Svendborg Rabbits vandt overbevisende 108-72 over BC Copenhagen ved åbningskampen i deres nye arena, hvor der var 3000 tilskuere på lægterne.
Du kan se højdepunkter fra kampen her.
Højdepunkterne er bragt i samarbejde med SPORT LIVE.
Det netop afsluttede grundspil i Basketligaen viste en flot fremgang på tilskuerfronten.
I alt blev der spillet 110 kampe, hvor hele 59,756 gik gennem tælleapparaterne. Det giver et tilskuergennemsnit på 543 per kamp, og det viser en flot udvikling.
Rekorden for det højeste tilskuergennemsnit per kamp er sæson 2017/18 indehaver af. Her lød snittet på 781.
Det er dog værd at understrege, at ligastrukturen var en helt anden på det tidspunkt.
I 17/18 bestod ligaen af otte hold, og siden er Basketligaen blevet udvidet med Værløse Blue Hawks, Bears Academy, BK Amager og Holbæk-Stenhus, mens Hørsholm ikke længere er en del af landets bedste række.
Basketligaen har siden 2002/03-sæsonen ført statistik for tilskuergennemsnit i Basketligaen, og dengang var tilskuergennemsnittet på 228 per kamp.
Holdet, der lå i toppen med det højeste tilskuergennemsnit, endte med at blive Team FOG Næstved, der som det eneste hold lå på den anden side af 1,000 tilskuere i snit per kamp.
Helt konkret var Næstveds tilskuergennemsnit på hele 1,205 per kamp.
Team FOG Næstved rykkede forud for indeværende sæson ind i den top moderne Arena Næstved efter en årrække i den ældre Arena Næstved Hal 1, og hjemmebaneskiftet har vist sig at være en succes på lægterne.
Det næsthøjeste tilskuergennemsnit i grundspillet stod Horsens IC for med 921 i snit per kamp, mens Bakken Bears og Svendborg Rabbits blev nummer tre og fire med et snit på henholdsvis 900 og 832.
Du kan se den enkelte klubs tilskuergennemsnit i statistikken herunder:
Grundspillet i Basketligaen er nu slut.
I torsdags blev det definitivt afgjort, hvem der skal spille Playoff A og Playoff B, når slutspillet indledes efter landsholdspausen.
BC Copenhagen sluttede grundspillet af med stil og sikrede sig den sidste Playoff A plads med en overbevisende sejr mod Bears Academy.
Dermed splittes ligaen nu op i to, og i hvert slutspil skal holdene mødes to gange (hjemme og ude).
De fire bedst placerede hold i Playoff A kvalificerer sig efterfølgende til semifinalerne, hvorimod de to bedst placerede hold i Playoff B kvalificerer sig til Playoff B-finalen.
De første fem hold i Playoff A var der ikke meget at rafle om – som forventet.
Svendborg Rabbits sluttede på førstepladsen med 17 sejre og tre nederlag med Team FOG Næstved lige i hælene. Næstved sluttede grundspillet med lige så mange sejre, men dog dårligere indbyrdes.
Ligaens tredjeplads efter 22 grundspilskampe blev Horsens IC, der i sidste runde tog en stor skalp mod toppen med en sejr mod ligaens andenplads, Team FOG Næstved, og dette gjorde blot toppen i Basketligaen endnu tættere.
De sidste tre hold i Playoff A er Bakken Bears, Randers Cimbria og førnævnte BC Copenhagen.
De første kampe i Playoff A – og så vidt også Playoff B- skal spilles efter landsholdspausen.
Når Playoff A er færdigspillet, mødes gruppespillets nummer et og fire i den ene semifinaleserie og nummer to og tre i den anden serie.
Dette års Playoff B består af BK Amager, BMS Herlev, Holbæk-Stenhus, Værløse Blue Hawks og Bears Academy.
BK Amager var det eneste hold fra Playoff B, der i sidste spillerunde stadig var inde i kampen om den sidste plads i Playoff A, og således er det også Amagerkanerne, der starter B-slutspillet med det bedste udgangspunkt.
Amager skal dog passe på, for både Holbæk-Stenhus, BMS Herlev og Værløse Blue Hawks er lige bag dem i tabellen. Amager fører an med 12 point.
De øvrige tre mandskaber har ti point, mens Bears Academy skal levere et godt Playoff B for at blande sig i toppen og kæmpe med om Playoff B-titlen, da de blot har hentet seks point i løbet af sæsonen.
Som skrevet tidligere er det første- og andenpladsen, der skal ud i en kamp om Playoff B-titlen. Derfor har vi os et rigtigt spændende slutspil i vente.
