
Foto: FIBA
Tylor Ongwae er Årets Forsvarsspiller!
For andet år i træk er Tylor Ongwae kåret som Årets Forsvarspiller i Basketligaen. Det er også femte år i træk at det er en Bakken Bears spiller der får netop denne kåring, Michel Diouf 17/18 – 19/20.
Den Kenyanske forward har ikke de mest iøjefaldende statistikker når det kommer til forsvaret, 1.3 steals og 0.4 blocks per kamp. Det er dog langt fra altid at statistikkerne kan bruges når det kommer til forsvaret, og her er det Tylor Ongwae fortjener sine roser.
Tylor Ongwae påtager sig oftest opgaven af at dække den mest scorende spiller på modstanderholdet, og kan klare sig selvom han bliver byttet over på en større, eller mindre spiller.
På andenpladsen til Årets Forsvarsspiller er Reginald Kissoonlal fra Randers Cimbria, og på tredjepladsen var det Travis Taylor fra Bakken Bears.