen for moderklubben.

– Jeg vil bare gerne spille. Jeg har savnet det helt sindssygt. Det giver mig en glæde og energi at spille Basketliga. Jeg har spillet lidt 1. division det seneste år, men det giver mig ikke samme glæde, siger Karl Formann.

– Det var et naturligt skridt for mig at stoppe for et år siden. Jeg fik et jobtilbud, og samtidig var mange af mine gamle holdkammerater stoppet i klubben, dem jeg havde spillet med altid, så det gav bare mening at stoppe. Men man er afhængighed af det der adrenalinkick, man får af at spile en Basketliga-kamp, uddyber han.

Ægte klubmand

Det er en vaskeægte Værløse-dreng, der vender tilbage til klubbens førstehold. Karl Formann er født og opvokset i Bagsværd, fem minutters kørsel fra Søndersøhallen. Han startede i Værløse Basketball Klub som 5-årig, hvor begge hans forældre var trænere.

I 2018 fik han debut for klubbens førstehold under cheftræner Anders Sommer. Her blev det til syv sæsoner i Basketligaen som bærende profil. I 2023/24 var han en del af et fantastisk Værløse-hold, der kom i Mesterskabsspillet, med holdkammerater som Adam Heede-Andersen, Balsa Veljic, Simon Schwartz og Mikkel Hauge.

Foto: Værløse Basketball Klub

‘Det var en no-brainer’

En der kender Karl Formann rigtig godt er Værløse-cheftræner, Jonas Sørensen. Han var også træner sidst Formann spillede på holdet, og det var også ham, der tog dialogen med ham ift. et eventuelt comeback.

– Jeg er utrolig glad for at Karl vender tilbage. Karl er både en dygtig spiller og har en personlighed som jeg virkelig godt kan lide. Han har været savnet i sidste sæson. Karl rakte ud til mig efter den netop overståede sæson og spurgte om han kunne komme tilbage og spille. Der var absolut ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig synes det var en god idé, og det var en no-brainer at byde ham velkommen tilbage, siger Jonas Sørensen.

– Karl er rutineret og læser spillet rigtig godt. Han kan både score selv og gøre andre bedre, og så har han en ærgerrighed og vilje til at arbejde hårdt – og kræve det af andre også. Han kommer til at være min forlængede arm på banen, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham igen.

Foto: Mikkel Bo Rasmussen (1st Down Photo)

Karl Formann viste sig som en habil skytte for Værløse gennem flere år. En af de farligste våben fra distancen som alle modstandere havde et ekstra øje til. Men efter et års pause fra Basketligaen, hvilken udgave af Karl Formann får vi så at se efter sommerpausen?

Både Jonas Sørensen og Karl Formann selv er ikke i tvivl om, at han finder sit gode gamle niveau frem – måske endda mere til.

– Jeg tror vi får en Karl tilbage som er blevet bedre. Han har fundet ud af, at en hverdag uden for Værløse Basketball Klub ikke gav ham lige så meget glæde som da han spillede. Så det er en sulten Karl og et mere afklaret menneske vi får tilbage, siger Jonas Sørensen.

– Jeg håber helt klart at levere på samme niveau. Forhåbentlig bedre. Jeg er i min bedste basketalder, og jeg har stadig holdt spillet ved lige. Jeg ved også der kommer til at være en del pres på mig som en af de rutinerede på holdet, og det er jeg klar til at tage på mig, siger Karl Formann.

Hvor længe kan du blive ved med at spille?

– Indtil jeg ikke gider mere eller når hjulene falder af, afslutter Karl Formann med et glimt i øjet.

Basketligaen stærkt repræsenteret på landsholdet

Foto: FIBA

Det danske herrelandshold spiller fem kampe henover sommeren, og her er 10 spillere fra Basketligaen repræsenteret i den 24-mand store bruttotrup.

Der resterer to kampe af denne runde i VM-kvalifikationen for Danmark. Den 2. og 5. juli møder man Spanien og Ukraine, mens der venter tre kampe i slutningen af august, hvor modstanderne og turneringen ikke kendes endnu.

Landstræner Allan Foss har udtaget en bruttotrup til de fem sommerkampe på i alt 24 spillere. Blandt de 24 navne er der hele 10 fra Basketligaen.

Adam Heede-Andersen
Svendborg Rabbits (tidl. Værløse Blue Hawks)

Balsa Veljic
Svendborg Rabbits (tidl. Værløse Blue Hawks)

Gabriel Vogel
Svendborg Rabbits

Gustav Drejer Erichsen
Værløse Blue Hawks

Gustav Suhr-Jessen
BC Copenhagen (tidl. Horsens IC)

Liam Churchill
Horsens IC (tidl. Bakken Bears og Bears Academy)

Magnus Møllgaard
Bakken Bears (tidl. Horsens IC)

Marius Kirkholt Sørensen
Horsens IC (tidl. Bakken Bears og Bears Academy)

Oscar Jørgensen
Bakken Bears (tidl. Svendborg Rabbits og Horsens IC)

Sylvester Berg
Bakken Bears (tidl. Bears Academy)

Derudover er der hele 13 spillere med fortid i Basketligaen, der i dag spiller i udlandet.