Slutspillet skydes igang den 3. marts med intet mindre end fire kampe.
Den 2. marts splittes Basketligaen op i to dele, Playoff A og B, og torsdag aften skulle det sidste hold i Playoff A findes.
Eftet et uhyre tæt grundspil stod billetten til Playoff A i sidste spillerunde af grundspillet mellem BC Copenhagen og BK Amager, og førstnævnte færdiggjorde arbejdet og sikrede sig pladsen i Playoff A med en meget flot hjemmebanesejr mod Bears Academy.
Forud for torsdagens fem kampe, der alle blev sat igang på samme tid, havde BC Copenhagen de bedste kort på hånden, da de var sikre på at sikre sig sjettepladsen og dermed Playoff A med en sejr mod Academy.
BK Amager skulle ligeledes vinde deres kamp BMS Herlev, men for at de overhalede Copenhagen i tabellen krævede det også, at Copenhagen tabte til Academy.
Men det skete som bekendt ikke, da Copenhagen i stedet afsluttede grundspillet på suveræn vis. BK Amager gjorde dog deres del, da de slog BMS Herlev.
BC Copenhagen var fra kampen start mod aarhusianerne en velsmurt maskine, og allerede efter ti minutter var de komfortabelt i front foran med 26-10. Copenhagen fortsatte med at have speederen i bud og vandt også de næste tre perioder, hvilket afgjorde årets grundspil.
BCC besejrede Bears Academy med de imponerende cifre 103-56 og skal nu spille Playoff A sammen med Svendborg Rabbits, Team FOG Næstved, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria.
BK Amager kom altså ikke ind i Playoff A, men skal nu kæmpe om titlen i Playoff B, hvor de starter på førstepladsen.
Fem kampe på samme tid.
Det er, hvad der er på menuen torsdag aften, når sidste runde af Basketligaens grundspil skal afvikles.
Hvem skal spille Playoff A og Playoff B afgøres i aften, og flere hold kender allerede deres skæbne.
Svendborg Rabbits, Bakken Bears, Team FOG Næstved, Horsens IC og Randers Cimbria er alle sikre på at skulle spille Playoff A, hvorimod Holbæk-Stenhus, Bears Academy, BMS Herlev og Værløse Blue Hawks med sikkerhed skal spille Playoff AB
Dermed er vi efterladt med to hold, hvor det ene mandskab ender som den sidste del af Playoff A-slutspillet.
Disse to hold er BC Copenhagen og BK Amager, og førstnævnte har de bedste kort på hånden.
Det bliver altså spændende torsdag aften, og alle kampe kan ses på JFM Play. Ugens tv-kamp på SPORT LIVE er opgøret mellem Bakken Bears og SPORT LIVE.
Som billedet i toppen af artiklen illustrerer er vilkårene for BC Copenhagen ganske simple. En sejr er lig med Playoff A-deltagelse.
BC Copenhagen møder Bears Academy hjemme i Nørrebrohallen, og aarhusianerne har med hensyn til Playoff A og B intet at spille for.
Men det er her vigtigt at understrege, at når ligaen splittes op i to slutspil, tager holdene pointene fra grundspillet med over, og Bears Academy kan med et stærkt Playoff B overhale indenom og nappe titlen i B-slutspillet.
Så selvom Academy ikke er i spil til Playoff A, har de stadig noget at spille for mod BC Copenhagen.
Det ændrer til gengæld ikke på, at BC Copenhagen må regnes som favoritter. Københavnerne har vundet seks kampe, tre flere end Bears, og de to holds første indbyrdes opgør endte med en aarhusiansk afklapsning.
Det var tilbage i december, hvor Copenhagen på udebane sejrede med cifrene 59-96.
Dertil går Copenhagen ind til den afgørende grundspilskamp i god form med tre sejre i de seneste fem, hvor det blot er blevet til en enkelt sejr for Bears Academy.
BC Copenhagen må således regnes som storfavoritter mod Bears Academy.
Men taber BC Copenhagen er vilkårene ligeledes simple for BK Amager: Vind eller forsvind.
Hvor BC Copenhagen har deres skæbne i egen hænder, har Amagerkanerne nemlig brug for en hjælpende hånd. Deres skæbne afhænger – også – af hjælp andetsteds fra.
BK Amager skal ganske korrekt vinde deres kamp mod BMS Herlev for overhovedet matematisk at kunne spille sig i Playoff A, men samtidig skal BC Copenhagen også tabe til Bears Academy.
BK Amager er også favoritter, når BMS Herlev kommer på besøg i Amagerhallen.
De to hold har mødt hinanden to gange i indeværende sæson, hvor det er blevet til en til hver. I pokalturneringen sejrede BMS Herlev med 103-93, og opgøret i Basketligaen sluttede til Amagers fordel, 79-75.
Så selvom BK Amager har mest at spille for, har sæsonen budt på et par tætte indbyrdes kampe, så BK Amager skal spille op til deres bedst for at have en chance for Playoff A.
Følg på SPORT LIVE og JFM Play torsdag aften 19:00.
Det er fredag, og ugen lakker mod enden.
Weekenden skydes igang med et vaskeægte københavnerbrag, når BMS Herlev hjemme i Nordic Basketball Arena Skovlunde tager imod BC Copenhagen.
Det er Basketligaens nummer syv, BC Copenhagen, mod nummer ti, BMS Herlev, og det sker kl. 18:30. Kampen kan ses direkte på Danmarks basketball kanal SPORT LIVE.
Fredagens to mandskaber kæmper begge for at kunne snige sig ind i top seks, der giver adgang til Playoff A, og det er en hård kamp om placeringerne i midten af ligaen.
I skrivende stund besidder BK Amager den 6. plads, der giver adgang til det forjættede land. Fredagens hjemmehold ligger helt nede på 10. pladsen, altså næstsidst, men denne beskrivelse giver ikke det fulde billede af, hvor tæt det er i Basketligaen.
BK Amager, BC Copenhagen, Holbæk-Stenhus, Værløse Blue Hawks og BMS Herlev ligger nemlig alle á point i tabellen med otte point. Fire sejre er det hver især blevet til.
Dog er det værd at nævne, at Værløse og Amager begge allerede har spillet deres kampe i runde 16, hvilket betyder at enten Herlev eller Copenhagen kan sætte sig selv i pole position i jagten på 6. pladsen. Holbæk-Stenhus spiller deres 16. kamp på søndag mod Horsens IC.
Fredagens tv-kamp kan således potentielt få stor betydning for, hvem der skal spille Playoff A, og hvilke fem hold der danner Playoff B, når ligaen splittes op i to. Det sker, når alle hold har spillet 22 kampe.
Følg med på SPORT LIVE eller JFM Play kl. 18:30 fredag.
2024 er blevet til 2025, og det nye år i Basketligaen starter med et brag.
Mellem fredag og søndag er der fem kampe på programmet, og årets første kamp er en topkamp i Basketligaen.
Fredag mødes Bakken Bears og Randers Cimbria i Aarhus. Opgøret er årets første tv-kamp på Sport LIVE. Læs optakt til kampen her.
Lørdag mødes Holbæk-Stenhus og Bears Academy i Holbæk kl. 13.30.
Søndag skal der spilles tre kampe i henholdsvis Horsens, Værløse og Næstved.
I Horsens kommer BC Copenhagen forbi kl. 15.00.
Kl. 15.30 mødes Værløse Blue Hawks og Svendborg Rabbits.
Ugen sluttes af med en kamp mellem Team FOG Næstved og BK Amager kl. 16.15.
Husk at samtlige kampe fra Basketligaen kan ses på JFM Play.
I lørdags blev der spillet to kampe i Basketligaen i Aarhus, hvor det blev til sejre til henholdsvis Bakken Bears mod BK Amager og Værløse Blue Hawks, som slog Bears Academy.
Nu er de 11 hold i Basketligaen gået på en ganske kort, men fortjent juleferie, og dermed vil Basketligaen gerne ønske alle de basket-elskende fans i Danmark en rigtig glædelig jul.
Det er tid til hygge, julemad og alt det, der følger med til jul, men holdene i Basketligaen kan ikke fuldstændig koble af, holde ferie og gå amok med indtagelse af julemad.
Kalenderåret 2024 slutter nemlig af med et brag med intet mindre end seks kampe på programmet i årets sidste dage.
Den 27. december er der to store opgør på plakaten, når det i Horsens er tid til endnu et Jysk Derby. Bakken Bears kommer således forbi ærkerivalerne i Forum Horsens, og endnu en gang er der vigtige point på spil til topstriden.
Også i Herlev er der et rivalopgør i vente, da BMS Herlev får besøg af lokalrivalerne Værløse Blue Hawks, og værterne har på Facebook betegnet opgøret som en ´Rivalisering mellem talentfabrikker´, så kampene den 27. december må siges at være en sen julegave fra Basketligaen.