Bakary Dibba
Rio Breogán (tidl. BC Copenhagen)

David Kristensen
CB Zamora (tidl. Bakken Bears og Bears Academy)

Frederik Jellum
Duquesne Dukes (tidl. Værløse Blue Hawks)

Gustav Knudsen
Baxi Manresa (tidl. Bakken Bears)

Iffe Lundberg
Maccabi Tel Aviv (tidl. Horsens IC og Falcon)

Jermaine Ballisager Webb
Portland Pilots (tidl. Bakken Bears og Bears Academy)

Jonathan Klussmann
Baskets Paderborn (tidl. Randers Cimbria og BK Amager)

Kevin Larsen
HLA Alicante (tidl. Horsens IC)

Mads Bonde Stürup
San Sebastián Gipuzkoa BC (tidl. Team FOG Næstved og Hørsholm 79ers)

Marqus Marion
East Tennessee State Buccaneers (tidl. BMS Herlev)

Sebastian Haubro
Fairleigh Dickinson Knights (tidl. BMS Herlev)

Tobias Jensen
Ratiopharm Ulm (tidl. Bears Academy)

Zarko Jukic
Ármann Reykjavík (tidl. Team FOG Næstved og Hørsholm 79ers)

Årets Hold 2025/26 (kåret af SPORT LIVE)

SPORT LIVE sat navne på de seks udvalgte til Årets Hold i Basketligaen 2025/26.

Hver eneste måned i denne sæson har SPORT LIVE kåret Månedens Hold i Basketligaen. Nu er det så blevet tid til at kåre Årets Hold. Og her er kriteriet meget simpelt for hvem der udvælges: Dem der har været flest gange på Månedens Hold.

G: Ogbemudia Uagboe, Værløse Blue Hawks (3)
18.2 pts, 4.8 reb, 4 ast, FG: 49.2% (29 min)
Priser: Årets Unge Spiller

G: Tyler Harris, Team FOG Næstved (3)
17.7 pts, 2.3 reb, 4 ast, FG: 46.1% (27 min)

F: Tymu Chenery, Bakken Bears (5)
16.1 pts, 2.7 reb, 1.4 reb, FG: 48.6% (24 min)
Priser: Efterårets Profil, Årets Spiller, Finals MVP

F: Vic Searls, Team FOG Næstved (3)
14.5 pts, 7.3 reb, 2.1 ast, FG: 67.6% (26 min)

F: Isaiah Richards, Randers Cimbria (3)
13.4 pts, 10.8 reb, 1.7 ast, FG: 51.6% (26 min)
Priser: Årets Forsvarsspiller

Coach: Skyler Bowlin, Bakken Bears (3)
Nr. 1 i grundspillet, nr. 1 i mellemspillet, dansk mester

Foto: 1st Down Photo / Kristoffer Kold / Falleini / Thorfoto / LethsLens

Jonas Sørensen er Årets Træner

Foto: Mikkel Bo Rasmussen (1st Down Photo)

Værløse Blue Hawks head coach Jonas Sørensen er valgt som Årets Træner i Basketligaen 2025/26.

Inden bronzekampen mellem Svendborg Rabbits og Horsens IC blev prisen Årets Træner i Basketligaen uddelt. Det er vanen tro trænerne selv i Basketligaen, der har stemt. Og valget i år er faldet på Værløse Blue Hawks’ Jonas Sørensen.

Det er Sørensens tredje sæson som head coach for i Værløse Blue Hawks. Denne sæson var Værløse længe med i kampen om en plads i Mesterskabsspillet. Det var dog kun lige ved og næsten, og i stedet skulle man kæmpe om sejren i Kvalifikationsspillet. Man var suverænt bedst mellemspillet, hvor man blev førsteseedet, men man tabte dog i finalen til Bears Academy, og dermed endte man som nr. 8 denne sæson.

Nr. 2 i afstemningen blev Frederik Travis fra BC Copenhagen. Nr. 3 blev Skyler Bowlin fra Bakken Bears.

Prisen Årets Træner i Basketligaen uddeles i samarbejde med Festina Watches.

Månedens Hold: April 2026 (kåret af SPORT LIVE)

SPORT LIVE har givet deres bud på Månedens Hold for april i Basketligaen.

Traditionen tro har SPORT LIVE i deres magasin “Overtime” givet et bud på de fem bedste spillere og en træner for den netop overståede måned i Basketligaen.

Valget er faldet på følgende aktører.

G: Xander Rice, Randers Cimbria (2)
4 kampe: 22.3 pts, 2.5 reb, 4 ast, FG: 56.3% (29 min)

G: Tony Wroten, BK Vejen (2)
4 kampe: 19 pts, 7 reb, 9.5 ast, FG: 65.1% (34 min)

F: Tymu Chenery, Bakken Bears (4)
6 kampe: 14.3 pts, 3.3 reb, 1.2 ast, FG: 47.6% (23 min)

F: Gustav Drejer Erichsen, Værløse Blue Hawks (1)
5 kampe: 25 pts, 5.2 reb, 2.4 ast, FG: 47.7% (35 min)

F: Isaiah Richards, Randers Cimbria (3)
4 kampe: 14.5 pts, 13.8 reb, 1 ast, FG: 60% (31 min)

Coach: Emil Svendsen, Bears Academy (2)
5 kampe: 5 sejre, 0 nederlag, PF: 484, PA: 385, PD: +99

Ogbemudia Uagboe er Årets Unge Spiller

Foto: 1st Down Photo

Værløses point guard Ogbemudia Uagboe modtager prisen som Årets Unge Spiller i Basketligaen.