Den 28. december skal endnu to af ligaens tophold stå overfor hinanden. Randers Cimbria og Team FOG Næstved tørner sammen i Arena Randers, og de to holds sidste kamp i 2024 bliver en gentagelse af forrige uges pokalsemifinale, som Randers Cimbria kom bedst ud af. Næstved er altså ude på at få hævn, når de mødes den 28.
Den 29. december mødes Svendborg Rabbits og Bears Academy, og alt andet end en sejr vil være uhyre skuffende for Kaninerne, der indtager ligaens andenplads.
Årets sidste kampe spilles den 30. december i Aarhus og København. I Aarhus skal Bakken nok engang i spil, denne gang mod BC Copenhagen, og ligesom med Svendborg er Bakken storfavoritter. Sidste kamp i 2024 har BK Amager og Holbæk-Stenhus æren om.
Husk at alle kampe fra Basketligaen kan ses på JFM Play.
12 sejre i 12 kampe.
Det er status for Team FOG Næstved i Basketligaen i indeværende sæson.
Holdet fra Sydsjælland ligger i spids i Basketligaen som det eneste ubesejrede hold, og tirsdag vil de forsøge at fortsætte stimen af sejre, når BC Copenhagen tager turen til Næstved.
Opgøret mellem de to sjællandske klubber er ugens tv-kamp på SPORT LIVE. Kanalen er klar med optakt fra 18:45, og i dagens optakt vil SPORT LIVE blandt andet afsløre, hvem de har kåret til efterårets profil i Basketligaen.
Team FOG Næstved har gang i en stor sæson i Basketligaen med lutter sejre, men for BC Copenhagen´s vedkommende har sæsonen budt på flere nederlag end sejre.
Hovedstadsholdet har blot hentet tre sejre i 11 kampe, hvilket ikke er helt tilfredsstillende.
Værd at bemærke er dog, at to af holdets tre sejre i sæsonen har de fået for nyligt, hvilket måske kan være en indikation på, at Copenhagen har fundet rytmen og er på rette vej.
Tre gange har Copenhagen været i aktion i december-måned, og både Bears Academy og BK Amager har måtte se sig besejret af københavnerne. Dog led de et ærgerligt nederlag til Værløse Blue Hawks, hvilket kan gå hen og potentielt få store konsekvenser i kampen om sjettepladsen, der giver adgang til Playoff A.
Den nuværende indehaver af sjettepladsen er BMS Herlev med fire sejre, så kampen om sjettepladsen er ufattelig tæt.
Sæsonen har på mange måder været lidt svær for Copenhagen, der først i december ser ud til at have fundet melodien, og samtidig blev det til et tidligt pokalexit, da Copenhagen meget overraskende tabte til Vejen Basketball.
Copenhagen røg tidlig ud af pokalen, hvorimod Næstved i weekenden kæmpede om en plads i finalen i pokalturneringen.
Team FOG mødte Randers Cimbria, og sådan som sæsonen er gået for Næstved, var de selvssagt favoritter. Men efter mødet med Randers har Næstved nu prøvet at tabe en kamp i sæson 2024/25.
Randers Cimbria sendte nemlig de forsvarende pokalmestre Næstved ud af turneringen og bookede en plads i årets pokalfinale, hvor modstanderen bliver Bakken Bears.
Team FOG Næstved går således ind til tirsdagens tv-kamp på SPORT LIVE mod BC Copenhagen med et nederlag fra weekenden i bagagen, og mon ikke vi får en reaktion på nederlaget at se.
Det bliver dermed spændende at se, om Næstved kommer ud og har i sinde at køre BC Copenhagen over, eller om det ærgerlige pokalnederlag har sat sine spor i truppen.
Team FOG Næstved – Randers Cimbria har tipoff 19:15 og kan ses på SPORT LIVE eller JFM Play.
Find skærmene frem.
Torsdag aften er der brug for flere skærme, når der skal spilles hele fire kampe fra Basketligaen.
Alle fire kampe bliver sat i gang kl. 19:00 og kan ses på JFM Play.
I Horsens får HIC besøg af Værløse Blue Hawks, mens Valbyhallen slår dørene op til et opgør mellem BC Copenhagen og Randers Cimbria.
I Holbæk Sportsby spilles ugens tv-kamp på SPORT LIVE, kampen om top seks, mellem hjemmeholdet Holbæk-Stenhus og BMS Herlev. SPORT LIVE er klar med optakt fra 18:30.
Aftenens sidste kamp er på Amager, hvor BK Amager tager imod Svendborg Rabbits.