For 17. gang i historien er prisen Årets Unge Spiller i Basketligaen blevet uddelt. Prisen blev uddelt torsdag aften til Kvalifikationspil-finalen i Søndersøhallen, og valget denne sæson er faldet på Ogbemudia Uagboe fra Værløse Blue Hawks.

Traditionen tro er det spillerne selv i Basketligaen, der bestemmer, hvem der vinder. For at være kandidat til denne prisen skal man være født efter 16. maj 2005 og have spillet minimum fem kampe denne sæson. Der var i alt 49 kandidater.

Uagboe fik hele 42% af stemmerne. På 2. pladsen finder vi Gustav Drejer Erichsen, også fra Værløse, med 19%, mens Viggo Rimdal fra BC Copenhagen endte på 3. pladsen med 17%.

Det er første gang siden 2013/14, at en Værløse-spiller løber med prisen. Dengang var det Peter Møller, der modtog hæderen.

Uagboe har haft sin helt store gennembrudssæson i år som Værløses topscorer og spilstyrende point guard. Han snitter hele 18 point, 4.7 rebounds og 4.1 assists i 24 kampe.

Prisen uddeles i samarbejde med Festina Watches.

Tidligere vindere af “Årets Unge Spiller”

2024/25: Gabriel Johan Vogel, Svendborg Rabbits
2023/24: Magnus Høj Madsen, Bakken Bears og Bears Academy
2022/23: Gustav Knudsen, Bakken Bears
2021/22: Mads Bro Hansen, Bears Academy og Bakken Bears
2020/21: Magnus Møllgaard, Bakken Bears og Bears Academy
2019/20: Jonathan Klussmann, BK Amager
2018/19: Sylvester Berg Pedersen, Bakken Bears
2017/18: Filip Rajovic, Stevnsgade SuperMen
2016/17: Asbjørn Midtgaard, Hørsholm 79ers
2015/16: August Haas, SISU
2014/15: Gabriel Iffe Lundberg, Copenhagen Wolfpack
2013/14: Peter Møller, Værløse BBK
2012/13: Frederik Rungby, Horsens IC
2011/12: Philip Hertz, Hørsholm 79ers
2010/11: Jonathan Gilling, Hørsholm 79ers
2009/10: Mathias Seilund, BK Amager

Optakt: Finalen i Kvalifikationsspillet

Foto: LethsLens

I aften mødes Værløse Blue Hawks og Bears Academy i dette års finale i Kvalifikationsspillet.

Søndersøhallen danner i aften rammen om finalen i den nederste halvdel af Basketligaen: Kvalifikationsspillet. En finale der står mellem Værløse Blue Hawks og Bears Academy.

Efter 32 runder endte Værløse som 7’er og Academy som 8’er, hvilket betyder at Værløse har hjemmebanefordel.

Kvalifikationsspillet (pr. 18. april)
7. Værløse Blue Hawks 16–14
8. Bears Academy 12–19
9. BK Vejen 10–21
10. Holbæk-Stenhus 7–24
11. BMS Herlev 6–24
12. BK Amager 6–25

De to hold har mødt hinanden fire gange denne sæson, hvoraf det er blevet til tre Værløse-sejre og en enkelt til Academy.

Formstærkt Academy-hold

Dog var det Academy, der vandt seneste opgør den 31. marts. Men det har i det hele taget været nogle fremragende måneder for Emil Svendsens tropper. Seks sejre på stribe. Ti sejre i de 17 kampe i 2026. En vild udviklingskurve når man kigger på efterårssæsonen, hvor man blot vandt tre kampe og tabte 12.

Mon Bears Academy kan slutte 2025/26 perfekt af med en sejr i Kvalifikationsspillet og nappe titlen som “best of the rest”?

Dette er femte sæson med det nuværende Basketliga-format med et top- og bund-slutspil. Her har Bears Academy været i “bund-finalen” én gang tidligere. Det var i 2024, hvor man tabte finalen til BC Copenhagen.

Værløse Blue Hawks vandt den første udgave af finalen i 2022, hvor man besejrede BC Copenhagen over to kampe.

Tidligere vindere af Kvalifikationsspillet (tidl. Play-off B):
2025: Holbæk-Stenhus
2024: BC Copenhagen
2023: BC Copenhagen
2022: Værløse Blue Hawks

Finalen i aften spilles i Søndersøhallen i Værløse. Der er tip-off kl. 19:00. Hvis ikke du skal overvære kampen i Søndersøhallen, så kan kampen streames direkte på Ekstra Bladet+.